Nu hvor krisen er ved at være slut, kommer spørgsmålet op igen: Hvem skal betale for vores stærke fællesskab? Erhvervslivets spidser mener ikke, at de skal betale noget af regningen. Uanset de store summer, som virksomhederne har fået i form af hjælpepakker fra de danske skattebetalere. Den går ikke - hvis man vil have hjælp af fællesskabet, må man også bidrage til fællesskabet.
Det er til at tude over, at de selvsamme arbejdsgivere, som i årtier ikke har skabt de nødvendige lærepladser, nu igen afkræver gammeldags arbejdskraftsudbudsreformer af politikerne. Kvalificeret arbejdskraft findes ikke ved hjælp af skæve skattelettelser eller ved at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Den findes ved at investere i opkvalificering og uddannelse og ved at sikre, at der er tilstrækkelige praktikpladser til de unge mennesker, der gerne vil være faglærte.
Ord som ”skat” og ”kontrol” vinder næppe popularitetskonkurrencer inden for politisk kommunikation. Alligevel er skattekontrollen hjerteblod hos såvel regeringen som fagbevægelsen. Det er der en god grund til.
Amazon er rykket ind på det svenske marked og står klar til at kapre kunder på fredag, når det er Black Friday. Som forbrugere bør vi dog være på vagt. Bag Amazons succes og vilde slagtilbud findes både lyssky forretningsmetoder og horrible arbejdsforhold.
Historien om verdens rigeste mand er også historien om, hvordan grådighed har drevet medarbejdere ud på sammenbruddets rand. I fagbevægelsen byder vi gladeligt nye forretningsmodeller velkomne, men det skal være i fair konkurrence med de mange virksomheder, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Der findes virksomheder, som gør alt, hvad de kan for at undgå at betale skat i Danmark. Virksomheder, der oven i købet er frække nok til at stå med hatten i hånden for at gøre brug af fællesskabets skattepenge, når krisen rammer. Det skal stoppes!
Lige nu raser debatten om, hvorvidt samfundet skal hjælpe virksomheder, der mistænkes for skattely. Og med god grund. For det viser et udtalt mangel på samfundssind, når nogen sniger sig uden om at bidrage til fællesskabet. Derfor skal vi i stigende grad stille krav til gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold.
Lempelige skatteregler i bl.a. Irland og Luxemborg har hidtil spændt ben for OECD's forslag til at bekæmpe skattely. Men nu fremlægger EU-kommissionen i juni en samlet pakke mod skattesnyd. "Coronakrisen har sat skarpt lys på skattesnyderne. Nu skal ord veksles til handling, og vi forventer at se konkret handling", siger Bente Sorgenfrey.
En ny rapport har endnu engang slået fast at alt for mange virksomheder har en plettet skattemoral og bevidst sniger sig uden om, når det kommer til at betale moms. Men ligesom staten skal gå forrest med hjælpepakker i dårlige tider, så skal virksomhederne selvfølgelig overholde reglerne og betale til fælleskassen.
Coronapandemien betyder at hjulene står stille i mange danske virksomheder og det har skabt stor utryghed hos mange lønmodtagere og deres familier. Derfor har FH, regeringen og arbejdsgiverne indgået en aftale, der sikrer, at tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, nu kan beholde deres job og løn, indtil forholdene forbedres igen.