Forleden kom det frem, at en række virksomheder, hvis ejere mistænkes for at gøre brug af skattely, har fået del i statens hjælpepakker.
Danske skattekroner hører hjemme i statskassen – skattely hører derimod ingen steder hjemme!
Lizette Risgaard
Det har givet anledning til en heftig debat. Og lad mig bare indrømme med det samme:
Sådan en nyhed får det også til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Danske skattekroner hører hjemme i statskassen – skattely hører derimod ingen steder hjemme!
Skattely er grundlæggende fejt
I øvrigt fremkalder ordet ”skattely”, også en instinktiv følelse af frustration hos rigtig mange. Og med god grund. For det er så grundlæggende fejt, når nogen sniger sig uden om at bidrage til fællesskabet. Især i disse tider, hvor vi i særlig grad oplever værdien af fællesskabet.
Om de omtalte virksomheder har handlet ulovligt, vil jeg ikke stille mig til dommer over for. Det er myndighedernes opgave.
Derfor skal virksomhederne – og ikke mindst deres ansatte – heller ikke sættes i den offentlige gabestok uden en fair ‘rettergang’.
Hvis ejerne af disse selskaber ikke har rent mel i posen, skal det selvfølgelig undersøges. Men det kan aldrig blive deres ansatte, der skal bøde for det.
Diskussionen af skattely er vigtig
Når det er sagt, så vil jeg dog gerne understrege, at vi selvfølgelig skal kunne diskutere det her. Også uden at lederspalterne i borgerlige dagblade fyldes op med formaninger om, at vi er hysteriske og unuancerede.
For selvfølgelig forekommer det mistænkeligt, når virksomhedsejere slår sig ned på solskinsøer med lave eller ingen skat på kapitalafkastet.
Mistanken er jo ikke grebet ud af den blå luft. Al forskning peger på, at kapitalfonde i skattely udøver aggressiv skatteplanlægning for et mange-cifret milliardbeløb.
Lizette Risgaard
Og mistanken er jo ikke grebet ud af den blå luft. Al forskning peger på, at kapitalfonde i skattely udøver aggressiv skatteplanlægning for et mange-cifret milliardbeløb.
Penge, som forsvinder fra Danmarks og mange andre landes skatteindtægter. Penge, der kunne være brugt til velfærd, bedre rammevilkår for erhvervslivet eller sågar hjælpepakker i dårlige tider.
Mere gennemsigtighed om betaling af skat
Det skal vi have ændret, og her kan vi bruge krisen konstruktivt i kampen mod skattely.
Nøgleordet er gennemsigtighed. Det er kun rimeligt, at statens hjælpepakker ydes med et modkrav om, at ansøgerne er transparente omkring skattebetalingerne.
Den såkaldte land-for-land rapportering er et oplagt redskab til at opnå transparens. Det var det inden covid-19, og det gælder stadig efter covid-19.
Ved at sikre gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold kan vi gøre det lettere for skattemyndighederne at forfølge eventuelle brodne kar.
Lizette Risgaard
Det er i øvrigt også den samme udvikling, vi har sat i værk i pensionssektoren, hvor vi i stigende grad stiller krav til gennemsigtighed og virksomhedernes skattemoral. Vi er ikke i mål, men vi er i gang.
Ved at sikre gennemsigtighed om virksomhedernes skatteforhold kan vi på den ene side gøre det lettere for skattemyndighederne at forfølge eventuelle brodne kar.
Og for virksomhederne vil det være lettere at redegøre for, at eventuelle aktiviteter i skattely-lande er reel aktivitet, der foregår efter bogen.
Det håber jeg i den grad, at regeringen og arbejdsgiverne er enige i.
Indlægget er bragt på Altinget.dk 26.0.20
