De stigende energipriser presser husholdningsbudgettet i lønmodtagerfamilier med langt til og fra arbejde. For nogle er offentlig transport slet ikke en mulighed, mens andre måske endnu ikke har fundet en…
Aftalen om den målrettede varmecheck fra februar var et rigtigt tiltag. Men der er akut behov for flere tiltag. De store prisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine gør økonomien faretruende usikker for hårdt ramte familier med små indkomster. FH opfordrer til, at hjælpen udbetales hurtigst muligt.
Bemærkninger til lovforslag om samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger Skatteministeriet har sendt udkast til lov om ændring af selskabskatteloven mv. i høring, jf. høringsportalen. Med lovforslaget…
Regeringen har siden den tiltrådte prioriteret en mere effektiv skatteopkrævning ved alle finanslovsaftaler. Det har ført til en markant oprustning af det samlede budget for skattevæsenet. En oprustning som fagbevægelsen…
EU-Kommissionen har i dag fremlagt et direktivforslag, der skal bidrage til ordentlige løn- og arbejdsvilkår for beskæftigede via digitale platforme. ”Positivt, at EU nu tager fat om de ”vilde vest”-tilstande, hvor arbejdsgivere ofte løber fra deres ansvar”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Fagbevægelsen hilser gerne nye platformsvirksomheder velkommen, men det kræver at de acceptere spillereglerne på det danske arbejdsmarked og anerkender deres arbejdsgiveransvar. Ellers får vi et ræs mod bunden, hvor vi risikerer at årtiers kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår bliver undermineret.
Lønmodtagerne har fået ekstraregning på 1.146 kr. om året de seneste årtier, fordi Folketinget har listet skattestigninger på fagforeningsmedlemskab ind ad bagdøren. FH foreslår højere fradrag på fagforeningskontingent.
Nye Borgerlige har foreslået, at spare 100.000 offentligt ansatte væk i 2035, så der er flere penge til skattelettelser. Et forslag, der ikke blot ville få store negative konsekvenser for vores børnepasning, ældrepleje, sundhed og folkeskole. Det er også et opgør med den samfundsmodel, som har gjort os til et af verdens mest rige og lige lande.
Flere skal gøres fattigere for at få flere i arbejde. Sådan bliver Danmark rigere, må man forstå på Radikale Venstre og de blå partier, som de kan se sig selv i regering med. Det er åbenbart vigtigere for De Radikale end klima, uddannelse, antallet af pædagoger, sygeplejersker og velfærden.
Nu hvor krisen er ved at være slut, kommer spørgsmålet op igen: Hvem skal betale for vores stærke fællesskab? Erhvervslivets spidser mener ikke, at de skal betale noget af regningen. Uanset de store summer, som virksomhederne har fået i form af hjælpepakker fra de danske skattebetalere. Den går ikke - hvis man vil have hjælp af fællesskabet, må man også bidrage til fællesskabet.