Udfordringer

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Regeringen vedtog i 2020 med et flertal af Folketingets partier en række initiativer til uddannelse og opkvalificering af ledige. Visse af disse er permanente, men en stor del er midlertidige og skal ses i forlængelse af yderligere midlertidige initiativer som følge af trepartsaftaler i kølvandet på coronapandemien.

Der vil være et naturligt øget fokus på, hvordan og hvorvidt disse initiativer – som længe har været efterspurgt i fagbevægelsen – virker.  

I løbet af coronapandemien er der gjort en række erfaringer i beskæftigelsesindsatsen, som naturligt vil have en vis politisk opmærksomhed.

Der kan eksempelvis være særligt fokus på brugen af digitale redskaber i beskæftigelsesindsatsen fremadrettet samt erfaringer fra administrationen af beskæftigelsesindsatsen uden de normale nationale retningslinjer. Dertil kommer særskilt fokus på grupper, som har været særligt udsat for ledighed i perioden.

Derudover er det fortsat således, at de udfordringer, der gjorde sig gældende inden coronapandemien, forsat er gældende. Således benyttes virksomhedsrettet aktivering i stigende grad overfor ledige, og brugen af uddannelsesaktivering er ulige fordelt i landet. Det giver fortsat behov for en drøftelse af, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud.

FH noterer sig, at aftalepartierne bag Aftale om ny ret til tidlig pension som led i finansieringen vil reducere de årlige udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats markant, svarende til 1,1 mia. kr. årligt ved fuld indfasning fra og med 2024.

FH finder det afgørende, at den konkrete udmøntning af besparelsen sigter mod at reducere bureaukrati og organisere beskæftigelsessystemet klogere og ikke vil forringe vilkårene for de ledige, herunder deltagelse i jobrettet opkvalificering.

A-kasseforsøg

Ni udvalgte a-kasser, herunder otte a-kasser inden for FH-området, påbegyndte den 1. januar 2020 et a-kasseforsøg om mere ansvar til a-kasserne. Forsøget blev i 2020 afbrudt af lukningen af beskæftigelsesindsatsen under coronakrisen.

Forsøgets evaluering og måling påbegyndes derfor først den 1. september 2020. I forsøgsperioden på fire år overtager a-kasserne det fulde ansvar for kontaktforløb og indsats over for opsagte medlemmer i opsigelsesperioden og over for arbejdsløse medlemmer i de første tre måneders arbejdsløshed.

Forsøget har stor politisk bevågenhed fra regeringen og forligskredsen, og det kan få afgørende betydning for, om a-kasserne generelt kan overtage kontaktforløbet i den tidlige arbejdsløshedsperiode.

Derfor skal a-kasserne – sammenlignet med jobcentrene – demonstrere en bedre indsats, bedre resultater, bedre beskæftigelseseffekter og højere tilfredshed hos medlemmer og virksomheder.

Udhuling af dagpengene

Dagpengenes bruttokompensationsgrad er faldet fra et niveau på 57 pct. i midten af 90’erne til 48 pct. i dag.

Med udsigt til den fortsatte mindreregulering vil bruttokompensationsgraden falde til omkring 45 pct. i 2023. Udviklingen har blandt andet ført til en markant stigning i udbuddet og anvendelsen af lønsikringer, der udbydes af forsikringsselskaberne, og som giver tillæg til dagpengene.

En række FH-forbund har også føjet relativt prisbillige, supplerende lønforsikringer til medlemskabet, hvorved der udøves solidaritet inden for deres medlemsgrupper. Det er helt afgørende for balancen mellem fleksibilitet og social sikkerhed på arbejdsmarkedet, at udhulingen af dagpengene stoppes. 

Et rigere Danmark

Samfundet har holdt hånden under virksomhederne under coronakrisen, og virksomhederne har blandt andet bidraget aktivt med løsninger til at holde smitten nede. 

Løsningen på store samfundsudfordringer kan og bør fylde mere fremover i dansk erhvervspolitik, hvorfor virksomhederne bør anspores til at tage handsken op.

Både nationalt og på europæisk plan er der fokus på at øge kravene til erhvervslivets samfundsansvar. Blandt andet vil EU-kommissionen i 2021 konkret opdatere selskabslovgivning, rapporteringskrav og fremme grønne investeringer med sociale minimumskrav.

Ikke mindst vores mange SMV’er har været udfordrede af coronakrisen. Men krisen kan også være en mulighed for fx at opdatere medarbejdernes kompetencer og bruge ny teknologi og digitale salgskanaler til at komme styrket ud af krisen.

Samtidigt står dansk erhvervsliv over for en bølge af generationsskifter, når de store generationer begynder at trække sig tilbage. Derfor bør det være lettere at give medarbejderne større andel i virksomhedernes ejerskab.

Barriererne skal fjernes, mulighederne skal smidiggøres, og der skal sikres lige rammevilkår med andre ejerformer, således at en øget grad af medarbejdereje kan være et reelt valg i de virksomheder, hvor det giver mening.

Bedre samspil mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet

Hvis dansk erhvervsliv fortsat skal blive mere produktivt, er det helt afgørende med løbende opdatering af kompetencer – hos ledelsen såvel som hos medarbejderne.

Et vigtigt element i dette er at sikre et mere sømløst samarbejde mellem den rådgivning og støtte, der tilbydes virksomhederne fra erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet.

Det nytter fx ikke at få udarbejdet en plan for digitalisering af virksomheden, hvis der ikke medfølger en plan for, hvordan der sikres medarbejdere med kompetencer til at betjene den ny teknologi. Derfor skal systemerne i langt højere grad samarbejde, så virksomhederne oplever koordinerede og attraktive tilbud.  

Nyt og bedre kontanthjælpssystem

Kontanthjælpssystemet fungerer ikke som et midlertidigt sikkerhedsnet for alle kontanthjælpsmodtagere. Alt for mange borgere med komplekse sociale og helbredsmæssige problemer er parkeret i kontanthjælpssystemet i mange år på ydelser, der har ført til en stigende fattigdom, herunder børnefattigdom.

De venter længe på udredning og får ikke den hjælp, der kan bringe dem i arbejde eller uddannelse.

Der er brug for en højere kvalitet i indsatserne for kontanthjælpsmodtagerne og en anden balance mellem ret og pligt, der kan understøtte en udvikling mod realistiske mål, og som styrker borgernes motivation og tro på, at de kan komme i arbejde og blive selvforsørgende.  

En ny socialpolitisk vision

Det danske velfærdssamfund er blandt andet et resultat af store socialpolitiske sejre gennem mere end 60 år. De store socialpolitiske dagsordner har i dag gjort det muligt for hele grupper af mennesker, der tidligere stod uden nogen reelle chancer, at blive en del af fællesskabet.

For eksempel er mennesker med handicap flyttet fra en usynlig tilværelse præget af omsorgssvigt til et liv i eget hjem og med mulighed for uddannelse og arbejde. Og enlige mødre, der tidligere blev fastholdt i en negativ social arv, har i dag langt bedre muligheder for at leve et liv på lige vilkår med fx etablering af revalideringsindsatsen.

De seneste 20 år har socialpolitikken dog været domineret af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Den er ikke længere en selvstændig dynamo for at flytte de mange, der stadig har brug for en stærk socialpolitik for at komme med i fællesskabet.

Det er afgørende, at socialpolitikken genetableres – og at socialpolitikken også bruges som et springbræt til, i tæt sammenhæng med uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, at understøtte det rummelige arbejdsmarked. Samtidig er fattigdommen og uligheden steget i Danmark. Det kalder på en ny socialpolitisk vision.

Unge uden uddannelse eller arbejde

Siden 2010 er gruppen af personer, som hverken er i job eller under uddannelse vokset, så gruppen i dag udgør mere end 100.000 personer. En stor del af gruppen er unge mellem 15 og 29 år.

At flere havner på sidelinjen uden job og uddannelse kan være et tegn på, at flere falder igennem sikkerhedsnettet, og at de er overladt til sig selv. Det er unge, der ikke får den rette hjælp, og samtidig er de en kæmpe ressource, som samfundet går glip af.    

Integration og udenlandsk arbejdskraft

Flygtninge og indvandrere har en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere til skade for integration og samfundsøkonomi. Det skyldes i høj grad, at målgruppen har lave faglige og sproglige kompetencer. Hermed er der også en ressource af arbejdskraft, som ikke anvendes.

Regeringen ventes at præsentere et udspil til 37-timers aktivering for flygtninge primo 2021, men det tyder p.t. ikke på, at der vil følge ressourcer med til at sikre kvalitet i indsatsen.

Der er indført en ny positivliste for faglært udenlandsk arbejdskraft, som indebærer risiko for omgåelse og misbrug, foruden at FH ikke anerkender behovet for at importere yderligere udenlandsk arbejdskraft. Det er muligt, at regeringen efter pres fra de radikale og arbejdsgiverne vil udvide adgangsvejene for mere udenlandsk arbejdskraft.