Kommissionen anslår, at der p.t. i Europa er i alt 28 millioner personer, som er knyttet til de digitale arbejdsplatforme på den ene eller anden måde.
Omkring 5,5 mio. af disse er udråbt til at være selvstændige af platformene. Men en stor del af dem er ifølge Kommissionen fejlkategoriseret som selvstændige. Dermed er de uden den løn, pension og andre rettigheder, som følger med en korrekt status som lønmodtager.
Det er positivt, at EU nu tager fat om de ”vilde vest”-tilstande, hvor digitale daglejere må undvære ordentlige løn- og arbejdsvilkår, fordi de digitale platforme ofte løber fra deres arbejdsgiveransvar
Samtidig med at de fejlkategoriserede platformsarbejdere ikke får almindelige arbejdstagerrettigheder, så opnår de heller ikke de rettigheder, som er karakteristiske for rigtige selvstændige. De har fx ikke reel frihed til selv at bestemme løn og arbejdsvilkår, og de har ikke en økonomisk virksomhed, der kan give overskud. I realiteten er der ofte tale om meget usikre ansættelser med usle arbejdsforhold.
Denne fejlkategorisering vil EU gøre noget ved.
”Det er positivt, at EU nu tager fat om de ”vilde vest”-tilstande, hvor digitale daglejere må undvære ordentlige løn- og arbejdsvilkår, fordi de digitale platforme ofte løber fra deres arbejdsgiveransvar”, siger Lizette Risgaard.
Konsekvensen af retstilstanden i dag er, at platformsarbejdere og andre atypisk ansatte falder uden for den danske arbejdsmarkedsmodel. Dermed opstår et parallelt arbejdsmarked med unfair og ulige konkurrence og usle løn- og arbejdsvilkår.
Løngrænse, uniform og adfærd skal afgøre status som lønmodtager
For at afgøre om den enkelte er lønmodtager eller selvstændig, foreslår Kommissionen blandt andet at se på, om den enkelte er underlagt en øvre aflønningsgrænse eller om platformen stiller krav til adfærd, logo-påklædning og andre ting i forhold til arbejdets udførelse.
LÆS OGSÅ: Corona giver mere fokus på skattesnyd og hvidvask
Hvis det er tilfældet, så er der en formodning for, at personen er arbejdstager med de rettigheder, der følger heraf.
”Jeg håber, at forslaget kan være medvirke til, at vi får givet nogle af de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet et sikkert ståsted – og dermed et mere ansvarligt digitalt arbejdsmarked i Europa til glæde for alle parter, ikke kun nogle udspekulerede platforme”, siger Lizette Risgaard.
Det nye EU-forslag adresserer desuden, hvordan anvendelsen af algoritmer som ledelses- og kontrolværktøj kan reguleres. så det bliver mere retfærdigt, gennemsigtigt og ansvarligt.
Forslaget skal respektere den danske model
Før direktivforslaget kan blive til lov skal Parlamentet og de 27 beskæftigelsesministre blive enige om den endelige tekst.
LÆS OGSÅ: NEJ TAK! til skattesnyd, svindel og grov udnyttelse af de sårbare
FH vil nærlæse direktivforslaget. Målet er at sikre, at når EU regulerer på områder, som forhandles af parterne i Danmark, så sker EU-reguleringen med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel..
