Hvis ikke storme og skybrud for fremtiden skal medføre kolossale omkostninger og presserende mangel på arbejdskraft, er der brug planlægning i Danmark på et helt andet niveau, end vi hidtil har set.
De hidtidige investeringer og indsatser er langt fra tilstrækkelige – bl.a. på grund af utilstrækkelig regulering, vanskelig koordinering mellem grundejere og kommuner og manglende viden om konsekvenserne af klimaforandringerne.
Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation. I et nyt udspil om klimatilpasning kommer FH med 18 konkrete forslag til en effektiv og retfærdig klimatilpasning.
I FH’s udspil er lønmodtagerne et omdrejningspunkt. De skal bl.a. som medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomheder, beredskabet og kommuner implementere løsninger som fx kystbeskyttelse, regnvandsbeskyttelse, øget beredskab og renovering af ejendomme.
”Vi kommer til at investere mange mia. kr. i klimatilpasning over hele landet. Men diger og kloakker bygger ikke sig selv! Vi får brug for flere kloge hænder”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
FH: Vi skal have et klimatilpasningsråd
AE og FH har foretaget beregninger, der viser at klimatilpasning vil skabe mellem 35.000 or 53.000 årsværk de næste 20-30 år – svarende til ca. 2.000 jobs om året. Heraf vil ca. 40 pct. være faglært arbejdskraft og 30 pct. specialiserede ufaglærte, særligt med kompetencer indenfor byggeri og anlæg.
”Vi kan ikke gå ind i det her med hovedet under armen. Vi bliver nødt til at få en idé om, hvor meget der skal investeres og hvor. Derfor foreslår vi at oprette et klimatilpasningsråd”, siger Lizette Risgaard.
”Når først vi ved, hvor og hvor meget vi skal investere, så kan vi planlægge projekterne og sørge for, at lønmodtagerne er klædt på til opgaven, og at vi får den rigtige timing på projekterne, så de kan sparke gang i økonomien og holde hånden under beskæftigelsen i nedgangstider”, siger FH-formanden.