Danskerne skal i stemmeboksen d. 1. november og i den kommende valgkamp vil reformpolitikken blive et centralt emne.
Mange partier har fremlagt 2030-planer med ønsket om at øge arbejdsudbuddet. Og på åbningsdagen for Folketinget gik erhvervsorganisationerne i offensiven med budskabet ”reformer, reformer, reformer”.
Ønsket om reformer er ikke nyt.
Det har præget Folketingets arbejde gennem de sidste mange årtier med mange arbejdsmarkedsreformer til følge. Nogle reformer har bidraget til en højere beskæftigelse, og det er isoleret set godt.
Mange partier vil gå til valg på at sænke skatten. Det kan der være mange grunde til, men at det skulle give mere faglært arbejdskraft er ikke én af dem.
Prisen for at øge arbejdsudbuddet kan blive for høj
Men mange reformer har også øget uligheden og svækket sammenhængskraften i Danmark, og det er skidt. Prisen for at øge arbejdsudbuddet kan blive for høj.
Denne valgkamp kommer i en periode med historisk store udfordringer, og derfor skal vi også snakke reformer. Men vi skylder os selv at stille spørgsmålet: Hvis reformer er løsningen, hvad er så udfordringen?
Udfordringen er ikke i sig selv antallet af hoveder, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Det antal er steget gennem mange år, og vil også stige i fremtiden. Udfordringen er derimod, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, der er brug for i fremtiden.
Flere faglærte til den grønne omstilling
Vi får brug for flere faglærte til den grønne omstilling. Vi får brug for medarbejdere i den offentlige sektor til at håndtere en historisk demografisk udfordring. Vi får i det hele taget brug for nye kvalifikationer til fremtidens udfordringer.
Vi er nødt til at sætte reformkursen efter udfordringerne.
Tidligere reformer har blandt andet haft til formål at sikre holdbare offentlige finanser i fremtiden. Det er stadig vigtigt, men det er ikke længere en brændende platform. De offentlige finanser er grundlæggende sunde såvel i dag som langt ud i fremtiden.
Flere økonomer peger desuden på, at de lavt hængende frugter er høstet. Langtidsledigheden er rekordlav, og langt de fleste af dem, der kan arbejde, er rent faktisk i arbejde.
Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer
Den brændende platform er nu, at arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer til fremtiden. For at sikre de behov, der er i såvel den offentlige som den private sektor. For at ruste den enkelte lønmodtager til fremtidens arbejdsmarked. Og for at sikre et fortsat produktivt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked i Danmark.
Mange partier vil gå til valg på at sænke skatten. Det kan der være mange grunde til, men at det skulle give mere faglært arbejdskraft er ikke én af dem.
Tværtimod vil lavere skatter forringe mulighederne for at investere i netop arbejdsstyrkens kvalifikationer gennem uddannelse. Det var fx det, vi så i perioden 2015-2019, hvor der blev sparet 4 mia. kr. på uddannelse via grønthøsteren.
Uddannelse er svaret
I den kommende valgperiode skal vi sætte en ny reformkurs, hvor arbejdsstyrkens kvalifikationer er den helt afgørende bundlinje.
Den seneste tids udvikling i beskæftigelsen har vist, at langt de fleste – og langt flere end arbejdsgiverne nogensinde havde turdet drømme om – ønsker at arbejde, hvis der er nogen til at ansætte dem.
Derfor må det nu være åbenlyst for enhver, at det er uddannelse, der er svaret og ikke flere ulighedsskabende skatte- og ydelsesreformer.
