FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring om udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven.

Forhøjet grænse for fagforeningsfradrag

Med lovudkastet foreslås den maksimale grænse for fagforeningsfradrag forhøjet fra 6.000 kr. til 7.000 kr. om året fra og med indkomståret 2024.

FH finder det meget positivt, at regeringen og aftaleparterne bag Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi er enige om at hæve den maksimale grænse for fagforeningsfradrag. Regeringen har dermed sat opbakning til faglig organisering på dagsordenen og taget skridt, der vil styrke den danske model.

Lovforslaget retter dog ikke op på det problem, at fagforeningsfradraget systematisk er blevet udhulet i årtier, samtidig med at det ikke ligestiller lønmodtagere og arbejdsgivere, da arbejdsgivere kan få fuldt skattefradrag for hele deres kontingent til en arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisationer.

Asymmetri styrker ikke den danske aftalemodel

Denne asymmetri styrker ikke den danske aftalemodel, fordi arbejdsgiverne ikke nødvendigvis behøver at lade sig organisere i overenskomstbærende organisationer. De kan enten vælge de såkaldte erhvervsmedlemskaber (i fx Dansk Erhverv eller DI) uden overenskomstforpligtelse.

Fagforeningerne bidrager i høj grad til den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er ressourcekrævende, når fagforeningerne skal forberede og gennemføre overenskomstforhandlinger, levere juridisk hjælp til medlemmerne under fagretslige tvister, deltage i trepartsforhandlinger om fx efteruddannelse og meget andet.

Højere skatteværdi tilskynder til organisering

Derfor er det også helt på sin plads, at de medlemmer, der bidrager hertil, får et skattefradrag for deres udgifter til kontingent.

Derfor foreslår FH, at regeringen går videre og øger fradragsværdien fra de nuværende 25,6 til 33 pct. Med en højere skatteværdi øges tilskyndelsen til organisering, hvilket styrker den danske model til gavn for hele samfundet.

Det vil ikke blot være til gavn for lønmodtagerne, men også for danske virksomheder, da den danske model bl.a. bidrager til et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor må målet være at ligestille arbejdsgivere og lønmodtagere, hvilket nuværende lovforslag ikke når i mål med.

Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer

Med lovudkastet foreslås det, at fradragsretten for private lønforsikringer fra og med indkomståret 2024 gøres betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på mindst 1.300 kr. til en a-kasse.

FH finder det meget positivt, at man nu betinger fradragsretten for private lønforsikringer af a-kassemedlemsskab i en vis periode. FH havde dog gerne set en højere beløbsgrænse, der afspejler et mere stabilt og længerevarende tilhørsforhold til arbejdsløshedsforsikringen.

Nedsættelse af afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger

Med lovudkastet foreslås det at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger m.v. fra 4 pct. til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023. FH har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.


Ejner K. Holst
Næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation