Udfordringer

Vi står midt i en inflationskrise, der presser mange husholdninger. Der er behov for at finde løsninger for dem, der ikke er rustet til at stå imod en sådan krise, så alle kommer godt med ud på den anden side.

Derudover står Danmark i de kommende år overfor et stigende antal børn og ældre. Der er brug for, at økonomien i den offentlige sektor følger med befolkningen, og at der er råderum til forbedringer, så den offentlige sektor følger med velstandsudviklingen.

Og nok så vigtigt skal det fremover være muligt at rekruttere og fastholde de medarbejdere, der bliver brug for til at løfte opgaverne. Når samfundet bruger ressourcer på børn og unge eller på forebyggelse i sundhed, er det en investering i fremtiden. Derfor er det en udfordring at de positive økonomiske konsekvenser ikke kan medregnes i statens, regionernes og kommunernes budgetter.

Samtidig står vi overfor en klimakrise, hvor der er behov for massive investeringer i grøn omstilling. Det kræver ligeledes arbejdskraft med de rette kompetencer.

Hertil kommer, at arbejdsmarkedet og arbejdslivet i højere og højere grad digitaliseres og forandres i takt hermed, hvilket kalder på løsninger, der går på tværs af den uddannelses- og beskæftigelses- og erhvervspolitiske indsats.

Hvis vi skal bevare det velfærdssamfund og den offentlige sektor som vi kender den, og samtidig skal lykkes med den grønne omstilling, bliver der behov for at investere i at øge udbuddet af arbejdskraft med de rette kompetencer.

Vi står med al sandsynlighed overfor en afmatning i økonomien. Høj inflation, stigende renter og faldende boligpriser har lagt en historisk dæmper på forbrugernes forventninger til fremtiden. Her er der behov for et trygt dagpengesystem.

De ledige og Danmark skal have både mod på og mulighed for at investere i videre- og efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked. Der er behov for at investere i løsninger, der hjælper Danmark fremad mod et friere, rigere og tryggere samfund.

Sammen om grøn omstilling

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaafgifter.

Gentænkning af den aktive beskæftigelsesindsats

Den aktive beskæftigelsesindsats er i flere omgange blevet reformeret, afbureaukratiseret og udsat for besparelser. I, bl.a. i forbindelse med nytænkning af beskæftigelsesindsatsen i 2021, som indeholdt besparelser på 1,1 mia. kr. varigt, der delvist skulle finansierer retten til tidlig pension.

Senest i SVM-regeringens regeringsgrundlag lægges der op til en større reform af det kommunale beskæftigelsessystem i indeværende folketingsperiode blandt andet med henblik på at realisere en besparelse på 3 mia. kr. frem mod 2030.

Derfor forventes det, at der igangsættes en proces med en omfattende gentænkning af beskæftigelsesindsatsen i 2023. For FH er det afgørende, at denne gentænkning sker på en måde, så flexicurity-modellen ikke svækkes.

Det er afgørende, at den aktive arbejdsmarkedspolitik effektivt sikrer ret til uddannelse og opkvalificering i ledighedsperioden. Særligt i en tid med en eventuel kommende krise bør ledighedstiden ikke blot være ventetid, men spille en aktiv rolle i opkvalificeringen af den danske arbejdskraft.

Det stiller både den enkelte og samfundet stærkere. I den aktive beskæftigelsesindsats fremadrettet er det ligeledes afgørende at have et stærkt regionalt fokus, samt forhindre misbrug af eksempelvis virksomhedspraktik, der kan medføre fortrængning for den enkelte. Derudover skal a-kassernes rolle (jf. nedenfor) ligeledes styrkes i forbindelse med en gentænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Fair vækst og flere gode job

FH’s økonomiske 2030-plan

Styrkelse af a-kassernes rolle

Der er brug for at styrke hjælpen til de forsikrede ledige, og der er brug for et opgør med det dobbelte kontaktforløb, hvor dagpengemodtagere placeres mellem jobcentrene og a-kasserne. A-kasserne har et unikt branchekendskab og viden om jobåbninger, og det bør i højere grad komme de ledige til gavn.

Med afsæt i den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fra 2018 påbegyndte ni udvalgte a-kasser i 2020 et forsøg, der giver a-kasserne det fulde ansvar for opsagte medlemmer i opsigelsesperioden samt kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed.

Forsøget er senere med aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen blevet permanentgjort fra 1. januar 2024.

Derfor vil der forsat være betydelig politisk interesse fra regeringen og forligskredsen for resultaterne af forsøget. Derfor skal a-kasserne – sammenlignet med jobcentrene – demonstrere en bedre indsats, bedre beskæftigelseseffekter og højere tilfredshed hos medlemmer og virksomheder.

Et styrket dagpengesystem

Dagpengeforsikringen er igennem de seneste år blevet gradvist udhulet og værdien af den arbejdsløshedsforsikring, som mere end to millioner danske lønmodtagere betaler kontingent til er forringet. I dag får 70 pct. af a-kassemedlemmerne mere end halveret deres indkomst, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Den maksimale dagpengesats er steget markant mindre end medlemmernes lønninger.

Udviklingen har blandt andet ført til en markant stigning i udbuddet og anvendelsen af lønsikringer, der udbydes af forsikringsselskaberne, og som giver tillæg til dagpengene. En række FH-forbund har også føjet supplerende lønforsikringer til medlemskabet.

Det er helt afgørende for balancen mellem fleksibilitet og social sikkerhed på arbejdsmarkedet, at udhulingen af dagpengene stoppes.

Beskæftigelsestillægget, som den tidligere regering gennemførte, træder i kraft 1. maj 2023. Det er et vigtigt skridt mod et mere robust dagpengesystem. Her kan medlemmer, der har været i beskæftigelse i to ud af de seneste tre år, få et tillæg på op til ca. 3.500 kr. om måneden i de første tre måneders ledighed.

Et trygt dagpengesystem, som medfører et arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne er trygge, vil styrke hele samfundsøkonomien, da det understøtter fleksibiliteten og risikovilligheden på arbejdsmarkedet.

Integration og udenlandsk arbejdskraft

En stigende andel af ikke-vestlige indvandrere er kommet i beskæftigelse. Det er rigtig godt. Flygtninge og indvandrere har dog stadig en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere til skade for såvel integration som samfundsøkonomi.

Det skyldes i høj grad, at målgruppen har lave faglige og sproglige kompetencer, og der er således behov for at sikre det nødvendige løft for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen.

Fra flere sider fremføres det synspunkt, at den indenlandske arbejdskraft ikke kan imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft fra danske virksomheder, hvorfor der er behov for at lempe på opholdsordningerne til erhverv for tredjelandsborgere.

For FH giver det anledning til bekymring henset til erfaringerne med social dumping og snyd med ordningerne.  Derfor er det helt afgørende, at en eventuel lempelse sker under forudsætning af, at det kun gælder for de virksomheder, der har ordnede forhold, og at kontrollen med udenlandsk arbejdskraft styrkes.

Derudover er FH enig i, at det er uklogt, at flygtninge og indvandrere, der har taget en faglært uddannelse på mangelområder, bliver sendt ud af landet, fordi lønnet praktik ikke tæller med som beskæftigelse for at opfylde betingelserne for permanent ophold. 

En styrket social indsats

Flere mennesker med handicap skal sikres en vej til uddannelse og job. Lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom, nedslidning og arbejdsulykke, skal have en hurtig afklaring og hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ligeledes er der fortsat alt for mange sygemeldte og borgere med nedsat arbejdsevne, der venter længe på at blive afklaret og få tilbud, og ofte understøtter tilbuddene ikke en progression mod klare mål og delmål.

Et rummeligt arbejdsmarked

Det har igennem mange år været en ambition fra såvel politisk hold som fagbevægelsen at sikre et rummeligt arbejdsmarked med plads til personer med handicap eller på anden vis begrænset arbejdsevne, indvandrere og efterkommere og alle aldersgrupper.

Alligevel er der fortsat udfordringer med inklusion af disse grupper på arbejdsmarkedet og behov for, at virksomhederne får viden og incitamenter til at åbne mere op for mennesker med handicap og andre udfordringer.

Pensionsalder og tilbagetrækning samt gode pensionsvilkår

Mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen er blevet forbedret ganske mærkbart de seneste år. Seniorpension og tidlig pension er kommet godt fra start og giver mange mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også efterlønnen udgør fortsat en mulighed for mange, men de kommende år vil færre og færre af de nye årgange have bidraget til efterlønnen, der er blevet væsentlig forringet.

Regeringen ønsker at sammenlægge seniorpension og tidlig pension til en ordning med to indgange: En visiteret og en anciennitetsbaseret indgang. Sammenlægningen vil afkorte varigheden af seniorpension til højst 3 år, og forringe ydelsen til især enlige seniorpensionister. Til gengæld øges ydelsen for personer med tidlig pension.

Enklere og mere synlige udgange fra arbejdsmarkedet er positivt, men FH mener ikke, at det bør ske på bekostning af rettighederne til tidlig tilbagetrækning for de mest nedslidte lønmodtagere.

Selvom rammerne omkring tidlig tilbagetrækning er blevet væsentligt forbedrede, så er koblingen af folkepensionsalderen til levetiden en stadig voksende udfordring for lønmodtagerne. Den nuværende indekseringsmekanisme giver udsigt til markante stigninger i folkepensionsalderen.

Kommission om tilbagetrækning og nedslidning har anbefalet en mere lempelig indeksering, der samtidig er forenelig med sunde offentlige finanser, en fortsat udvikling af velfærdssamfundet og samtidig bidrager til en mere balanceret generationskontrakt.

Der er allerede gjort meget for at skabe et godt samspil mellem arbejdsmarkedspensionerne og folkepensionen. Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning har dog peget på en række tiltag, som yderligere kan styrke pensionssystemet og gevinsten ved at spare op i en arbejdsmarkedspension, uanset hvor i arbejdslivet man befinder sig.

Erhvervspolitik skal understøtte et rigere og grønnere Danmark

Et fortsat mere velstående samfund muliggør bedre vilkår for lønmodtagerne såvel som et stærkere velfærdssamfund. Reformkommissionen har peget på, at Danmarks stigende velstand de sidste årtier i langt overvejende grad kommer fra øget produktivitet, ikke fra et øget arbejdsudbud.

Hvis vi skal nå vores grønne målsætninger, kræver det også mere effektivitet – og mindre ressourceforbrug – i alle sektorer. Derfor skal vi forsætte indsatsen for at styrke produktivitet og innovation, bl.a. ved at understøtte ansvarlig optagelse af ny teknologi i særligt små og mellemstore virksomheder. En mere fokuseret erhvervsstøtte kan understøtte dette og muliggøre omprioritering af midler til andre effektfulde tiltag.

Også i den offentlige sektor kan et øget optag af ny teknologi bidrage til at mindske slidsomt arbejde og frigøre arbejdskraft til kerneopgaverne – hvis teknologien bruges rigtigt og implementeres i dialog med medarbejderne.

Den øgede brug af data og ny teknologi øger behovet for dataetiske spilleregler i den private såvel som den offentlige sektor. Den digitale omstilling skal være etisk forsvarlig og have fokus på borgernes sikkerhed og rettigheder samt medarbejderinddragelse.

Tålmodig og langsigtet statslig kapital kan være med til at understøtte udviklingen og udbredelsen af ny teknologi og grønne tiltag i den private såvel som i den offentlige sektor. Udviklingen skal også understøttes af innovative offentlige indkøb, hvor kvalitet vægtes højere end blot laveste pris, og hvor ordentlige løn- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft via klausuler bliver et lovkrav.

En velfungerende og nærværende offentlige sektor

Den offentlige sektor spiller en stor rolle i det danske samfund – både som leverandør af velfærdsydelser til borgerne og som arbejdsgiver for mere end 1 ud 4 af alle beskæftigede.

Styringen og ledelsen af den offentlige sektor har en betydelig indflydelse på kvaliteten af velfærden til borgerne, men også på de arbejdsvilkår, som de offentligt ansatte oplever. Dermed har den også en indflydelse på den offentlige sektors evne til at tiltrække nye medarbejdere.

Gennem et konstant politisk fokus på effektivitet koblet med løbende effektiviseringer og besparelseskrav er der skabt et system, som for ofte præges af mistillid og kontrol. Der måles på meget andet end velfærden. Og de offentligt ansatte er nødt til at bruge tid på aktiviteter, der ikke skaber velfærd til borgere eller virksomheder.

Konsekvensen er, at velfærden forringes. Samtidig bliver værdien af velfærdssamfundet for den enkelte borger eller virksomhed mindre, fordi der mangler tværgående koordinering og individuelle skøn, når man møder den offentlige sektor.

Fokus på udviklingen af løn- og arbejdsvilkår skal understøtte, at de akutte og strukturelle rekrutteringsudfordringer løses, således at den offentlige sektor har mulighed for at levere det serviceniveau, som er besluttet politisk – også når vi ser frem i tiden. Det er derudover nødvendigt at tage udgangspunkt i et bredt spektrum af løsningsmuligheder, hvis rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen skal løses.

De aktuelle udfordringer med at sikre en effektiv styring og rekruttering af dygtige medarbejdere bliver kun mere presserende i de kommende år, hvor der bliver markant flere børn og ældre i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Der er fra politisk hold igangsat en række store initiativer, som kan have en afgørende betydning for, hvordan arbejdet i den offentlige sektor vil være organiseret i fremtiden. Det gælder fx Lønstrukturkomiteen, Robustheds­kommissionen samt en omfattende frisættelsesindsats på tværs af den offentlige sektor.

Frisættelsesindsatsen bør handle om at øge tilliden til medarbejdernes faglighed, uden at det bliver på bekostning af kvaliteten eller arbejdsmiljø.

Den bør ikke reduceres til et fokus på øget fritvalg og privatisering, som risikerer at låse den offentlige velfærd i faste (og dyrere) rammer og forringe kvaliteten hos borgerne samt medarbejdernes arbejdsmiljø. Regeringen har lagt op til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. FH er enten med i, eller følger disse centrale initiativer tæt i 2023. FH mener, at det er problematisk, at de offentligt ansatte selv skal finansiere lønløftet, uagtet om besparelserne findes på det administrative område eller hos andre faggrupper.

Solidarisk krisehåndtering

Den aktuelle inflationskrise kalder på politisk handling, og der er behov for yderligere inflationshjælp til dem, der er hårdest ramt. Da hjælpepakker ikke skal øge presset på inflationen, kræver det finansiering, og her vil det være relevant at lade de selskaber, der har meget store overskud, betale et ekstra bidrag.

Hvis inflationskrisen udvikler sig til en mere dybdegående økonomisk krise med tilbagegang på arbejdsmarkedet, er der behov for en solidarisk krisepolitik. Det indebærer både en ordentlig økonomisk tryghed for ledige men også en aktiv finanspolitik, der holder hånden under økonomien og lønmodtagerne.

Ny reformkurs

Den nye regering vil sætte reformer højt på dagsordenen i 2023. Det udgør både risici og potentialer for lønmodtagerne og fagbevægelsen alt efter hvilken konkret reformkurs, der sættes sejl efter.

Hvis reformpolitikken har et enøjet fokus på det arbejdsudbud, der kan måles og beregnes i de økonomiske ministerier, er der en væsentlig risiko for, at lønmodtagere og lediges rettigheder forringes.

FH har fokus på, at nye reformer skal sigte mod at realisere de store beskæftigelsespotentialer, der ligger via fx opkvalificering, unge- og seniorindsats, lavere sygefravær via bedre arbejdsmiljø og flere fuldtidsansatte.

Det er desuden helt afgørende for FH, at reformer måles på deres effekt på netop den type arbejdskraft, vi har brug for. Det gælder fx flere faglærte og flere professionsuddannede. FH vil modarbejde et ensidigt fokus på arbejdsudbud, da det ikke løser vores væsentligste samfundsudfordringer.  

En lønmodtagervenlig skattepolitik

Skattepolitikken bliver af stor betydning for lønmodtagerne i 2023. Regeringen har lagt op til skattelettelser på personområdet gennem højere beskæftigelsesfradrag, højere topskattegrænse og en top-topskat. Dertil kommer en række erhvervsskattelettelser og en forestående grøn skattereform for landbruget.

Det danske skattesystem skal også i fremtiden indrettes progressivt, så velfærden finansieres solidarisk. Men regeringsgrundlaget lægger op til en række skattelettelser, der rammer skævt, og samtidig har man lagt sig fast på et skattestop, der indebærer, at de samlede skatter ikke må stige. FH vil fortsat arbejde efter et retfærdigt og solidarisk skattesystem.

Indsatser i 2023

Indsatser i 2023

  • FH vil udarbejde et udspil til gentænkning af beskæftigelsesindsatsen og indgå konstruktivt i dialogen om en fremtidig indsats med henblik på, at sikre de bedste muligheder for varig beskæftigelse for den enkelte arbejdsløse. Derudover vil FH arbejde for, at en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen skal indeholde en grundig, analytisk proces, samt involverer arbejdsmarkedets parter.
  • FH vil arbejde for et tryggere dagpengesystem. Fx er det positivt, at det aftalte beskæftigelsestillæg nu realiseres, så dagpengenes højeste beløb hæves markant de første tre måneder af ledighedsforløbet. Ligeledes er det afgørende, at den årlige mindre-regulering ikke videreføres.
  • FH vil arbejde for, at a-kasserne får et større ansvar i den aktive arbejdsmarkedspolitik og at a-kassernes rolle i forbindelse med kontaktforløbet for dagpengemodtagere styrkes yderligere, herunder i forbindelse med gentænkningen af beskæftigelsesindsatsen.
  • FH vil arbejde for at modvirke aldersdiskrimination og for at sikre politik og ordninger, der kan medvirke til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og modgå ufrivillig tilbagetrækning.
  • FH vil arbejde for, at ledige indvandrere og flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked, får jobrettede aktiviteter med det rette indhold af sproglig og faglig opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser med henblik på varig beskæftigelse eller uddannelse. FH vil følge SMV-regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt tæt, særligt i forhold til fortrængning af arbejdskraft.
  • FH vil arbejde for, at kontrol og regler for erhvervsordningerne strammes op, så social dumping undgås. FH vil arbejde for at tilgangen af udenlandsk arbejdskraft sker, hvor der er et helt klart dokumenteret behov, og at dette sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
  • FH vil arbejde for, at mennesker med handicap sikres en vej til job og uddannelse, samt at lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom, uheld eller arbejdsulykke, får en hurtig afklaring og hjælp til at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, eller hvis det ikke er muligt, får en værdig overgang til førtidspension.
  • FH vil arbejde for, at tilbagetrækningsordningerne i helhed giver ordentlige muligheder for en værdig tilbagetrækning for dem, der har behov for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.
  • FH vil arbejde for en langsommere stigning i folkepensionsalderen med afsæt i anbefalingerne fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.
  • FH vil arbejde for et enkelt, velfungerende og samfundsøkonomisk bæredygtigt pensionssystem, hvor det kan betale sig at spare op.
  • FH vil arbejde for et øget fokus på produktivitet fremfor arbejdsudbud, som værende afgørende for Danmarks velstand. Medarbejderne skal inddrages for at øge produktiviteten såvel som jobkvaliteten.
  • FH vil arbejde for en etisk forsvarlig digital omstilling med fokus på borgernes sikkerhed og beskyttelse af deres rettigheder samt medarbejderinddragelse.
  • FH vil arbejde for en mere fokuseret erhvervsstøtte, som skal understøtte optaget af ny teknologi og grøn omstilling såvel som muliggøre omprioritering af midler til andre effektfulde tiltag.
  • FH vil arbejde for, at tålmodig og langsigtet statslig kapital understøtter udviklingen og udbredelsen af ny teknologi og grønne tiltag i den private såvel som i den offentlige sektor.
  • FH vil arbejde for en ny styring af den offentlige sektor, der øger tilliden til medarbejdernes faglighed og fjerner unødvendige kontrolsystemer. I indsatsen vil FH bl.a. have et særligt fokus på arbejdet i Robusthedskommissionen og den omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som SVM-regeringen har annonceret. En ny styring skal realisere potentialet i frisættelsen fra statslige regler, men uden at forringe arbejdsmiljøet for medarbejderne eller retssikkerheden og kvaliteten for borgerne.
  • FH vil arbejde for, at trepartsforhandlingerne om udmøntning af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd kommer de offentlige lønmodtagere til gavn, bidrager til en velfungerende offentlig sektor, og at udmøntningen sker i respekt for den danske model. FH vil have fokus på, at finansieringen af lønløftet sker så balanceret og hensigtsmæssigt som muligt. FH vil i samarbejde med medlemsorganisationerne følge det forberedende arbejde tæt og sikre at resultaterne fra Lønstrukturkomitéens arbejde giver et godt afsæt for trepartsforhandlingerne.
  • FH vil udarbejde en opdateret 2030-plan, som anviser en fuldt finansieret vej til at prioritere 2. generationsreformer og velfærden. Det indebærer en vækst i det offentlige forbrug, som er højere end det demografiske træk uden indregning af sund aldring.
  • FH vil i samarbejde med medlemsorganisationerne arbejde for, at Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet finder ambitiøse løsninger på de store udfordringer sundhedsvæsenet står overfor.
  • FH vil gennem analyser og debatter sætte fokus på, hvordan de offentlige lederes rammevilkår i højere grad kan understøtte god ledelse af deres medarbejdere.
  • FH vil arbejde for, at budgetloven med indførelse af flerårige budgetter bliver mere fleksibel og at sanktionsmekanismerne lempes samt at muligheden for at bevæge sig ned til underskudsgrænsen på -1 pct. finder anvendelse, hvis nødvendigt. Dette skal samlet set bl.a. understøtte brugen af investeringsmæssige tiltag med langsigtede effekter som fx forebyggelsesindsatser.
  • FH vil arbejde for en dansk implementering af EU-rådets oplæg til et solidaritetsbidrag. FH ønsker en bred implementering for hele energisektoren og gerne andre sektorer, så der tilvejebringes væsentlig finansiering til inflationshjælp.
  • FH vil følge udviklingen på arbejdsmarkedet og arbejde for en økonomisk politik, der understøtter tryghed og høj beskæftigelse for lønmodtagerne.
  • FH vil arbejde for en ny reformkurs med afsæt i FH’s forslag til 2. generationsreformer og FH’s øvrige politik relateret til uddannelse, beskæftigelsesindsatsen mv. FH vil desuden arbejde for en mere nuanceret evaluering af reformpolitikken, så man i højere grad måler reformer med blik for fx kompetencebalancen på arbejdsmarkedet.
  • FH vil arbejde for en lønmodtagervenlig skattepolitik med rimelige fordelingseffekter. FH vil konkret udarbejde udspil, der kan bidrage hertil, med øje for de politiske rammer der ligger i regeringsgrundlaget.
  • FH vil arbejde for, at en CO2-afgift for landbruget bidrager til at reducere udledningen og ikke fører til væsentlige lækageeffekter. Provenuet fra en CO2-afgift skal i vid udstrækning føres tilbage til de berørte erhverv og lønmodtagere. Det er afgørende for FH, at der også tages hensyn til lønmodtagernes kompetencer i en aftale, fx via midler til opkvalificering ligesom man gjorde i aftalen om en grøn afgift for industrien.

OVERBLIK FOR ÅRETS INDSATS 2023

Fællesskab i forandringernes tid

Skal den danske model bevare sin styrke, kræver det en fortsat synlig, nærværende og relevant fagbevægelse, som flere har lyst til at være med i.