Lønmodtagerne har fået ekstraregning på 1.146 kr. om året de seneste årtier, fordi Folketinget har listet skattestigninger på fagforeningsmedlemskab ind ad bagdøren. FH foreslår højere fradrag på fagforeningskontingent.
Nye Borgerlige har foreslået, at spare 100.000 offentligt ansatte væk i 2035, så der er flere penge til skattelettelser. Et forslag, der ikke blot ville få store negative konsekvenser for vores børnepasning, ældrepleje, sundhed og folkeskole. Det er også et opgør med den samfundsmodel, som har gjort os til et af verdens mest rige og lige lande.
Flere skal gøres fattigere for at få flere i arbejde. Sådan bliver Danmark rigere, må man forstå på Radikale Venstre og de blå partier, som de kan se sig selv i regering med. Det er åbenbart vigtigere for De Radikale end klima, uddannelse, antallet af pædagoger, sygeplejersker og velfærden.
Nu hvor krisen er ved at være slut, kommer spørgsmålet op igen: Hvem skal betale for vores stærke fællesskab? Erhvervslivets spidser mener ikke, at de skal betale noget af regningen. Uanset de store summer, som virksomhederne har fået i form af hjælpepakker fra de danske skattebetalere. Den går ikke - hvis man vil have hjælp af fællesskabet, må man også bidrage til fællesskabet.
Det er til at tude over, at de selvsamme arbejdsgivere, som i årtier ikke har skabt de nødvendige lærepladser, nu igen afkræver gammeldags arbejdskraftsudbudsreformer af politikerne. Kvalificeret arbejdskraft findes ikke ved hjælp af skæve skattelettelser eller ved at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Den findes ved at investere i opkvalificering og uddannelse og ved at sikre, at der er tilstrækkelige praktikpladser til de unge mennesker, der gerne vil være faglærte.
Ord som ”skat” og ”kontrol” vinder næppe popularitetskonkurrencer inden for politisk kommunikation. Alligevel er skattekontrollen hjerteblod hos såvel regeringen som fagbevægelsen. Det er der en god grund til.
Amazon er rykket ind på det svenske marked og står klar til at kapre kunder på fredag, når det er Black Friday. Som forbrugere bør vi dog være på vagt. Bag Amazons succes og vilde slagtilbud findes både lyssky forretningsmetoder og horrible arbejdsforhold.
Historien om verdens rigeste mand er også historien om, hvordan grådighed har drevet medarbejdere ud på sammenbruddets rand. I fagbevægelsen byder vi gladeligt nye forretningsmodeller velkomne, men det skal være i fair konkurrence med de mange virksomheder, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Der findes virksomheder, som gør alt, hvad de kan for at undgå at betale skat i Danmark. Virksomheder, der oven i købet er frække nok til at stå med hatten i hånden for at gøre brug af fællesskabets skattepenge, når krisen rammer. Det skal stoppes!
Lige nu raser debatten om, hvorvidt samfundet skal hjælpe virksomheder, der mistænkes for skattely. Og med god grund. For det viser et udtalt mangel på samfundssind, når nogen sniger sig uden om at bidrage til fællesskabet. Derfor skal vi i stigende grad stille krav til gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold.