58% af lønmodtagerne: Stort arbejdspres nu og mere pres fremover

Hele 58 procent af lønmodtagerne oplever, at deres arbejde er kendetegnet ved stort arbejdspres. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt ca. 7.500 danskere.

Særlig galt står det til i undervisningssektoren, hvor 74 procent oplever et højt arbejdspres. Ansatte inden for social- og sundhedsfag, fx SOSU’er og sygeplejersker, ligger næsten lige så højt over gennemsnittet: blandt dem oplever 68 procent et højt arbejdspres.

En stor del af lønmodtagerne forventer at ræset fortsætter: Samlet set forventer 46 procent et øget arbejdspres i løbet af de næste fem år. De bange anelser deles af en markant større del blandt ansatte inden for undervisning (55 procent) og social- og sundhed (61 procent).

Kun fem procent af alle forventer, at arbejdspresset bliver mindre.

Forventer større indsats fra AT

Morten Skov Christiansen, næstformand i FH, pointerer, at det efterhånden er udbredt viden, at et højt og vedvarende arbejdspres medfører en øget risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed – og den viden bliver alt for sjældent omsat til handling.

”Det er virksomhederne, der har ansvaret for at bekæmpe stress gennem bedre planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

Når det er sagt, så skal Arbejdstilsynet også forberede sig på at styrke sin indsats for det psykiske arbejdsmiljø – bl.a. ved at gribe ind over for sundhedsskadelig stress på jobbet. For der er en klar sammenhæng mellem arbejdspres og sundhedsskadeligt psykisk arbejdsmiljø,” siger han.

Få påbud om psykisk arbejdsmiljø

”Vi har hidtil set meget få påbud fra Arbejdstilsynet, som handler om arbejdspres – som jo kommer af dårlig balance mellem krav og ressourcer,” siger Morten Skov Christiansen.

Han peger på flere indlysende grunde til den begrænsede indsats: stadig færre ressourcer og utilstrækkeligt fokus på de arbejdspladser, hvor risikoen for sundhedsskadeligt arbejdspres er høj.

Det er åbenlyst at der er et høj arbejdspres i den offentlige sektor, når flere kolleger møder konstante nedskæringer, som betyder at de skal løbe hurtigere og hurtigere, og samtidig får tilført flere opgaver

Morten Skov Christiansen

”Men nu har Arbejdstilsynet omsider fået flere penge, og vi har store forventninger til en bedre indsats fremover. Tilsynet skal mere målrettet udvælge risikoarbejdspladser, de skal reagere på flere klager, og der kommer snart en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø,” siger Morten Skov Christiansen.

Undervisning og social- og sundhed hårdt ramt

Når ansatte inden for social- og sundhedsområdet oplever et særligt stort arbejdspres, er der flere gode forklaringer, vurderer Morten Skov Christiansen.

Den offentlige sektor har gennem en længere årrække været udsat for nedskæringer. Fx er antallet af offentligt ansatte pr borger faldet konstant siden 2010. De ansattes arbejdstimer pr. borger ligger nu på det næstlaveste niveau siden 1980

”Det er åbenlyst at der er et høj arbejdspres i den offentlige sektor, når flere kolleger møder konstante nedskæringer, som betyder at de skal løbe hurtigere og hurtigere, og samtidig får tilført flere opgaver,” siger Morten Skov Christiansen.

Nærhedsreform skal lette arbejdspres på kerneopgaver

Også konstante omstruktureringer, uklar ledelse, og en generel dårlig styring af den offentlige sektor, sætter sit tydelig aftryk i det dårlige arbejdsmiljø, højt sygefravær og højt arbejdspres, pointerer han.

”Derfor glæder vi os over, at vi for første gang i mange år har fået en finanslov, der ikke skærer ned i velfærden.

Vi ser også frem til regeringens nærhedsreform, som skal give de ansatte mere tid til deres kerneopgave. Og som skal luge ud i bureaukratiet og give mere plads til de ansattes faglige dømmekraft. De ting hænger uløseligt sammen med et bedre arbejdsmiljø”, siger Morten Skov Christiansen.

Ubalance mellem krav og ressourcer er ofte med til at presse arbejdsmiljøet. Men vi ved også, at arbejdsmiljørepræsentanterne mange steder mangler tid til deres hverv og ikke får den nødvendige efteruddannelse

Morten Skov Christiansen-

Trepartsforhandlinger om arbejdsmiljø forude

Men ydre rammer og reformer og bedre tilsyn løser ikke alle problemer – det er også afgørende, at de lokale arbejdsmiljørepræsentanter har muligheder for at gøre en konkret indsats for arbejdsmiljøet, understreger Morten Skov Christiansen.

”Ubalance mellem krav og ressourcer er ofte med til at presse arbejdsmiljøet. Men vi ved også, at arbejdsmiljørepræsentanterne mange steder mangler tid til deres hverv og ikke får den nødvendige efteruddannelse,” siger han.

Endelig er der stadig mange arbejdspladser, der slet ikke har en arbejdsmiljørepræsentant, påpeger han.

”Det skal vi have lavet om på; i forårets trepartsforhandlinger om arbejdsmiljø vil vi kæmpe for bedre uddannelse og de nødvendige rettigheder til arbejdsmiljørepræsentanterne og for bedre muligheder for at samarbejde med ledelsen,” siger Morten Skov Christiansen.

Arbejdspladser mangler viden

Et grundlæggende problem er, at mange arbejdspladserne mangler viden om, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø – fx konkret viden om, hvordan man tilrettelægger arbejdet, så det slider mindre på de ansatte.

”Fra forskning og undersøgelser ved vi efterhånden meget om, hvad der skal til for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Og hvad der skal til for at de løse arbejdsmiljøproblemer, som der fortsat er alt for mange af – ikke mindst på de små og mellemstore virksomheder. Men eksperternes viden når ofte ikke ud til virksomhederne,” siger Morten Skov Christiansen.

Derfor foreslår FH, at arbejdspladserne skal kunne få hjælp gennem en ny såkaldt Arbejdsmiljørådgivningspulje, som skal målrettes private og offentlige virksomheder med op til 50 ansatte.