Det er efterhånden blevet en tilbagevendende begivenhed, at erhvervsorganisationer og borgerlige aviser advarer om udviklingen i den offentlige beskæftigelse, der de senere år er steget.
Senest har Cheføkonomen i Dansk Erhverv, Tore Stramer, mandag d. 5. september på samme plads i avisen fremført, at der ikke er styr på den offentlige beskæftigelse.
Det er rigtigt, at antallet af offentligt ansatte er steget de seneste år. Men der er behov for langt flere nuancer, og for at se udviklingen i et bredere perspektiv.
Det der i højere grad kalder på panik er, hvordan vi også i fremtiden kan sikre nok personale til at løfte opgaverne, når den store demografiske udfordring for alvor presser sig på
Stor stigning i antal børn og ældre
Der er to helt centrale forklaringer på, at den offentlige beskæftigelse er steget. For det første har vi været igennem en pandemi, som har krævet ekstra – og midlertidig – oprustning af personale til test, vaccination og smitteopsporing. Derudover trækker lange ventelister i kølvandet på coronakrisen ekstra ressourcer.
Demografisk udfordring: De seneste to år er der kommet:
9.000
Flere børn under 6 år
19.000
Flere ældre over 80 år
For det andet står vi midt i en demografisk udfordring, som vil vare ved i hele det her årti. På bare de seneste to år er der kommet 9.000 flere børn under 6 år og 19.000 flere ældre over 80 år.
Et flertal på Christiansborg har i det lys valgt at prioritere flere penge til velfærden, og det kræver selvsagt flere hænder.
Sådan ser det ud i din kommune
Lokale velfærdstal: Se udviklingen af børn og ældre i din kommune.
Det er sund fornuft, at den offentlige velfærd ikke udhules, når der bliver flere børn eller der kommer flere ældre
Corona, som midlertidigt kræver ekstra ressourcer, og demografi, som mere varigt vil kræve ekstra ressourcer, er derfor helt naturlige forklaringer på en højere offentlig beskæftigelse.
Det har dog på ingen måde drænet den private beskæftigelse.
Siden starten af 2020 er den offentlige beskæftigelse steget med lidt over 30.000 fuldtidspersoner. I samme periode er lønmodtagerbeskæftigelsen i private virksomheder steget med over 120.000 fuldtidspersoner.
Ingen grund til panik: Den offentlige beskæftigelse er slet ikke stukket af
Den offentlige beskæftigelse er altså ikke stukket af, og når vi måler som andelen af den samlede beskæftigelse, ligger den offentlige beskæftigelse under sit normale niveau.
Både når det gælder offentlige arbejdstimer brugt på kernebrugere som børn og ældre – og i forhold til befolkningen generelt, er niveauet stadig lavt.
Der er kort sagt ingen grund til panik over den offentlige beskæftigelse.
Det der i højere grad kalder på panik er, hvordan vi også i fremtiden kan sikre nok personale til at løfte opgaverne, når den store demografiske udfordring for alvor presser sig på.
Det offentlige og private er hinandens forudsætninger
Der bliver tusindvis af flere børn og ældre de kommende år, og de vil have behov for pleje og omsorg. Samtidig søger færre ind på de uddannelser, der giver personale til netop vuggestuer, ældrepleje og sundhedsvæsen.
Der bliver rift om arbejdskraften. Derfor er det også vigtigt at huske, at den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Der skal være plads til en balanceret fremgang i beskæftigelsen begge steder, hvis vores samfund skal hænge sammen.
