Den 1. juni skal vi stemme om, hvorvidt Danmarks 30 år gamle EU-forsvarsforbehold skal afskaffes.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler et ja.
”Den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant siden 1992. Med Ruslands invasion af Ukraine har vi en helt ny virkelighed med krig i Europa.
Derudover er den generelle sikkerhedspolitiske situation også forandret, det gælder fx cybersikkerhed og energiområdet”, siger formand for FH Lizette Risgaard.
Krig påvirker danske arbejdspladser
Fagbevægelsens Hovedorganisation repræsenterer 64 danske fagforeninger og 1,3 millioner lønmodtagere. Formand Lizette Risgaard peger på, at europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik har stor betydning for lønmodtagernes tryghed, job og velfærd.
Krig og ustabilitet i Europa har betydning for væksten og velfærden – og dermed også for europæiske og danske arbejdspladser
”Krig og ustabilitet i Europa har betydning for væksten og velfærden – og dermed også for europæiske og danske arbejdspladser.
Efter Ruslands invasion af Ukraine, ser vi hvordan vores BNP bliver påvirket negativt, mens priserne stiger. Så fred og sikkerhed i Europa betyder virkelig meget for danske lønmodtagere”, siger Lizette Risgaard.
Hun pointerer, at Danmark ikke kommer til at afgive suverænitet i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde; magten til at deltage i eventuelle operationer vil fortsat ligge i Folketinget.
”Et lille land som Danmark har brug for et stærkt internationalt samarbejde og stærke internationale institutioner”, siger Lizette Risgaard.
De danske forbehold
Danmarks nej Maastricht-traktaten i 1992 var uventet i hele EU.
Afgørelsen var knivskarp: 50,7 % stemte nej, 49,3 % stemte ja.
Traktaten kunne kun gennemføres, hvis den var godkendt af alle medlemslande. Derfor måtte der findes en løsning på det danske nej, så de andre lande kunne fortsætte deres samarbejde om traktaten. Løsningen blev en aftale, der gav Danmark fire forbehold (Det Nationale Kompromis).
Den nye aftale med forbeholdene (Edinburgh-aftalen) var til folkeafstemning i Danmark den 18. maj 1993, hvor ja’et udløste dramatiske uroligheder på Nørrebro.
