Den økonomiske politik skal bidrage med målrettede investeringer for en stærkere og grønnere økonomi, hvor vi samtidig sikrer os, at alle kommer med ud af krisen. Det er vigtigt at bevare og videreudvikle et Danmark, hvor alle er rige, lige og trygge.

Den offentlige velfærd vil blive presset af det stigende antal af børn og ældre i de kommende år, mens danskerne ønsker og forventer en offentlig velfærd med stigende kvalitet. 

De offentlige finanser er grundlæggende sunde og robuste selv oven på coronanedlukninger. Der er råderum til, at den offentlige sektor både kan følge med demografien og med tiden. 

Samtidig er den offentlige sektor gennem budgetloven underlagt et stramt styringsregime, som begrænser mulighederne for at føre en aktiv finanspolitik i krisetider, og som leder til gentagne underforbrug i kommunerne og dermed tab af penge til velfærd. Budgetloven hæmmer også gennemførelsen af fornuftige langsigtede investeringer i velfærd, hvor gevinsterne opstår på sigt.

Balanceret økonomisk fremgang og boligpolitik

FH arbejder for en ny reformkurs, hvor der arbejdes politisk efter nye veje til at øge beskæftigelsen og velstanden, uden at det medfører øget ulighed. I stedet for et ensidigt fokus på at øge arbejdsudbuddet bør der sættes en ny retning, der løser de centrale samfundsudfordringer. 

Det drejer sig fx om manglen på faglært arbejdskraft og arbejdskraft til velfærdsområderne. Derudover er der udfordringer for særlige grupper, herunder fx unge, seniorer og personer med anden etnisk herkomst end dansk. 

Den nye reformkurs skal både øge beskæftigelsen og velstanden samt mindske uligheden. FH har fremlagt 110 forslag hertil sammen med en økonomisk 2030-plan. Dette skal ses i sammenhæng med regeringens reformkommission, som har endelig frist for afrapportering ved udgangen af 2022.

De seneste mange års boligpolitik har haft præg af at være usammenhængende og fragmenteret. Det har ført til et uretfærdigt og uoverskueligt boligmarked. Boligen er den vigtigste ramme om lønmodtagerens tilværelse og en hjørnesten i det moderne velfærdssamfund. FH udarbejdede i anden halvdel af 2021 en ny boligpolitik med fokus på lige muligheder, retfærdighed og gennemskuelighed. I 2022 vil FH følge op på det arbejde.

Balance i regnemodeller

Beslutninger om økonomisk politik understøttes af en lang række modeller og regnemetoder, som bidrager til vurderingen af effekterne af økonomiske tiltag. Som FH tidligere har påpeget, er der brug for bedre balance og mere åbenhed i regneprincipperne.

De seneste år har budt på en række gode tiltag, bl.a. har formandskabet for De Økonomiske Råd fået til opgave at foretage et eftersyn af ministeriernes regnemetoder. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er behov for en diskussion og for at få dokumenteret positive virkninger af investeringer i offentlig service og betydningen af den danske flexicurity-model for arbejdsmarkedet.

Grøn omstilling og klimatilpasning

Klima har stor prioritet på tværs af politikområder, både i Danmark, EU og internationalt. Det gælder især grøn omstilling, dvs. indsatser for at undgå fremtidige klimaforandringer.

Men det gælder i stigende grad også klimatilpasning, dvs. indsatser, der skal begrænse skadevirkningerne af de klimaforandringer, der allerede er uundgåelige. Det omfatter fx kystsikring, kloakering og risikovurderinger. Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel forudser således hurtigere temperaturstigninger, mere ekstremt vejr og selvforstærkende klimaforandringer.

Sammen om grøn omstilling

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

LÆS MERE

Lønmodtagerne har nøgleroller i både omstillingen og tilpasningen.

Det gælder både implementering af kendte løsninger og udvikling af nye løsninger. Og som borgere skal lønmodtagerne bruge og leve med nye løsninger, fx ved at tilegne sig nye kompetencer, betale nye klimaafgifter eller tegne nye forsikringer.

FH har en vigtig rolle i at sikre, at klimapolitikken tilrettelægges på en måde, hvor en ambitiøs klimaindsats går hånd i hånd med lighed, flere gode jobs og kollektive løsninger. 

For så vidt angår grøn omstilling, har FH fremlagt anbefalinger til en retfærdig grøn omstilling, bl.a. i helhedsplanen fra 2020. Næste skridt vil være at specificere nærmere, hvordan en retfærdig omstilling kan fremmes på de enkelte arbejdspladser.

Til det formål har FH etableret Lønmodtagernes Klimapanel, der i 2022 skal komme med anbefalinger om medarbejderinddragelse i den grønne omstilling og gode måder at høste lønmodtagernes idéer på.

For så vidt angår klimatilpasning, vil FH præge udviklingen ved at fremlægge principper og anbefalinger, herunder fx analyser af arbejdskraft- og kompetencebehov. Regeringen og et bredt flertal har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en national klimatilpasningsplan i 2022.

Regeringen har desuden taget hul på en grøn skattereform, hvor der er nedsat en ekspertgruppe til at komme med konkrete bud på en model for CO2-afgifter, der imødekommer udfordringerne i form af bl.a. tab af danske arbejdspladser og social balance. FH anbefalede netop denne tilgang i helhedsplanen fra 2020. FH deltager i følgegruppen.

Pensionsalder og tilbagetrækning samt gode pensionsvilkår

Mulighederne for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet er blevet langt bedre de seneste år. 

Seniorpensionen er således blevet fornyet, og i 2024 forbedres ordningen yderligere, når kravet til en persons arbejdsevne lempes fra 15 timer til 18 timer om ugen. Der er også indført en ret til tidlig pension.

Siden 1. august 2021 har borgere, der er fyldt 61 år, kunnet ansøge om ret til tidlig pension. De første vil kunne gå på tidlig pension i 2022, hvis de har været 42-44 år på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de nye regler kommer godt fra start og giver reelle muligheder for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Selvom rammerne omkring tidlig tilbagetrækning er blevet væsentligt forbedrede, så giver koblingen af folkepensionsalderen til levetiden store udfordringer for lønmodtagerne. Den nuværende indekseringsmekanisme er særlig hård og giver udsigt til markante stigninger i folkepensionsalderen. 

Derfor nedsatte regeringen i 2019 Kommission om tilbagetrækning og nedslidning, som bl.a. har til opgave at se på levetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med afrapportering til regeringen og forligspartierne bag aftalen om ret til seniorpension for nedslidte senest i 1. kvartal 2022.

FH lægger vægt på, at arbejdet i sidste ende fører til en lempelse af levetidsindekseringen, der samtidig er forenelig med sunde offentlige finanser og en fortsat udvikling af velfærdssamfundet. 

Pensionsreformen i 2017-18 skulle gøre det mere attraktivt at spare op til pension.

Desværre virker pensionsreformen ikke helt efter hensigten. Der er fortsat lønmodtagere i den sidste del af arbejdslivet, som ikke har tilstrækkelig gevinst af at spare op til pension.

FH vil arbejde for, at reglerne justeres, så alle får gavn af at spare op til pension hele arbejdslivet. Det vil sikre fornuftige og stabile rammer om arbejdsmarkedspensionerne, som er helt nødvendige for en god økonomi i alderdommen.