Udfordringer

Dagpengenes bruttokompensationsgrad er faldet fra et niveau på 57 pct. i midten af 90’erne til 48 pct. i dag. Med udsigt til den fortsatte mindreregulering vil bruttokompensationsgraden falde til omkring 45 pct. i 2023. 

Udviklingen har blandt andet ført til en markant stigning i udbuddet og anvendelsen af lønsikringer, der udbydes af forsikringsselskaberne, og som giver tillæg til dagpengene. En række FH-forbund har også føjet supplerende lønforsikringer til medlemskabet. 

Udhulingen af dagpengene skal stoppes

Det er helt afgørende for balancen mellem fleksibilitet og social sikkerhed på arbejdsmarkedet, at udhulingen af dagpengene stoppes.

FH har lanceret et udspil om større tryghed til lønmodtagerne via et stærkere dagpengesystem, hvori det foreslås, at den årlige mindreregulering bringes til ophør, og at dagpengenes højeste beløb hæves de første tre måneder af ledighedsforløbet. Regeringen har efterfølgende lanceret et udspil, hvori indgår et tilsvarende forslag. 

Mere tryghed til lønmodtagerne

“Hele Danmark tjener på, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job, og det forudsætter en vis tryghed på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi nu, at udhulingen stopper, og at forsikrede ledige får forhøjede dagpenge i de første tre måneder, de er ledige”, siger Lizette Risgaard.

A-kasseforsøg

Der er brug for at styrke hjælpen til de forsikrede ledige, og der er brug for et opgør med det dobbelte kontaktforløb, hvor dagpengemodtagere placeres mellem jobcentrene og a-kasserne.

A-kasserne har et unikt branchekendskab og viden om jobåbninger, og det bør i højere grad komme de ledige til gavn.

Med afsæt i den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fra 2018 påbegyndte ni udvalgte a-kasser i 2020 et forsøg, der giver a-kasserne det fulde ansvar for opsagte medlemmer i opsigelsesperioden samt kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed. 

Forsøget blev i 2020 afbrudt af lukningen af beskæftigelsesindsatsen under coronakrisen og genstartet den 1. september 2020.

Forsøget har stor politisk bevågenhed fra regeringen og forligskredsen, og det kan få afgørende betydning for, om a-kasserne fremadrettet kan overtage en større del af kontaktforløbet.

Derfor skal a-kasserne – sammenlignet med jobcentrene – demonstrere en bedre indsats, bedre beskæftigelseseffekter og højere tilfredshed hos medlemmer og virksomheder.

FH har lanceret et udspil til nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvori indgår et forslag om, at a-kasseforsøget afkortes ét år og ophører med udgangen af 2022.

FH foreslår, at alle a-kasser i forsøget herefter overtager kontaktforløbet de første 6 måneder, hvorefter erfaringerne i løbet af 2023 udbredes til alle andre a-kasser, som overtager indsatsen senest den 1. januar 2024.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Regeringen vedtog i 2020 med et flertal af Folketingets partier en række initiativer til uddannelse og opkvalificering af ledige.

Visse af disse er permanente, men en stor del er midlertidige og skal ses i forlængelse af yderligere midlertidige initiativer som følge af trepartsaftaler i kølvandet på coronapandemien, aftale om langtidsledighed og fokus på dimittendledighed.

Dertil kommer ny viden om effekten af uddannelse og opkvalificering til ledige fra det såkaldte serviceeftersyn af beskæftigelsesindsatsen.

Sammenholdt med en tiltagende diskussion om mangel på kvalificeret arbejdskraft vil der naturligt blive sat fokus på uddannelse og opkvalificering til ledige på en lidt længere bane, herunder muligvis et forhandlingsforløb i forligskredsen.  

Dertil kommer forløbet med en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der skal være en del af finansieringen af Arne-pensionen.

Konkret skal den fuldt indfaset reducere de årlige udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats markant, svarende til 1,1 mia. kr. årligt ved fuld indfasning fra og med 2024. Første del af finansieringen er fundet (omkring 300 mio. kr.), men der forventes forhandlinger vedrørende de resterende midler. FH er kommet med udspil til nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen. 

Besparelsen skal ses i sammenhæng med en stigende brug af virksomhedsrettet aktivering overfor ledige, mens brugen af uddannelsesaktivering prioriteres markant forskelligt landet over.

For FH er det afgørende, at der er gode muligheder og rettigheder til uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen for ledige. Det er et centralt element i at få øget beskæftigelsen og sikret virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, men er også med til at sikre ledige en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Integration og udenlandsk arbejdskraft 

Flygtninge og indvandrere har en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere til skade for såvel integration som samfundsøkonomi.

Det skyldes i høj grad, at målgruppen har lave faglige og sproglige kompetencer, og der er således behov for at sikre det nødvendige løft for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen. Hermed er der også en ressource af arbejdskraft, som ikke anvendes i tilstrækkelig grad. 

Fra flere sider fremføres det synspunkt, at den indenlandske arbejdskraft ikke kan imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft fra danske virksomheder, hvorfor der er behov for at lempe på opholdsordningerne til erhverv for tredjelandsborgere. For FH giver det anledning til bekymring henset til erfaringerne med social dumping og snyd med ordningerne. 

Regeringen har som en del af udspillet ”Danmark kan mere I” præsenteret et forslag til 37 timers arbejdspligt for flygtninge og familiesammenførte, der som udgangspunkt skal baseres på nyttejob.

For FH er det afgørende, at aktiveringen sigter efter sproglig og faglig opkvalificering, der giver flygtninge og familiesammenførte reelle kompetencer, så de kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, og at aktiveringen ikke medfører fortrængning af ordinært ansat arbejdskraft.

En styrket social indsats

Det danske velfærdssamfund er blandt andet et resultat af store socialpolitiske sejre gennem mere end 60 år. De store socialpolitiske dagsordner har i dag gjort det muligt for hele grupper af mennesker, der tidligere stod uden nogen reelle chancer, at blive en del af fællesskabet.

Men for mange borgere med andre problemer end ledighed bliver hjælpen fra det offentlige utilstrækkelig. Beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud fra de kommunale jobcentre er langt fra altid koordinerede eller dækkende, og den kommunale afgørelsespraksis er svingende. 

Samtidig er der brug for at styrke ordningerne for mennesker med et varigt og væsentligt arbejdsevnetab. En arbejdsulykke, sygdom eller handicap må ikke stå i vejen for fortsat arbejdsmarkedstilknytning. 

Et rigere Danmark

Et fortsat mere velstående samfund muliggør bedre vilkår for lønmodtagerne såvel som et stærkere velfærdssamfund. Derfor skal vi forsøge at styrke produktivitet og innovation, bl.a. ved at hjælpe vores mange små og mellemstore virksomheder med at gribe de muligheder, der ligger i at bruge ny teknologi. 

Det bør samtidig være lettere at give medarbejderne en større andel i virksomhedernes ejerskab. Barriererne skal fjernes, mulighederne skal smidiggøres, og der skal sikres lige rammevilkår med andre ejerformer, således at en øget grad af medarbejdereje kan være et reelt valg i de virksomheder, hvor det giver mening.

EU-Kommissionen arbejder på at fremme erhvervslivets samfundsansvar ved at stille krav til bæredygtighed i selskabslovgivning, rapporteringskrav og finansiering, herunder ved at sikre sociale minimumskrav. Der er et behov for at sikre, at sociale minimumskrav og ansvarlige investeringer rent faktisk tager hensyn til arbejdstagerrettigheder og den danske model.