Regeringen har siden den tiltrådte prioriteret en mere effektiv skatteopkrævning ved alle finanslovsaftaler.

Det har ført til en markant oprustning af det samlede budget for skattevæsenet. En oprustning som fagbevægelsen igennem mange år har talt varmt for.

I 00’erne stod den daværende VK-regering i spidsen for et omfattende spareprogram for det daværende SKAT, som førte til nedskæringer i milliardklassen. Sidenhen så en lang række sager om skattesvindel og dårlige IT-systemer dagens lys.

jonas schytz juul

Historien kender vi:

I 00’erne stod den daværende VK-regering i spidsen for et omfattende spareprogram for det daværende SKAT, som førte til nedskæringer i milliardklassen.

Sidenhen så en lang række sager om skattesvindel og dårlige IT-systemer dagens lys. Det er ikke en kontroversiel antagelse, at besparelserne har medvirket til en ringere skattekontrol og dermed skatteprovenu.

Skattekontrol én gang hvert 30. år

Som virksomhed kan man da også se i statistikkerne, at skatteopgørelsen kun bliver kontrolleret noget i retning af én gang hvert 30. år.

I de senere år har skiftende regeringer med brede flertal i ryggen taget konsekvensen og prioriteret flere penge til skatteforvaltningen. Og i dag er budgettet på et historisk højt niveau. 

Hvordan man fordeler kagen ved finanslovsbordet er selvsagt et spørgsmål om politisk prioritering.

Men i diskussionen om, hvorvidt oprustningen af skatteforvaltningen er gået for vidt, er det også relevant at se på fagøkonomiske argumenter. Der er nemlig flere gode grunde til at prioritere penge til skattemyndighederne.

Medarbejderne en god forretning

For det første er skatte-medarbejderne en god forretning for statskassen. Et godt eksempel er indsatsen mod social dumping, hvor kontrolindsatsen siden 2015 har bragt 1,1 mia. kr. i statskassen. Udover at understøtte ordnede forhold på arbejdsmarkedet bidrager indsatsen til et højere skatteprovenu. 

Der er talrige eksempler på andre kontrolprojekter, hvor hver enkelt medarbejder i gennemsnit har kradset flere mio. kr. ind årligt. Medarbejderne er altså langt mere end deres løn værd. Desuden har en del selvstændige og virksomheder svært ved at få indberettet den korrekte skat. Enten fordi reglerne misforstås, eller fordi skattemoralen er lav. Derfor er det stadig helt nødvendigt med kontrol.

Oprustning sikrer retfærdighed

For det andet er oprustningen også en vej til at sikre retfærdighed. Den danske samfundsmodel indebærer et relativt højt skattetryk, og når nogen snyder på vægten, svækkes befolkningens tillid til samfundet.

Derudover giver skattesnyd ulige konkurrence blandt virksomheder. Og ulige konkurrence skader vækst og produktivitet. Altså udover at det grundlæggende er urimeligt overfor alle de virksomheder, der lever efter reglerne.

Det er derfor en anelse komisk, når den departementschef, der stod i spidsen for skattemyndighederne under sparepolitikken, nu advarer om at tilføre penge.

JONAS SCHYTZ JUUL

Det koster at spare

For det tredje er oprustningen helt nødvendigt i forhold til at fremtidssikre skattemyndighedernes legitimitet og funktionsdygtighed. Den skade, som 00’ernes sparepolitik har forårsaget, koster penge at reparere og en langsigtet plan.

Det er derfor en anelse komisk, når den departementschef, der stod i spidsen for skattemyndighederne under sparepolitikken, nu advarer om at tilføre penge.

I stedet bør man samle alle gode kræfter om at få mest muligt ud af det nødvendige økonomiske boost til skattevæsenet, som regeringen og et bredt flertal i folketinget har taget ansvar for. 

SKAT