Der kommer flere penge i statskassen de kommende år, end Finansministeriet forventede i foråret.

Det viser den redegørelse for de offentlige finanser, som regeringen lagde frem i sidste uge. Forbedringen af de offentlige finanser betyder samtidig, at det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er steget med ca. 5 mia. kr. siden den seneste opgørelse fra foråret.

I løbet af opsvinget er der kommet væsentligt flere personer i beskæftigelse, og samtidig er der færre, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Styrken i fremgangen på arbejdsmarkedet har gang på gang overrasket de fleste – også Finansministeriet.

Allan Lygsø Madsen, Cheføkonom i FH

På samme tid viser regeringens kasseeftersyn dog udfordringer på den korte bane. Det stiller krav til den politiske prioritering ved de kommende finanslovforhandlinger. Og udfordringerne skal selvfølgelig løses. Men det ændrer ikke på billedet af, at vi har sunde offentlige finanser, der tilmed er blevet styrket på mellemlangt sigt.

Flere penge i det offentlige husholdningsbudget

Men hvorfor er der pludselig kommet flere penge i det offentlige husholdningsbudget?

Noget af det skyldes, at der er kommet en ny befolkningsfremskrivning, siden Finansministeriet sidst kortlagde de offentlige finanser. Der forventes nu flere personer i den erhvervsaktive alder og færre børn og ældre, end der var lagt til grund i den tidligere befolkningsfremskrivning. Flere i beskæftigelse og færre, der står uden for arbejdsmarkedet, giver flere penge i statskassen. Blandt andet fordi det øger statens indtægter fra skatter og afgifter samtidig med, at det reducerer udgifterne til offentlig forsørgelse.

Hovedårsagen til det styrkede budget skal dog findes i den udvikling, vi har været vidne til de seneste år.

Væsentligt flere personer i beskæftigelse

I løbet af opsvinget er der kommet væsentligt flere personer i beskæftigelse, og samtidig er der færre, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Styrken i fremgangen på arbejdsmarkedet har gang på gang overrasket de fleste – også Finansministeriet.

Det er ikke bare et øjebliksbillede. Det har betydning ud i fremtiden, når flere træder ind på arbejdsmarkedet. Jo flere, der får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, jo højere bliver normaltemperaturen på arbejdsmarkedet. Det, vi økonomer, ynder at kalde den ”strukturelle beskæftigelse”.

Derfor har Finansministeriet nu – på baggrund af opdaterede historiske tal for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet – på få måneder hævet normaltemperaturen for arbejdsmarkedet i 2019 med 19.000 personer, jf. figur.

Strukturel beskæftigelse : Fagbevægelsens Hovedorganisation
Strukturel beskæftigelse, 1.000 personer Kilde: Finansministeriet

En virkeligheder der er til at tage at føle på

Og det er en fortsættelse af en bevægelse, vi har set gennem opsvinget, hvor Finansministeriet løbende har rykket normaltemperaturen opad. I dag er det skønnede niveau for den strukturelle beskæftigelse i 2025 knap 50.000 personer højere sammenlignet med det skønnede niveau i foråret 2016.

Det lyder umiddelbart som en masse tørre tal. Men bag disse tal gemmer sig en virkelighed, der er til at tage og føle på.

Virkeligheden er, at det igangværende opsving og den positive udvikling på arbejdsmarkedet har givet mulighed for, at flere personer kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Flere i beskæftigelse og færre personer uden for arbejdsmarkedet styrker altså de offentlige finanser, og det øger velstanden. Præcis som illustreret i den netop offentliggjorte redegørelse.

Debatindlægget er bragt i A4.nu 09.09.2019

Læs flere debatindlæg på fho.dk