Uddannelse spiller en helt afgørende rolle på fremtidens arbejdsmarked.
Derfor er det også afgørende, at vi investerer i uddannelse på tværs af alle uddannelsesniveauer, så vi får alle med og bliver godt rustet til at håndtere store samfundsudfordringer som den grønne omstilling, anvendelse af nye teknologier og udvikling af vores velfærdssamfund.
Det vil bidrage til et styrket match mellem uddannelse og arbejdsmarkedsbehov.
Erhvervsuddannelse
Det er fortsat en udfordring, at der uddannes for få faglærte til at dække behovet for arbejdskraft i den private og offentlige sektor. Vurderingen er, at Danmark i 2030 vil mangle 100.000 faglærte.
Selvom der samlet set er et stigende antal lærepladser i 2020 og 2021, er der stadig for mange elever, der mangler en læreplads.
Med trepartsaftalen fra efteråret 2020, hvor de faglige udvalg har fået penge til lærepladsarbejdet, og skolerne har fået en skærpet målsætning for lærepladsformidlingen, er der taget et skridt i den rigtige retning. Imidlertid er der fortsat brug for en stor indsats for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere vælger en erhvervsuddannelse.
Videregående uddannelser
I 2030 kommer vi til at mangle mange tusinde medarbejdere med en kort og mellemlang videregående uddannelse, mens der samlet set vil være et overskud af personer med en lang videregående uddannelse.
Allerede nu ser vi væsentlige rekrutteringsudfordringer inden for velfærdsområdet, fx dagtilbuds-, skole- og social- og sundhedsområdet.
Det er vigtigt, at vi som samfund uddanner rigtigt. Derfor skal vi have endnu flere til at vælge de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Det forudsætter et videregående uddannelsessystem med sammenhæng på tværs af uddannelsesniveauer og tydelige og fleksible uddannelsesmuligheder gennem hele arbejdslivet samt en god sammenhæng på tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU)
Omstillingen på arbejdsmarkedet betyder, at nogle jobs forsvinder, mens andre opstår i takt med, at kompetencekravene forandres. Det indebærer behov for nye kompetencer.
Det er FH meget optaget af, for muligheden for nye kompetencer er dermed afgørende for, om lønmodtagerne kan få eller bibeholde et arbejde. Uddannelse og kompetenceudvikling bliver også helt afgørende for, om det vil lykkes at indfri omstillingen til fx et mere digitaliseret arbejdsmarked og den grønne omstilling mv.
I kontrast til dette har aktiviteten på VEU-området i de seneste år været faldende eller stagnerende. I tillæg har 1 mio. danskere utilstrækkelige it-færdigheder, og 600.000 danskere har utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder.
Det er afgørende, at uddannelsessystemet – herunder VEU-systemet – kan reagere hurtigt og absorbere de nye krav og matche de nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet, som omstillingen forudsætter. Investeringer i digitalisering og ny teknologi skal suppleres med udvikling af nye medarbejderkompetencer – de to ting skal følges ad, og vi skal have alle med.
Den forberedende grunduddannelse
Den forberedende grunduddannelse (FGU) blev etableret 1. august 2019 og er det vigtigste redskab til at sikre et videre uddannelsesforløb for de ca. 18 pct. af en ungdomsårgang, der efter grundskolen ikke umiddelbart kan påbegynde en ungdomsuddannelse. Imidlertid har uddannelsen en række problemer.
Der er fortsat mange steder problemer med kommunernes visitation, der er et faldende elevtal, og uddannelsen er underfinansieret i forhold til de opgaver og den målgruppe, den har.
En særlig problemstilling er i denne forbindelse, at mange kommuner etablerer væsentligt færre EGU-praktikpladser end tidligere. Derfor er der behov for at understøtte, at uddannelsen finder sin endelige form i forhold til kommunerne og styrkes økonomisk.
Indsatser i 2022
- FH vil arbejde for, at de offentlige investeringer i uddannelse øges på alle niveauer, så vi får flere med og bliver rustet til de store udfordringer, vi står over for som samfund i forhold til den grønne omstilling, klog anvendelse af nye teknologier og udvikling af velfærdssamfundet.
- FH vil arbejde for, at flere fra alle aldersgrupper søger en erhvervsuddannelse. Dette vil ske gennem en indsats for flere lærepladser, styrket kvalitet i uddannelserne og mindsket frafald. I 2022 vil FH derudover særligt have fokus på kvaliteten i praktikuddannelsen.
- FH vil arbejde for et bedre match i optaget på de videregående uddannelser, så vi får de nødvendige kompetencer til både det offentlige og private arbejdsmarked.
- FH vil arbejde for mere sammenhæng og fleksibilitet på tværs af det videregående uddannelsessystem, så den erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsessektor bliver styrket samt en bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det vil ske med afsæt i FH’s udspil ”Bump på vejen” fra 2021, hvor FH peger på 32 initiativer til, hvordan rammerne for de videregående uddannelser kan styrkes.
- FH vil arbejde for øget indflydelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler. FH vil derfor arbejde for flest mulige bestyrelsespladser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i den kommende bestyrelsesperiode, som påbegyndes i foråret 2022, samt understøtte lokale netværksdannelser for FH’s lokale repræsentanter på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
- FH vil arbejde for et fleksibelt VEU-system uden barrierer, som er sammenhængende og overskueligt for dem, der skal benytte sig af det. FH vil yderligere arbejde for at motivere lønmodtagere og arbejdsgivere til i større omfang at planlægge deres voksen- og efteruddannelsesindsats, da vi ved, at især systematisk uddannelsesplanlægning vil kunne øge VEU-aktiviteten.
- FH vil arbejde på at opnå en markant forbedring af de voksnes basale færdigheder i dansk og matematik og digitale færdigheder, sikre fortsat ambitiøse rammer om AMU samt tilvejebringe mere ambitiøse rammer for videregående VEU. FH vil have særligt fokus på, at ovenstående vinder indpas i fornyelsen af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.
- FH vil arbejde for, at de økonomiske rammer for FGU-institutionerne styrkes, at kommunerne sikrer det fornødne antal EGU-pladser, samt at de omfattes fuldt af SPS-ordningen.
Kongresvedtagne indsatser i kongresperioden 2019-2022
3.1. Der skal sikres politisk og økonomisk prioritering af gode grund-, efter- og videreuddannelser af høj kvalitet og fleksible overgange, der bl.a. kan medvirke til at gennemføre 90%-målsætningen.
3.2. Der skal sikres et sammenhængende VEU-system, der omfatter hele arbejdsmarkedet fra ikke-faglært til og med videregående niveau og job- og kompetenceudvikling på arbejdspladsen skal styrkes og anerkendes.
3.3. Udviklingen af nye og eksisterende uddannelser skal bygge på viden om arbejdsmarkedets behov og matche udviklingen i teknologier, arbejdsorganisering og læringsmuligheder.
3.4. Arbejdsmarkedets parter skal være centralt placeret og aktivt bidrage til udformningen og udviklingen af uddannelserne på alle niveauer i uddannelsessystemet.
3.5. Hovedorganisationen skal arbejde for at sikre, at alle voksne har de helt basale og nødvendige kompetencer og færdigheder, som er afgørende for fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal sikres en særlig målrettet indsats for ufaglærte borgere.
