”Rekordmange pensionister er i arbejde,” kunne man læse i medierne for godt en måned siden.
Eksperter og politikere flokkedes med ros til nye regler, der betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde ved siden af pensionen. Og vi er meget enige – det er en succeshistorie, at så mange flere seniorer arbejder, fordi de bliver modregnet mindre i folkepensionen.
Desto mere grund er der til at se på de barrierer, der stadig står. For der er helt oplagte ændringer, vi kan lave, så vores mest erfarne kollegaer bliver endnu mere motiverede til at tage et år eller to mere.
Delpension skal være tilgængelig og attraktiv
Spørger man seniorerne, siger næsten hver anden, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de fik mere fleksibilitet.
Derfor er det helt oplagt at forbedre mulighederne for at gå på delpension, så lønmodtagerne lettere kan trække sig gradvist tilbage frem for at forlade arbejdsmarkedet helt.
Delpension er en aftale om at gå ned i tid og erstatte den tabte lønindkomst med et delvist træk på pensionsopsparingen.
Læs også: Regnestykkerne står i kø i debat om pension
Det er noget, man kan benytte sig af efter aftale med sin arbejdsgiver til alles bedste. Arbejdsgiveren får gavn af medarbejderens rutine og erfaring i et antal timer om ugen, mens medarbejderen kan supplere sin indkomst med en pension, mens han/hun trapper ned og omstiller sig til tilværelsen som pensionist.
Men desværre bliver seniorerne alt for ofte tvunget til at fravælge delpension, fordi de gældende regler straffer dem hårdt økonomisk.
Fjern hård strafafgift
I dag er det nemlig sådan, at man i de sidste syv år inden pensionsalderen kan indbetale op til 58.900 kroner til sin aldersopsparing. Ordningen er attraktiv, fordi man i modsætning til andre pensionsordninger beskattes på indbetalingstidspunktet og derfor ikke bliver modregnet i fx folkepensionen på baggrund af udbetalinger fra aldersopsparingen.
Men hvis man er på delpension, kan det ikke betale sig, fordi man i så fald skal betale 40 procent i afgift. 40 procent!
De regler har grobund i frygt for spekulation, men det kan vi godt minimere på andre måder. Det er afgørende, at delpension er attraktiv for de seniorer, der ønsker gradvist at trappe ned til et liv som pensionist.
Det er netop en sådan forhindring, der risikerer at skubbe seniorer helt ud af arbejdsmarkedet i stedet for at vælge delpensionering. Og det er ikke i nogens interesse.
Derfor foreslår både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Forsikring & Pension, at den strafafgift på 40 procent bliver fjernet – hurtigst muligt.
Bedre adgang til udbetalinger
Samtidig bør vi gøre delpension mere tilgængelig ved, at man kan begynde at få udbetalt sin pension fem år før folkepensionsalderen i modsætning til de nuværende tre år, som gælder for ordninger oprettet efter 2018.
Det vil give seniorerne mulighed for at trappe ned over længere tid og give dem noget af den fleksibilitet, som de efterspørger, og som får dem til at ville blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Det vil være godt og værdifuldt for den enkelte og flere vil kunne se sig selv være på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Men vi tror også på, at det vil være godt for fællesskabet at give flere mulighed for at skrue ned for arbejdstiden i bedre tid.
Læs også: Jo Berlingske, der er råd til pension og forsvar
Det vil gøre det meget mere tilgængeligt at blive på arbejdspladsen et antal timer om ugen efter pensionsalderen, hvis man i helt op til fem år har oplevet gode muligheder for at styre sin arbejdstid.
Ratepension skal kunne pauses
Hvis man så fortryder, at man er gået på pension, og ønsker at vende tilbage i job, skal det selvfølgelig også være let.
Det er det desværre ikke i dag – og flere og flere oplever det som en hindring. Har man startet udbetaling af sin ratepension, kan man ikke fortryde og sætte den på pause. Den snubletråd for fleksibilitet skal selvfølgelig også fjernes.
Vi skal væk fra, at lønmodtagerne tænker pension som enten/eller. Vi skal gøre det nemmere og mere attraktivt at forene arbejdslivet med pensionisttilværelsen ved at give mere fleksibilitet og medbestemmelse.
Det er vejen til at give endnu flere seniorer lyst til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen og vil adressere de udbredte bekymringer lønmodtagerne har for, om de kan holde til at arbejde for fuld skrue helt frem til pensionsalderen – for mindre kan også gøre det.
