I aftenens nytårstale stte statsminister Mette Frederiksen fokus på de alvorlige sikkerheds- og udenrigspolitiske udfordringer, som vores verden står overfor.

Det er en påmindelse om, at vi lever i en tid, hvor stabilitet og sikkerhed ikke længere kan tages for givet. Jeg deler statsministerens bekymring og anerkender, at disse trusler udefra kræver vores store opmærksomhed.

Vi skal sikre, at ingen slides op – hverken fysisk eller psykisk – og at alle kan se frem til en værdig og retfærdig pension!

Morten skov

Men de helt nære perspektiver var det, jeg savnede i nytårstalen.

For når vi taler om at sikre Danmark i fremtiden, må vi også huske, hvad vores sammenhængskraft er lavet af – nemlig af de stærke fællesskaber og mennesker, der hver dag yder deres bidrag til samfundet.

Derfor skal lønmodtagernes vilkår herhjemme også være helt centralt på dagsordenen i 2025. Vi skal sikre, at ingen slides op – hverken fysisk eller psykisk – og at alle kan se frem til en værdig og retfærdig pension.

FH har fremlagt et pensionsudspil, der netop sætter fokus på at give lønmodtagerne en tryg fremtid efter arbejdslivet. Jeg vil gøre alt for, at 2025 bliver året, hvor vi tager afgørende skridt mod mere lighed og retfærdighed for alle danske lønmodtagere.

Fælles kamp for bedre vilkår

For vi bygger et stærkt Danmark, når vi både passer på hinanden ude i verden og hjemme på lønmodtagerne på de mange gode danske arbejdspladser.

Jeg ser frem til et nyt år med fælles kamp for bedre vilkår og stærkere fællesskaber. ”Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til,” som statsministeren også så rigtigt sagde.

Godt nytår til jer alle!

“Vi står og slår metal sammen med håndkraft. For hvert slag, vi laver – går der stød op igennem armene, og ind i kroppen. Det er ikke kun taget, der bliver slået på. Det er egentlig også os”

Andreas – 29 år. Blikkenslager

LÆS FH PENSIONSUDSPIL