Er der er ved at opstå revner i fundamentet under den danske velfærdsmodel? Det er en påstand, der er fremført flere gange hen over sommeren, og senest af professor Nina Smith i JP den 30. august. Og dommedagsforudsigelserne får ikke for lidt.
Det må forstås, at den universelle velfærdsmodel lever på lånt tid og at selve samfundskontrakten er på spil. Selvom Finansministeriet, De Økonomiske Råd og DREAM gang på gang beregner, at de offentlige finanser er overholdbare, bliver der igen og igen sat spørgsmålstegn ved, om vores velfærdsmodel er holdbar på sigt.
Analysen er, at Finansministeriets fremskrivninger er for optimistiske, når det gælder arbejdstiden, og at samfundet derfor vil mangle arbejdskraft, og den offentlige sektor vil mangle skatteindtægter.
Sidste år anbefalende pensionskommissionen endda – efter et meget grundigt arbejde – at sætte stigningstakten i pensionsalderen ned. Selv da vil der stadig være penge til overs!
Når man læser de analyser og har fulgt debatten hen over sommeren, får man næsten den tanke, at Finansministeriet må være bemandet af en række jubeloptimister, der med ja-hatten trukket helt ned over øjnene gang på gang overvurderer dansk økonomi.
Er det så tilfældet, hvis man ser på virkeligheden?
Råderum opjusteret med 16 mia
Nej. Det er det stik modsatte billede man ser. I maj måned opjusterede Finansministeriet råderummet frem mod 2030 med 16 mia. kr. Og bare tre måneder senere blev råderummet yderligere opjusteret. Finansministeriet måtte erkende, at de havde været for pessimistiske på dansk økonomis vegne.
Her vil nogen måske indvende, at det jo er fremskrivninger frem mod 2030 – hvad med den faktiske offentlige saldo? Her viser en gennemgang foretaget af Det Økonomiske Råd, at Finansministeriet har undervurderet den offentlige saldo hvert eneste år siden 2010.
De konkluderer, at ”I gennemsnit er den realiserede offentlige saldo årligt blevet ca. 2½ pct. af BNP bedre, end det var skønnet, da finansloven blev vedtaget året før”.
Billedet af overoptimistiske vurderinger fra Finansministeriet kan altså ikke genfindes, men tværtimod overrasker økonomien gang på gang positivt.
Fakta trumfer de luftige analyser
Selvfølgelig skal man ikke være blind for, at vores velfærdssamfund hele tiden skal udvikles. Men at afvikle den universelle velfærdsmodel og foreslå, at vi fremover bør spare op til egen ældrepleje baseret på løse analyser og gætterier af fremtidige generationers præferencer, er skudt forbi.
Vi står på et fundament, hvor beskæftigelsen er tårnhøj. Den offentlige økonomi er bundsolid. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator er på 1,5 pct. af BNP – svarende til 42 mia. kr. Der er ikke tegn på, at der mangler penge – eller at der kommer til det de næste mange år.
Sidste år anbefalende pensionskommissionen endda – efter et meget grundigt arbejde – at sætte stigningstakten i pensionsalderen ned. Selv da vil der stadig være penge til overs. Det var en analyse baseret på et solidt fagligt fundament – helt i modsætning til de mere luftige samfundsanalyser, der køres frem nu.
Indlægget er bragt i Børsen 08.09.24
Læs også
