Udfordringer

Ungdomsuddannelser

Den forberedende grunduddannelse (FGU) blev etableret 1. august 2019 og er det vigtigste redskab til at sikre et videre uddannelsesforløb for de ca. 18 pct. af en ungdomsårgang, der efter grundskolen ikke umiddelbart kan påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Imidlertid er FGU udfordret på en række punkter.

Der er fortsat mange steder problemer med kommunernes visitation, der er et faldende elevtal, og uddannelsen er underfinansieret i forhold til de opgaver og den målgruppe, den har.

Med den politiske aftale om FGU fra oktober 2022 var der umiddelbart skabt en ramme for at løse disse problemer, men efterfølgende er der med den nye regering tvivl om hvorvidt aftalen står ved magt. Derudover er der er fortsat behov for en række strukturelle og indholdsmæssige ændringer i forhold til den oprindelige aftale.

I 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte. Dette vil føre til en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, der både vil true vores velfærd, velstand og den grønne omstilling. Igennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af lærepladser. Imidlertid er der en tendens til opbremsning, og der er grund til opmærksomhed på, at inflation og økonomisk usikkerhed kan betyde en afmatning og dermed færre praktikpladser.

Derfor er der fortsat brug for en stor indsats for at styrke kvaliteten og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere både unge og voksne vælger en erhvervsuddannelse.

Jo bedre man trives, desto bedre mulighed har man for at lære og udvikle sig. Desværre er der en tendens til, at flere unge føler sig pressede, stressede og oplever mistrivsel. Ikke mindst på de gymnasiale uddannelser.    

Desuden er der mange unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skyldes blandt andet, at der er en stor gruppe unge med svage kompetencer, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse.

Men det skyldes også, at gruppen af studenter, som ikke kommer videre med uddannelse efter gymnasiet, bliver større og større. Det er et problem fordi manglende erhvervskompetencer på sigt vil føre til en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og i sidste ende til marginalisering.  

Videregående uddannelser

Det er afgørende, at det videregående uddannelsessystem i højere grad har fokus på, hvilke kompetencer, der er brug for i vores samfund – det gælder i forhold til styrkelsen af vores velfærd, men det gælder også i forhold til den grønne omstilling og digitaliseringen af vores samfund.

Frem mod 2030 får vi brug for, at endnu flere tilvælger en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, og allerede nu er der betydelige rekrutteringsudfordringer inden for bl.a. velfærdsområdet, samtidig med at søgningen til de store professionsuddannelser er faldende.

Derfor skal uddannelsessystemet have fokus på arbejdsmarkedets kompetencebehov, og tilrettelægges så det sikres, at de nyuddannede i højere grad kommer i relevant beskæftigelse efter endt uddannelse.

Og så er det centralt, at systemet kan håndtere omskifteligheden på arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at uddannelsessystemet er fleksibelt, sammenhængende og uden blindgyder.    

Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU)

Voksen-, efter- og videreuddannelse er helt centralt for, at arbejdsgiverne kan få de kompetencer, de efterspørger, ligesom det øger jobmulighederne for den enkelte lønmodtager. Dette bliver stadig mere vigtigt i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor især øget automatisering og digitalisering, den grønne omstilling og øgede krav til velfærd stiller krav til nye kompetencer hos lønmodtagerne.

Imidlertid har VEU-aktiviteten gennem adskillige år været dalende for alle lønmodtagergrupper. Desuden er der et velkendt mønster i, at kortuddannede, som ofte har det største behov for VEU, efter- og videreuddanner sig mindst. Ikke mindst AMU er en væsentlig del af løsningen for opkvalificering af ufaglærte og faglærte medarbejdere.

Mange skal arbejde til de er over 70 år, og derfor er det uholdbart, at Danmark i dag bruger 96 pct. af midlerne til uddannelse på de unge og kun 4 pct. på uddannelse af voksne.

Indsatser i 2023

Indsatser i 2023

  • FH vil arbejde for, at de offentlige investeringer i uddannelse øges på alle niveauer, så lønmodtagerne får de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet, og vi som samfund bliver rustet til de store udfordringer som den grønne omstilling og udvikling af vores fælles velfærd.
  • FH vil arbejde for, at der hurtigst muligt skabes vished om FGU-aftalen fra oktober 2022. Derudover vil vi i tæt samarbejde med FGU Danmark og DA arbejde for, at der sker de nødvendige strukturelle og indholdsmæssige ændringer af FGU, som skal sikre flere elever og bedre kvalitet.
  • FH vil arbejde for en bedre balance i optaget på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, så vi får de nødvendige kompetencer til både det offentlige og private arbejdsmarked. Herunder vil FH arbejde for, at der nedsættes et Nationalt Kompetenceråd, som på tværs af uddannelsessystemet vil kunne bidrage til et vedvarende fokus på behovet for uddannelse og kompetenceudvikling i forbindelse med den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund, og i forhold til styrkelsen af vores velfærd.
  • FH vil arbejde for at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så flere søger og gennemfører en erhvervsuddannelse samt sikre tilstrækkeligt med oplæringspladser samt at erhvervsuddannelse bliver et mere attraktivt uddannelsesvalg for flere.
  • FH vil arbejde for at styrke rekrutteringen til erhvervsakademi- og professionsuddannelserne, så vi får den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Det skal bl.a. ske med afsæt i FH’s handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet fra 2022.
  • FH vil herudover arbejde for at styrke og videreudvikle den erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsessektor, så der bliver mere sammenhæng og fleksibilitet på tværs af de videregående uddannelsesniveauer samt en bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
  • FH vil arbejde for at understøtte og styrke de faglige repræsentanter i bestyrelser og udvalg på tværs af erhvervsakademier og professionshøjskoler.
  • FH vil arbejde for at styrke mulighederne, adgangen til og vilkårene i voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Det gælder på alle niveauer. Der skal sikres en særlig indsats over for ufaglærte. Vi skal bl.a. opnå en markant forbedring af de voksnes basale færdigheder i dansk og matematik og digitale færdigheder, sikre fortsat ambitiøse rammer om AMU samt tilvejebringe mere ambitiøse vilkår for videregående VEU. Derudover vil FH arbejde for, at der etableres en ret til rettidigt sporskifte, samt at der sættes mere fokus på uddannelsesplanlægning, så der kommer ske et uddannelsesløft på flere danske arbejdspladser.
  • FH vil have særligt fokus på, at ovenstående vinder indpas i fornyelsen af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU-trepartsaftalen), og at der sker en tilstrækkelig statslig medfinansiering.
  • FH vil arbejde for, at der skabes en balance, hvor investeringer i digitalisering og grøn omstillingsteknologi suppleres med udvikling af nye medarbejderkompetencer.  
OVERBLIK FOR ÅRETS INDSATS 2023

Fællesskab i forandringernes tid

Skal den danske model bevare sin styrke, kræver det en fortsat synlig, nærværende og relevant fagbevægelse, som flere har lyst til at være med i.