Lempelige skatteregler i bl.a. Irland og Luxemborg har hidtil spændt ben for OECD's forslag til at bekæmpe skattely. Men nu fremlægger EU-kommissionen i juni en samlet pakke mod skattesnyd. "Coronakrisen har sat skarpt lys på skattesnyderne. Nu skal ord veksles til handling, og vi forventer at se konkret handling", siger Bente Sorgenfrey.
En ny rapport har endnu engang slået fast at alt for mange virksomheder har en plettet skattemoral og bevidst sniger sig uden om, når det kommer til at betale moms. Men ligesom staten skal gå forrest med hjælpepakker i dårlige tider, så skal virksomhederne selvfølgelig overholde reglerne og betale til fælleskassen.
Coronapandemien betyder at hjulene står stille i mange danske virksomheder og det har skabt stor utryghed hos mange lønmodtagere og deres familier. Derfor har FH, regeringen og arbejdsgiverne indgået en aftale, der sikrer, at tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, nu kan beholde deres job og løn, indtil forholdene forbedres igen.
Mange har travlt med at få sat fokus på usikkerheden i den globale økonomi og risikoen for, at dansk økonomi bliver ramt af en negativ spiral. Men denne udlægning overser, at vi denne gang har et særdeles godt udgangspunkt. Det ligger ikke i kortene, at vi er på vej ud i en økonomisk krise de næste par år.
Loyale skatteydere hører næsten på daglig basis om skattesvindlere, der snyder fællesskabet for milliarder. Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimelig. Problemerne er vidtrækkende og kalder på en oprustning i kampen mod skattesnyd.
Lizette Risgaard er positiv over, at statsministeren i dag fastslog, at regeringen vil bygge sin politik på et fundament af velfærd, tryghed og retfærdighed. Og så skal Danmark være et fyrtårn i klimakampen. Udmeldinger, som falder i god jord i FH.
Det stigende omfang af skattesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu efterlader en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller tilpasse udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skattesnyd er et sjældent fænomen.
De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Mindsteløn er en af de ting, der kan være vanskelige at finde frem til en fælles holdning til i den europæiske fagbevægelse. Men i den nye konstruktion med valg af fire vicepræsidenter bliver det måske lettere.
Det sker særligt i lyset af hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. EU vedtog for nyligt et direktiv om whistleblowing, der skal beskytte personer, som indberetter ulovligheder på en arbejdsplads.