Blå blok og Radikale Venstre har altid ment, at de har monopol på ansvarlig økonomisk politik. Ansvarlighed er her synonym med fattiggørelse af dem, der har det sværest. Eller skattelettelser som lokkemad for dem, der har mest.

Debatten er udtryk for sløv borgerlig tænkning.

Flere førende økonomer peger på, at der ikke er meget mere at hente ved den gammeldags måde at få flere i arbejde på. 

Vi kan blive rigere ved at gøre mennesker dygtigere. Og her er en overraskende nyhed til blå blok: Ingen bliver bedre til it, matematik eller dansk af, at vi sænker topskatten eller aktieskatten. Giver det mere faglært arbejdskraft? Nej, heller ikke.  

Lizette Risgaard

Derfor har statsministeren lagt op til en ny type reformer. Vi skal blive rigere ved, at flere mennesker bliver dygtigere. Vi skal blive rigere ved at færre mennesker bliver syge. Arbejdsudbuddet kan øges, hvis færre får stress, bliver slidte eller går ned med flaget. Helt enig med statsministeren her! 

Vi kan blive rigere ved at gøre mennesker dygtigere

En ny reformkurs vil også gavne virksomhederne.

En IT-virksomhed vil fx nok være betænkelig ved at ansætte en 40-årig ufaglært, som ikke har haft et arbejde i 10 år, og/eller som måske ikke er så god til matematik og dansk. 

I Danmark har vi 600.000, som har dårlige færdigheder i matematik og dansk. Vi har en million danskere, som har dårlige it-kompetencer. Hvad venter vi på?

Vi kan blive rigere ved at gøre mennesker dygtigere. Og her er en overraskende nyhed til blå blok: Ingen bliver bedre til it, matematik eller dansk af, at vi sænker topskatten eller aktieskatten. Giver det mere faglært arbejdskraft? Nej, heller ikke.  

At forlade sig på gammel overtro om, at flere kommer i arbejde, hvis de fattigste bliver fattigere og de rigeste rigere, det er ikke bare forkert – det er uansvarligt!

Lizette Risgaard

At forlade sig på gammel overtro om, at flere kommer i arbejde, hvis de fattigste bliver fattigere og de rigeste rigere, det er ikke bare forkert – det er uansvarligt! Det løser på ingen måder de udfordringer, dansk økonomi står over for. 

Det mest ansvarlige er at investere i borgere, som kan tage et arbejde. Det er også det mest menneskeligt forsvarlige.

Derfor er det på tide, at bryde monopolet på, hvad ”ansvarlige reformer” er. Fred være med, at man har et politisk ønske om mere ulighed. Men hvis vi vil blive et stærkere samfund – og det mener vi i fagbevægelsen, at vi skal – så skal der nytænkning ind i reformkursen fra højre til venstre i folketinget.

Fair vækst og flere gode job

FH’s økonomiske 2030-plan – Juni 2021

DOWNLOAD