Når arbejdsgivere beskæftiger sig med arbejdsmiljø på arbejdspladserne, skyldes det i 85 procent af tilfældene, at de er nødt til det for at overholde lovgivning på området. Det fremgår af kampagnen EndStress.EU, som med støtte fra EFS er lanceret af Eurocadres – en europæisk sammenslutning af fagforbund, som FH er medlem af.
Det er den slags fakta sammenholdt med, at omkring halvdelen af sygefraværet på de europæiske arbejdspladser skyldes stress, der får Eurocadres til at ønske sig et EU-direktiv til at tage hånd om udfordringerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø.
– Der er gjort meget og af mange. Både fagforeninger og arbejdsgivere har i årtier arbejdet med projekter, iværksat tiltag, udarbejdet guider og meget andet. Problemet er, at det har vist sig ikke at være nok. Så derfor er der behov for lovgivning, siger Martin Jefflén, formand for Eurocadres.
Mindfulness og fri
frugt er ikke nok
Mens formålet med direktivet er helt klart, er der endnu ikke klare krav til,
hvad direktivet præcist skal indeholde.
– Et direktiv skal sørge for, at det er klart, hvem der har ansvaret for et godt arbejdsmiljø. Hvis det fra begyndelsen er alt for detaljeret, er der mindre sandsynlighed for, at det bliver til noget. Det skal være afbalanceret, og derfor er det vigtigt, at vi ikke på forhånd har alle svarene klar, inden vi reelt er begyndt at tale om problematikkerne. Men jeg vil da bestemt mene, at det skal sikre, at ledere ved, hvordan de skal håndtere store arbejdsbyrder, og at medarbejdere ved, hvad der forventes af dem i forhold til arbejdsopgaver og arbejdsresultater. Og at de ved, hvem de kan gå til, hvis arbejdsbyrden er ved at udvikle sig til en arbejdsbelastning, siger Jefflén.
Succesrige virksomheder ved godt, at investeringer i arbejdstagernes trivsel er en win-win-win. Det er godt for medarbejderne, virksomhedernes produktivitet og overskud – og så har det også en positiv afsmitning på de samfundsmæssige omkostninger.
I Europa er stress en af de mest udbredte arbejdsskader – uden at være anerkendt som en arbejdsskade. Alligevel er der ingen tvivl om, at alle egentlig godt ved, hvad det handler om og derfor også i et vist omfang er opmærksomme på det.
– Succesrige virksomheder ved godt, at investeringer i arbejdstagernes trivsel er en win-win-win. Det er godt for medarbejderne, virksomhedernes produktivitet og overskud – og så har det også en positiv afsmitning på de samfundsmæssige omkostninger. Men det handler altså ikke kun om at bruge penge på mindfulness og fri frugt. Det kræver først og fremmest en velfungerende kommunikation mellem ledere og medarbejdere, siger Martin Jefflén.
Psykiske sygdomme
er ofte tabuiserede
En af de typiske årsager til stress og udbrændthed blandt de seks millioner
arbejdstagere, Eurocadres repræsenterer, er det grænseløse arbejdsliv.
– Dagens grænseløse arbejdsliv går begge veje. Når folk besvarer arbejdsopkald og emails hjemmefra og om aftenen, er det med til at komplicere det yderligere. Det er vigtigt at finde frem til faresignalerne og få taget hånd om dem, inden de udvikler sig til et reelt problem. Det skal gøres på arbejdspladsen. Den mentale sundhed og psykiske trivsel er generelt stigmatiseret i modsætning til det fysiske velbefindende. Jeg er overbevist om, at en mere åben tilgang på arbejdspladsen vil bidrage til at forebygge problemer og sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø, siger Martin Jefflén.
Der er mange indikationer på, at tiden er moden til at indføre et mere konkret direktiv om arbejdsmiljø og ikke lade sig nøje med de mere overordnede EU-regler, der allerede er gældende.
– Vi ved af erfaring, at arbejdsgivere sjældent er ivrige efter at tilføje ny lovgivning om arbejdsmiljø og sikkerhed. Men samtidig oplever vi en positiv udvikling i flere medlemslande. Mit eget hjemland Sverige har haft bestemmelser om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø i et par år nu, og jeg hører fra mine svenske kolleger, at arbejdsgivere nu også begynder at se fordelene ved dem. Et direktiv vil være med til at starte den udvikling i de lande, der endnu ikke er så langt, og det er præcis det, vi har brug for, siger Martin Jefflén.