Den typiske platformsarbejder er ung, udenlandsk og sårbar: Antallet af ikke-etniske danskere er fordoblet!

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er én af de i alt otte organisationer, der står bag en ny rapport, som sætter fokus på digitale platforme og platformsarbejdere i Danmark.

Læs rapporten her: Employment terms of platform-workers (PDF)

Virksomhedsmodellerne bag de digitale platforme er nærmest lukket land for både arbejdsmarkedets parter og forbrugerne.

I de fleste tilfælde er det, ifølge rapporten, ikke muligt for forbrugeren at se, hvad vedkommende betaler for den tjenesteydelse, de får leveret af en platformsarbejder.

Mangel på gennemsigtighed i branchen er i sig selv en udfordring, men det er ikke den eneste. Ifølge rapporten er den typiske platformsarbejder i Danmark yngre end den gennemsnitlige arbejdsstyrke og har som oftest også en udenlandsk baggrund.

Blandt honorarmodtagere, dvs. ikke-lønmodtagere, er antallet af ikke-etniske danskere steget fra 6.800 personer i 2018 til 13.240 i 2022 i de sektorer, hvor platformsarbejdere ifølge rapporten antages at være beskæftiget.

Det er næsten en fordobling.

Unge under 30 år, der modtager honorar, er i samme periode steget fra 8.910 personer til 18.110, og er dermed mere end fordoblet på fire år.

Der er tale om en overrepræsentation af to grupper, der i forvejen er mere sårbare for udnyttelse på arbejdsmarkedet. Sårbarheden kan skyldes manglende viden om deres rettigheder eller få alternative beskæftigelsesmuligheder.

Bedre vilkår for platformsarbejdere kan være på vej i nyt EU-direktiv

I EU er Europa-Parlamentet og Rådet i skrivende stund i færd med at forhandle sig frem til et EU-direktiv om platformsarbejde.

FH arbejder for at få et stærkt direktiv, så den voksende gruppe af platformsarbejdere i Danmark og resten af Europa får ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Der er brug for et direktiv, som sikrer gennemsigtighed omkring anvendelse af algoritmer og korrekt klassifikation af platformsarbejdernes beskæftigelsesstatus gennem en formodningsregel.