Siden 2020 har Kommissionen hvert år udarbejdet en rapport om retsstatssituationen i EU.
Rapporten undersøger udviklingen i hvert medlemsland på fire forskellige områder; retssystemet, korruption, mediefrihed- og pluralisme samt demokratisk kontrol og balance.
Den seneste retsstatsrapport blev udgivet i juli 2023. På baggrund af den er medlemmerne af Europa-Parlamentet i denne uge blevet enige om en udtalelse, der vedrører netop denne rapport.
Du kan læse Kommissionens retsstatsrapport 2023 her
Uden konsekvenser falder EU’s værdier til jorden
Det EU vi kender i dag, bygger på værdier om demokrati, retsstaten og en række grundlæggende rettigheder.
Men de værdier er under et stigende pres, pointerer medlemmerne af Parlamentet.
Under ugens debat i Parlamentet, pointerede ordføreren bag udtalelsen, at uafhængige interesseorganisationer, tilsynsorganisationer og journalister ofte giver et markant anderledes billede af virkeligheden, end Kommissionen gør i sine retsstatsrapporter.
Flere uafhængige og objektive kilder
Hun foreslår derfor, at man fremover gør brug af flere uafhængige og objektive kilder, for at få et mere retvisende indblik i retsstatssituationen.
Medlemmerne af Parlamentet bemærker flere alvorlige og bekymrende tendenser i Kommissionens seneste retsstatsrapport. Derfor mener de også, at der er brug for hårdføre konsekvenser.
De henviser bl.a. til, at Kommissionen kan indlede traktatbrudssager ved Den Europæiske Unions Domstol, for at sikre, at medlemslandene retter ind over for EU-retten.
De håndfaste sanktioner
Derudover påpeger de muligheden for at tilbageholde EU-midler eller fratage et medlemsland dets stemmeret i Ministerrådet, hvis ikke de lever op til EU’s værdier og principper.
Medlemmerne opfordrer Kommissionen til at leve op til sit fulde ansvar som traktatens vogter.
Uden konsekvenser og sanktioner, frygter medlemmerne, at det kan blive enden på det EU, vi kender i dag. Det kan blive enden på en union, der bygger på en fælles forståelse af demokrati og retsstaten.
Du kan læse Parlamentets udtalelse her
Udvidelseslande vurderes også
Ved debatten i Parlamentet deltog også EU-kommissæren for retlige anliggender.
Han kunne fortælle, at Kommissionen i den kommende retsstatsrapport 2024 også inkluderer nogle af de lande, der er optagelsesforhandlinger i gang med. Det drejer sig om Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Årsagen til at det er netop de lande er, at de er længst i optagelsesprocessen og dermed er det mest sandsynligt, at netop de lande burde kunne leve op til EU’s værdier og principper.
Retssystem mangler resurser i Danmark
I den seneste retsstatsrapport bliver Danmark bl.a. kritiseret for at mangle ressourcer i retssystemet.
Det resulterer i alt for lange sagsbehandlingstider. Kommissionen bemærker dog, at Danmark allerede har gjort fremskridt på området, men at der skal sikres endnu flere midler i fremtiden.
Derudover bliver Danmark kritiseret for ikke at have indført regler om ”svingdørssituationer”. Det betyder, at Danmark ikke har lovgivning, der forhindrer ministre i at kunne skifte direkte over til en toppost i f.eks. en interesseorganisation.
Kommissionen påpeger desuden, at Danmark bør sikre bedre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser og at retten til aktindsigt skal styrkes.
Du kan læse retsstatsrapporten om Danmark her
