Danmark står i en ny virkelighed – med store regninger til forsvar, velfærd og pension. Men i en usikker tid må vi holde fast i trygheden. Også i arbejdslivet.

Alt for mange lønmodtagere frygter, at de ikke kan holde helt til pensionsalderen. Det er ikke rimeligt, at de skal betale hele regningen for verdens utryghed med flere år på arbejdsmarkedet.

Derfor lancerer vi i dag en kampagne om tryg pension i usikre tider. For vi skal have en retfærdig balance mellem et stærkt forsvar – og et trygt samfund.

Gå ind på pensionsalder.dk og se, hvor mange år din pensionsalder stiger, hvis vi ikke handler nu.

Jo før vi handler, jo bedre kan vi sikre, at ingen bliver slidt ned, før de får lov at trække sig tilbage. Vi skylder hinanden en værdig tilbagetrækning – også i en verden i opbrud.