Oprustning i kampen mod skattesnyd: Det er på alle måder sund fornuft at styrke skattevæsnet

Dansk økonomi er på mange måder i topform lige nu. Det skal vi glæde os over, men vi skal også bruge de gode tider til at tænke langsigtet. Hvis dansk økonomi var et hus, ville det være et godt tidspunkt at gå fundamentet efter i sømmene.

For mens det går godt i samfundsøkonomien generelt, så er der nogen, det går lige lovlig godt for. De seneste års afsløringer af skattesnyd har været rystende at overvære.

Det foregår både i mindre skala, når en lille erhvervsdrivende snyder med selvangivelsen. Men også i større skala, når store investeringsselskaber med en hær af skatteeksperter orkestrerer et kæmpe fupnummer.

Det danske skattesystem er ellers grundlæggende en succeshistorie. Danmark er en veludviklet velfærdsstat, og med det følger en relativ høj skatteopkrævning.

Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimeligt

Lizette Risgaard og Morten Bødskov

Det stiller krav til myndighedernes evne til at opkræve og skatteydernes villighed til at betale. Og der er en udbredt villighed til at betale. Kun ca. seks ud af 1.000 skatteborgere snyder bevidst i skat, og således bidrager borgerne med over 500 mia. kr. i personskatter.

Hver tiende snyder bevidst i skat

Blandt virksomheder er situationen desværre en anden. Mere end halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har fejl i skatteopgørelsen. Og hver tiende snyder bevidst. Snyd og fejl hos små og mellemstore virksomheder beløber sig til ca. 14 mia. kr. i skat, som ikke er blevet oplyst til skattemyndighederne.

Den positive udlægning af disse tal er, at flertallet af borgere og virksomheder bidrager til fællesskabet. Den historie må og skal fortsat fortælles, da det er hele forudsætningen for, at det samfund, vi har bygget op, faktisk også kan lade sig gøre. 

I de seneste år har kontrolindsatsen mod små og mellemstore virksomheder medført skatteregninger i størrelsesordenen 3-5 mia. kr. årligt.

Lizette Risgaard og Morten Bødskov

Mindretal snyder fællesskabet for milliardbeløb i skat

Den mere nedslående udlægning er, at et lille mindretal hvert år snyder fællesskabet for et milliardbeløb. Det er et faktum, som vi bliver nødt til at se i øjnene og forholde os til.

Lad os starte med den åbenlyse del af problemet:

Uanset om det skyldes fejl eller bevidst snyd, er 14 milliarder kroner rigtig mange penge på statens budget. Penge som vi kunne bruge på meget andet – alt lige fra bedre børnepasning og ældrepleje, mere forskning eller bedre rammevilkår for landets virksomheder. Kort sagt: 14 milliarder kroner er et hul i statskassen, som ikke er til at overse. 

Men problemet stikker dybere end det. Vores fælles velfærdssamfund koster mange milliarder, og hele forudsætningen er derfor, at skatteyderne er villige til at betale.

Mangel på samfundssind og rådden moral

Helt almindelige skatteydere hører næsten på daglig basis om skattesvindlere, der sniger sig uden om. Det handler ikke om uvidenhed eller komplekse regler.

Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimelig. Derfor er det også helt naturligt, at viljen til at bidrage kan lide et knæk, når omfanget af skattesnyd stiger.

Det handler altså ikke ”bare” om et tocifret milliardbeløb men hele finansieringen af velfærdssamfundet og retfærdighed.

Snyd med skat skævvrider konkurrencen og skal bekæmpes

Samtidig er det vigtigt at sende et signal til alle de virksomheder, som betaler den skat, de skal. Det er et meget vigtigt bidrag, som virksomhederne skal anerkendes for. Derfor bør det også være en prioritering for erhvervslivet at bekæmpe skattesnyd, da det rammer de lovlydlige virksomheder dobbelt.

Ud over at efterlade en regning, så skævvrider det konkurrencen i erhvervslivet. Virksomheder med urent mel i posen får en direkte konkurrencefordel over for lovlydige, og i sidste ende kan det betyde, at den økonomiske aktivitet samler sig i ”dårlige” virksomheder.

Problemerne er vidtrækkende og kalder på en oprustning i kampen mod skattesnyd.

Desværre har skattevæsenet været udsat for det modsatte siden midten af 00’erne. Ja, vel egentlig en regulær nedrustning. Det er der mange, der bærer ansvaret for, og problemerne i dag er nok også større, end de fleste havde forestillet sig.

To helt centrale udfordringer

Vi står aktuelt med to helt centrale udfordringer:

For det første er der brug for bred politisk opbakning til at løse ressourceudfordringerne i skatteforvaltningen.

Det går ganske enkelt ikke, at vi fortsætter med at bevilge midler fra år til år. Der er med andre ord brug for en langvarig økonomisk aftale om bevillingerne til skattemyndighederne, så oprustningen bliver holdbar. 

For det andet var den tidligere regering meget tydelig om, at skattekontrollen ikke stod øverst på listen over politiske prioriteringer. Det har ført til et langvarigt fald i ressourcerne til skattekontrollen, selvom netop denne indsats er et utroligt effektivt redskab mod skattesnyd.

I de seneste år har kontrolindsatsen mod små og mellemstore virksomheder medført skatteregninger i størrelsesordenen 3-5 mia. kr. årligt. Det er både et udtryk for, at de ansatte er deres løn værd, men desværre også et symptom på, at der er meget skattesnyd ”at komme efter”.

Regeringen har afsat 150 mio. i 2020 til at vende kurven

Prioriteringen af skattekontrollen har været faldende, og den kurve skal vendes. Den nuværende regering har derfor afsat 150 mio. kr. i 2020 til at ansætte 250 ekstra kontrolfolk. Det er en start, men vi skal sikre yderligere midler, så vi samlet set når op på 1000 ekstra kontrolfolk. 

Betyder det så, at genopretningen af skattevæsenet bare handler om flere penge og medarbejdere?

Nej, selvfølgelig ikke.

Vi skal have et vedvarende fokus på kompetencer, ledelse og tidssvarende it-systemer. Fokus på, at skattevæsenet er og bliver en god og moderne arbejdsplads til gavn for medarbejderne, borgerne, virksomhederne og samfundet som helhed.

Oprustning af SKAT er en investering i vores samfundsmodel

Der er kort sagt behov for, at vi i fællesskab prioriterer skattevæsenet i de kommende mange år.

Det er ikke gratis, men oprustningen skal ses som en investering i vores samfundsmodel. Derfor skal investeringen også ske i fælles front. På tværs af politiske skel og på tværs af lønmodtagergrupper og erhvervslivet.

Traditionelle modparter er nemlig på samme hold i den her sag. For et stærkt skattevæsen er en helt nødvendig fremtidssikring af vores velfærdssamfund til gavn for både lønmodtagere og virksomheder, ja for hele Danmark.

Denne kronik er bragt i Børsen – 13.11.19