Mens regeringens kommission for 2. generationsreformer arbejder intenst med en ny reformkurs, der skal løfte beskæftigelsen uden at øge uligheden, er en række politiske aktører kørt fast i tanken om, at reformer er lig med nedskæringer i velfærd, forringelser af sikkerhedsnettet og større ulighed.

Det har vi set en række eksempler på, og senest har Nye Borgerlige (NB) i denne uge fremlagt en økonomisk plan, der bl.a. vil gennemføre store besparelser i den offentlige sektor, skære i dagpengene og fjerne efterlønnen. Altså en slags førstegenerationsreform på steroider.

Gennemgribende forandring

Planen vil gennemgribende forandre det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Og ikke mindst den samfundsmodel, som vel at mærke har betydet, at vi er et af verdens mest rige og lige lande.

Ifølge NB skal der være 100.000 færre offentligt ansatte i 2035. 100.000 færre offentligt ansatte vil i praksis betyde store besparelser i kernevelfærden som børnepasning, ældrepleje, sundhed eller folkeskolen. Det er nemlig her, at de fleste offentligt ansatte er beskæftiget.

Rundt regnet kan man opnå det foreslåede besparelseskrav ved at fyre alle sosu’er i ældreplejen og i sundhedsvæsenet eller ved at afskedige samtlige lærere i folkeskolen og pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Cheføkonom Jonas Schytz Juul

Rundt regnet kan man opnå det foreslåede besparelseskrav ved at fyre alle sosu’er i ældreplejen og i sundhedsvæsenet eller ved at afskedige samtlige lærere i folkeskolen og pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Usikre beregninger

De samlede konsekvenser af planen er meget usikre, og ifølge Finansministeriet kan de økonomiske modeller slet ikke bruges til at regne på så store ændringer, som der lægges op til.

Planen tager fx ikke højde for konsekvenserne af, at danskerne i højere grad selv skal betale for deres velfærd pga. de store offentlige besparelser.

Vil de lavest lønnede have råd til privat børnepasning, eller vælger de i stedet at passe børnene selv og træde ud af arbejdsmarkedet, som vi ser det i andre lande uden ordentlig offentlig børnepasning? Og hvordan vil besparelser i folkeskolen påvirke børnene, den sociale mobilitet og i sidste ende kvaliteten af arbejdsstyrken?

Ny reformkurs er vejen frem

Spørgsmålene er mange, men svaret er entydigt. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil de foreslåede besparelser have store negative konsekvenser for vores danske velfærdsmodel. Og det vil få store konsekvenser for arbejdsudbuddet både i forhold til antal og kvalitet.

Det er næsten absurd, at man forsøger at presse så store ændringer i samfundsstrukturen ind i regnemodellerne og tror, at man kan få et retvisende svar på konsekvenserne.

CHEFØKONOM JONAS SCHYTZ JUUL

Det er næsten absurd, at man forsøger at presse så store ændringer i samfundsstrukturen ind i regnemodellerne og tror, at man kan få et retvisende svar på konsekvenserne.

I FH ser vi ingen grund til at spille hasard med den danske samfundsmodel, hvor den offentlige og private sektor gør hinanden bedre og er hinandens forudsætninger.

I stedet skal vi styrke Danmark gennem reformer, som er til gavn for den enkelte og samfundsøkonomien ved at investere i den enkelte lønmodtager og velfærden. En ny reformkurs, der vil øge arbejdsudbuddet både kvantitativt og kvalitativt.

Indlægget er bragt i Børsen 13.08.2021

Fair vækst og flere gode job

FH’s økonomiske 2030-plan – Juni 2021

DOWNLOAD