Som en lille åben økonomi, der lever af vores samhandel med omverdenen, er Danmark afhængig af stærke institutioner og forpligtende internationale regelsæt. Internationale institutioner og regelsæt har været under pres de senere år.

Det omfatter både EU-samarbejdet og det globale samarbejde gennem fx FN, ILO, WTO og OECD.

Det gælder også det internationale faglige samarbejde, hvor vi arbejder for, at det nordiske samarbejde (NFS), den europæiske fagbevægelse (ETUC), repræsentationen overfor OECD (TUAC) og den internationale fagbevægelse (ITUC) skal være stærke og troværdige organisationer. 

FH kan kun sikre vores interessevaretagelse, hvis vi er til stede og har en aktiv opsøgende indsats i de vigtigste internationale fora og organisationer. Det sikrer, at vi kan være på forkant med og blive inddraget tidligt i de politiske processer. 

Social retfærdig genopretning efter corona

Coronapandemien har sat dybe aftryk i verdensøkonomien. Udrulningen af vaccinationsprogrammer og store stimulipakker betyder dog, at OECD i 2022 forventer en fremgang i verdensøkonomien på 4,4 pct.

Dansk økonomi har klaret sig bedre gennem krisen sammenlignet med flere andre lande. Det er de svageste samfund og økonomier, som er blevet hårdest ramt.

Coronapandemien har også ført til voksende ulighed og politisk ustabilitet i en række lande. For FH er det vigtigt, at der sker en social retfærdig genopretning efter krisen.

Lønmodtagernes rettigheder og velstand skal være i fokus, så den stigende ulighed begrænses. Det gælder også i udviklingslandene, hvor FH gennem Ulandssekretariatet støtter arbejdet med at hjælpe de lokale fagbevægelser og deres medlemmer, som har været ramt af krisen. 

En retfærdig grøn omstilling i Europa

EU har igangsat initiativer, der skal sikre en grøn omstilling i Europa. For FH er det afgørende, at omstillingen bliver retfærdig, herunder at lønmodtagerne er i centrum.

Der skal være fokus på opkvalificering, livslang læring og gode muligheder for sporskifte – især for dem, hvis jobfunktioner er mest udsatte. Kun gennem en socialt afbalanceret tilgang kan der sikres bred opbakning til den grønne omstilling hos lønmodtagerne.

FH ønsker, at de omfattende midler, der kanaliseres ud i de europæiske økonomier som følge af genopretningspakker, skal anvendes til at stimulere en retfærdig grøn omstilling.

FH vil blandt andet anvende det europæiske semester og det nationale reformprogram som løftestang til at sikre fagbevægelsens indflydelse i implementeringen af midlerne. 

Den grønne omstilling skal løses på tværs af grænser, og derfor er det afgørende, at de europæiske fagbevægelser samarbejder og inspirerer hinanden. Danmark er med sin arbejdsmarkedsmodel et internationalt foregangsland, når det gælder inddragelse af lønmodtagerne. Derfor vil FH arbejde for at udbrede gode og konkrete eksempler på lønmodtagerinddragelse i forhold til at skabe en retfærdig grøn omstilling.

Workers involvement is crucial in the green transition

A new web site, with a proposal for a climate plan for 2030. The climate plan contains 113 proposals and thus meets the Danish 2030-target to cut Denmark’s emissions by 70 pct.

Greentransitiontogether.com

Digital omstilling med ordnede vilkår for arbejdstagerne

Der er fart på den digitale omstilling, og det påvirker i høj grad arbejdsmarkedet. Vi vil se en vækst i nye og atypiske ansættelsesformer, flere digitale arbejdsformer og øget brug af kunstig intelligens og overvågning.

Det er en udvikling, som finder sted både globalt og i alle EU-medlemsstater, og FH mener derfor, at EU skal forsøge at finde fælles løsninger på en række af udfordringerne.

Nye ansættelsesformer skal ikke vinde udbredelse på bekostning af ordnede vilkår.

Når det gælder udbredelsen af kunstig intelligens, bør der på EU-plan findes nogle retningslinjer for, hvordan teknologien må anvendes på arbejdsmarkedet, så det ikke sker på bekostning af lønmodtagernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Et handlekraftigt EU med respekt for de nationale arbejdsmarkeds- og samfundsmodeller

Efter en årrække med fokus på den fri bevægelighed og økonomisk vækst har EU de senere år i stigende grad også iværksat initiativer, der skal styrke det sociale element i EU.

FH er positiv overfor tiltag, der skal styrke lønmodtagernes vilkår og rettigheder. Men for FH er det afgørende, at det sker i respekt for de nationale arbejdsmarkeds- og samfundsmodeller. 

FH arbejder aktivt imod EU-lovgivning om vedtagelse af en europæisk mindsteløn.

Vi støtter ordentlige lønninger til alle europæiske lønmodtagere. Men EU har ikke kompetence til at lovgive om løndannelse, og vi mener, at styrkelse af kollektive forhandlinger er et langt bedre redskab, hvis man skal sikre ordentlige lønniveauer.

Ligeledes støtter vi op om de politiske målsætninger i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Søjlen skal forblive et politisk kompas og ikke gøres bindende. Med politisk kompas mener FH, at de initiativer, der finder inspiration i søjlen, skal respektere kompetencefordelingen og de nationale aftalemodeller og forhold. FH vil fx fortsat arbejde for, at løntransparensdirektivet respekterer arbejdsmarkedets parters autonomi til at forhandle og håndhæve ligeløn. 

Søjlens 2030-mål bliver monitoreret gennem det europæiske semester og den såkaldte sociale resultattavle. Derfor forventes det også, at målene vil blive en del af arbejdet med det nationale reformprogram, hvor FH vil søge indflydelse med henblik på at fremme dagsordener som fx opkvalificering, efteruddannelse og stigende ulighed.

FH vil indgå aktivt i konferencen om Europas fremtid, der skal inddrage de europæiske borgere i en debat om Europas fremtid.

Vi ønsker et EU, der når til fælles europæiske løsninger der, hvor det giver mening for danske lønmodtagere. De fælles europæiske løsninger skal findes med respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

Men vi ønsker også et EU, der respekterer medlemsstaternes forskellige arbejdsmarkeds- og samfundsmodeller.

Derfor ønsker FH heller ikke på nuværende tidspunkt, at der igangsættes overvejelser om traktatændringer. Vi kan risikere, at dette vil indebære ændringer på det arbejdsmarkedspolitiske og sociale område, som ikke er i dansk fagbevægelses interesse.