Verden over er priserne på en række varer steget markant som følge af situationen i Ukraine. Det gælder også i Danmark, hvor højere priser på særligt opvarmning, el og fødevarer rammer mange danskere og presser økonomien.

De aktuelle prisstigninger kommer oven i de store prisstigninger, som husholdningerne allerede har oplevet i kølvandet på coronapandemien.

Der er stor usikkerhed om prisudviklingen fremover, men selv hvis situationen ikke skulle eskalere yderligere, ser vi ind i et generelt prisniveau i år, der som minimum er 5 pct. højere end sidste år.

Det vil i så fald være den højeste inflation målt over et helt år siden midten af 1980’erne, jf. figur 1a. Derudover er varer steget betydeligt mere end tjenester, jf. figur 1b.

Figur 1a:
Anm.: I figur 1a. er den samlede inflation den procentvise årlige ændring i forbrugerprisindekset, mens kerneinflationen er inflationen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 1b:
Anm: Figur 1b. viser inflationen fordelt på hhv. varer og tjenester. Sidste observation er februar 2022. Kilde: Danmarks Statistik.

Prisstigninger på 5 pct. årligt betyder alt andet lige, at en gennemsnitlig husholdning skal betale over 15.000 kr. mere om året for at opretholde det samme forbrug som for et år siden og familier med fx gasfyr risikerer at blive væsentligt hårdere ramt.   

De stigende priser rammer således alle, men der er stor forskel på, hvor hårdt.

Det afhænger dels af den enkelte families varmekilde og dels af familiens indkomst.

Familier med lave indkomster og fx gasfyr står derfor også i en særligt sårbar situation. For dem udgør udgifterne til opvarmning, el og fødevarer nemlig en større del af husholdningsbudgettet end for husholdninger med højere indkomster. Samtidig er forbruget af fx mad og opvarmning udgifter, der typisk er vanskelige at reducere markant.

Stor risiko for alvorlige økonomiske vanskeligheder

De stigende priser betyder helt konkret et væsentligt fald i reallønnen og en udhulning af fx dagpengene. Husholdningerne står derfor aktuelt over for en forringet købekraft, og det bliver vanskeligere at få budgettet til at hænge sammen.

Flere danskere står dermed med en øget risiko for alvorlige økonomiske vanskeligheder. Derfor er der brug for, at Folketinget hurtigt vedtager tiltag, som kan give en hjælpende hånd til de hårdest trængte danskere i en helt ekstraordinær situation.

På kort sigt gælder det ikke mindst en hjælpende hånd til de uforudsete varmeudgifter i denne fyringssæson. 

Aftalen om den målrettede varmecheck fra februar var et rigtigt tiltag, men med endnu større prisstigninger som følge af Ruslands invasion af Ukraine er der nu brug for yderligere tiltag.

Det vil ikke være ansvarligt at afbøde alle konsekvenser for alle, men med fortsat sunde offentlige finanser, er der plads til at give de mest trængte familier en ekstraordinær håndsrækning.

LÆS OGSÅ: FH nyheder om krigen i Ukraine

Danske husholdninger skal være uafhængige af russisk gas og olie

På den lidt længere bane har de danske husholdninger brug for at gøre sig uafhængige af russisk gas og olie – og der er brug for hjælp til det. De fossile brændsler skal erstattes med vedvarende energi, som vi heldigvis har unikke muligheder for at producere her i Danmark. Vi skal ikke sætte den grønne omstilling på pause. Tværtimod skal vi fremskynde den med endnu større beslutsomhed.

FH foreslår derfor, at der afsættes en midlertidig ramme på 2½ mia. kr. til yderligere tiltag, der skal hjælpe de hårdest ramte familier her og nu og samtidig understøtte en grønnere fremtid.   

Midlerne skal først og fremmest gå til at udbygge og styrke den allerede aftalte varmecheck.

Den aftalte varmecheck fra februar i år med en ramme på samlet 1 mia. kr. forventes at omfatte ca. 320.000 husstande, hvilket i så fald vil betyde, at hver husstand modtager ca. 3.750 kr.

Men der er brug for mere økonomisk hjælp til en bredere del af befolkningen i lyset af den nye situation, vi står i.

FH: Midler skal fordeles til de hårdest ramte familier

FH foreslår derfor, at midlerne fordeles til de familier, der er hårdest ramt, med en ekstra varmecheck som tillæg til de 3.750 kr., der allerede er aftalt. Dertil bør ordningen udvides, så flere husstande får mulighed for at få hjælp.

Derudover skal den nye ramme bruges til at give tilskud til husholdninger, der skrotter olie- eller gasfyr og erstatter det med en varmepumpe, fjernvame eller jordvarme.

Det kan enten ske gennem en forenkling og optimering af eksisterende tilskudsordninger (bygningspuljen og skrotningsordningen) eller oprettelse af nye ordninger.

Dette skal bl.a. gøre det nemmere for husholdninger hurtigt og med økonomisk hjælp at udskifte deres gas- eller oliefyr uden at skulle afvente nye tilskudsrunder og svar på ansøgning.

Fremskynd den kommunale planlægning

Endelig opfordrer FH til, at den kommunale planlægning fremskyndes, så borgerne sikres det rette beslutningsgrundlag og får omstillet de rigtige steder – fx områder, der ikke i nær fremtid har udsigt til fjernvarmetilslutning.

De stigende priser betyder, at mange familier står i en svær situation.

Særligt for familier med små indkomster bliver det måned for måned sværere at få enderne til at mødes, når regningerne skal betales. Der er derfor behov for, at der bliver handlet på det nu. FH opforder til, at hjælpen udbetales så hurtigt, som det overhovedet er muligt.

Pengene til den midlertidige ramme på 2½ mia. kr. kan finansieres med en generel lempelse af finanspolitikken.

Det er der plads til inden for de finanspolitiske rammer. Der er udsigt til overskud på de offentlige finanser i år, og selv om den aktuelle situation også vil svække den offentlige saldo, er der god afstand til EU’s underskudsgrænse.