Stresshistorierne vælter frem i diverse medier. Her kan vi læse om, hvordan lønmodtagere i stigende grad bliver ramt af stress – og hvordan det påvirker deres arbejds- og familieliv i en negativ retning. Det skal vi til livs, og det kommer vi kun ved at tage fat i nældens rod. Nemlig der, hvor stressen primært opstår.
Det er også noget, politikerne har øje for. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er indkaldt til samråd om netop arbejdsrelateret stress 24. april.
Det ville være klædeligt om Dansk Arbejdsgiverforening blev på egen banehalvdel og primært havde fokus på, hvordan arbejdsgiverne kan forebygge stress!
Vi skal nuancere debatten om stress og fokusere på mere end arbejdspladsen. Sådan lød det i et debatindlæg bragt i Politiken 2. april fra Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
Argumentet fra Dansk Arbejdsgiverforening er, at virksomhederne ikke kan løse problemet med stress alene, og at stressudfordringen skal løses på flere planer.
Det er jeg ikke uenig i.
Men Dansk Arbejdsgiverforening antyder, at årsagen til den voldsomme stigning i stress nok snarere skal findes i privatlivet og i for eksempel daginstitutionernes åbningstider.
De peger på andre årsager til stress for at få fokus væk fra de grunde, man som arbejdsgiver selv har del i.
Det siger lønmodtagerne om årsagerne til stress
50%
Arbejdet er den primære årsag
40%
Arbejdet er en medvirkende årsag
10%
Privatlivet er den primære årsag
Pilen peger på arbejdspladsen
Men når man spørger stressramte lønmodtagere, hvad der giver dem stress, så peger over halvdelen på arbejdet som den primære årsag, mens lidt under 40 procent siger, at det er en medvirkede årsag.
Til sammenligning svarer bare ti procent, at privatlivet er den primære årsag.
Derfor er det misvisende, når Dansk Arbejdsgiverforening skriver, at “pilen peger i retning af mere end arbejdspladsen” – for pilen peger altså suverænt mest i netop den retning.
Det er korrekt, som Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at Arbejdstilsynet giver meget få påbud om psykisk arbejdsmiljø.
Men det er problematisk og direkte misvisende, når Dansk Arbejdsgiverforening bruger de kun 44 afgørelser om “stor arbejdsmængde og tidspres” i 2023 som argument for, at problemerne med arbejdsrelateret stress er begrænsede.
For Dansk Arbejdsgiverforening ved udmærket godt, at Arbejdstilsynet langt fra når ud på alle arbejdspladser inden for et år.
Og at de på langt de fleste besøg har fokus på meget andet end det psykiske arbejdsmiljø.
Det er desuden problematisk, når Dansk Arbejdsgiverforening sætter lighedstegn mellem ‘for stor arbejdsmængde og tidspres’ og stress.
Her vender Dansk Arbejdsgiverforening det blinde øje til alle de andre forhold på arbejdspladsen, der også bidrager til dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress.
For eksempel dårlig ledelse, manglende indflydelse, uklare krav, mobning, chikane, vold og andre krænkende handlinger.
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, lavet i samarbejde med HK viser, at arbejdsrelateret stress koster svimlende 55 milliarder om året.
De fastslår, at arbejdsrelateret stress hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner.
Det mangler Dansk Arbejdsgiverforening at forholde sig til, når de antyder, at arbejdsrelateret stress kun er et problem, der findes på få virksomheder.
Bliv på egen banehalvdel
Selvfølgelig kan stress også skyldes andet end arbejde.
Men når jeg alligevel går i rette med Dansk Arbejdsgiverforening, er det fordi, det er decideret skadeligt for vores forebyggelse af stress, hvis der breder sig en opfattelse af, at arbejde blot er en mindre stressfaktor blandt mange andre, der ikke har med arbejde at gøre.
I Dansk Arbejdsgiverforenings udlægning kommer det til at fremstå som om, at det mindst lige så meget er kommunens, samfundets og individets skyld.
Det er altså svært at se det som andet end arbejdsgivere, der løber fra deres ansvar. For arbejde er den klart største årsag til stress.
Derfor ville det være klædeligt, hvis Dansk Arbejdsgiverforening blev på egen banehalvdel og primært havde fokus på, hvordan arbejdsgiverne kan forebygge stress.
Når det er sagt, vil vi selvfølgelig også meget gerne være med til at se på, hvad der kan gøres for at styrke indsatsen mod stress på de danske arbejdspladser.
Derfor er vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation klar til at tale med arbejdsgiverne og regeringen om mulige løsninger og tiltag.
Relevante tiltag er
- At gøre kurser i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress obligatorisk for alle ledere med personaleansvar.
- At lade Arbejdstilsynet gennemføre flere og målrettede tilsyn med psykisk arbejdsmiljø og konsekvent undersøge alle klager.
- At gøre op med den nuværende afgrænsning af, hvad Arbejdstilsynet må træffe afgørelse om inden for det psykiske arbejdsmiljø.
- At sikre fortsat finansiering af de arbejdspladsrettede aktiviteter i branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
- At øge anerkendelsen af stressrelaterede arbejdsskader.
Lad os komme i gang med sammen at løse det stigende problem med stress.
Der er for os at se en hel række konkrete mulige veje til, at vi sammen kan skabe de bedste rammer om et mere bæredygtigt helt liv på det danske arbejdsmarked.
Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 24.04.24
