I slutningen af januar præsenterede Eurofound en rapport om selvstændige i EU.
Rapporten undersøger arbejdsvilkårene for tre forskellige grupper af selvstændige, herunder selvstændige med ansatte, økonomisk uafhængige solo-selvstændige og økonomisk afhængige solo-selvstændige.
Mens de to førstnævnte i flere tilfælde er bedre stillet end lønmodtagerne, er sidstnævnte enten værre- eller ligestillet med lønmodtagerne.
Du kan læse rapporten her: Self-employment in the EU: Job quality and developments in social protection | European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (europa.eu)
Ingen beskyttelse og nul rettigheder
En økonomisk afhængig solo-selvstændig er ifølge rapporten en selvstændig, der inden for det seneste år af undersøgelsen kun har arbejdet for enten én klient eller én dominerende klient, der også bestemmer over vedkommendes arbejdstid.
Rapporten viser, at disse typer af solo-selvstændige er mindre tilbøjelige til at have kontrol over hvordan og hvornår, de udfører deres arbejde.
Ofte befinder de sig i en situation lig en lønmodtagers – dog uden at nyde af den beskyttelse og de rettigheder, der følger med en sådan beskæftigelsesstatus, f.eks. løn under sygdom, pension eller feriepenge.
Forfatterne bag rapporten peger derfor på, at det gør denne type af solo-selvstændige til den mest udsatte gruppe af arbejdstagere.
Corona-krisen tydeliggør skellet
Da Covid-19 krisen ramte verden, kom de selvstændiges arbejdsvilkår i fokus. Derfor tager Eurofounds rapport også udgangspunkt i denne periode, da den fik store konsekvenser for de selvstændiges arbejdsliv.
Rapporten viser, at de selvstændige med ansatte og økonomisk uafhængige solo-selvstændige oplevede en stigning i antallet af arbejdstimer, mens det modsatte gjaldt for de økonomisk afhængige solo-selvstændige.
I 2021 arbejdede 25 pct. af sidstnævnte gruppe kun et maksimum af 20 timer om ugen, mens 18 pct. af dem samtidig havde et ønske om at arbejde flere timer.
De to andre grupper af selvstændige oplever ifølge rapporten generelt en højere grad af fleksibilitet end lønmodtagerne gør.
Omkring 40 pct. af selvstændige inden for disse to grupper oplevede f.eks. at have fleksibilitet til at tage et par timer fri til et lægebesøg, mens det kun gjaldt for 32 pct. af både lønmodtagere og økonomisk afhængige solo-selvstændige.
Behov for korrekt klassificering af solo-selvstændige
Forfatterne bag rapporten understreger et behov for, at der kommer tydelige rammer for, hvornår man er klassificeret som lønmodtager og som selvstændig. Det er vi i FH enige i.
FH ser desværre en tendens til, at man i Danmark misbruger begrebet ’selvstændig’ for at undgå omkostninger til f.eks. løn under sygdom, pension eller feriepenge.
Vi ser forretningsmodeller i alle brancher, hvor virksomheder får udført arbejdet af falske selvstændige i stedet for at ansætte arbejdstagere.
Det er en meget bekymrende udvikling, og det er også unfair konkurrence overfor de virksomheder, som rent faktisk er ordentlige arbejdsgivere.
Self-employment in the EU: Job quality and developments in social protection
At sikre større social beskyttelse for selvstændige har været genstand for meget politisk debat i de seneste år.
I 2019 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en anbefaling om adgang til social beskyttelse for lønmodtagere og selvstændige. Pludselige indkomstnedgange under COVID-19-pandemien fremhævede sårbarheden hos mange selvstændige arbejdere.
Ved hjælp af data fra Den Europæiske Arbejdsbetingelses-Telefonsurvey undersøger denne rapport arbejdsforholdene for forskellige grupper af selvstændige.
Den analyserer foranstaltninger, der er truffet på medlemsstatsniveau i EU for bedre at beskytte selvstændige mod risiciene ved arbejdsløshed, arbejdsulykker og sygdom, og præsenterer erfaringer fra foranstaltninger, der blev gennemført under pandemien.
