Lønløftet er en klar sejr for lønmodtagerne og borgerne

Det var historisk, da vi i starten af december efter endnu en omgang meget lange forhandlinger kunne sætte sidste punktum i aftalen om et lønløft på næsten syv mia. kr. til offentligt ansatte.  

Mange troede, at det ikke var muligt. At treparten ikke kunne blive til virkelighed. Men det gjorde den, og den danske model viste dermed igen sin styrke.

For aftalen betyder, at vi opnår to klare gevinster. For det første får familier i titusindvis mere med hjem i løn, og det er åbenlyst en god ting. For det andet tager vi konkret fat på de udfordringer, som vi står med i de fag, som nu har fået et lønløft. Det gælder i ældreplejen, på hospitalerne, i vores daginstitutioner, på socialområdet og i fængslerne.

Der mangler kolleger, og det forringer både den velfærd, som vi og vores nærmeste kan få, når vi har brug for det. Men det er også et benspænd for det daglige arbejdsmiljø, når der skal løbes ekstra hurtigt for at dække for ubesatte stillinger.

Med lønløftet bliver det mere attraktivt at arbejde i de dele af velfærden, og det vil blive nemmere at få besat stillingerne. Det betyder konkret bedre arbejdsmiljø og bedre velfærd til borgerne.

Derudover vil jeg fremhæve, at det lykkes os at fremrykke lønløftet, så det er fuldt indfaset allerede i 2026 og ikke i 2030, som regeringen lagde op til. Det er en klar sejr for lønmodtagerne og gør en kæmpe forskel.

Skal fordeles klogt

For fagbevægelsen har det været vigtigt, at lønløftet bidrager til at løse konkrete udfordringer, der skal forbedre arbejdsmiljøet og velfærden.

Når en stor del af lønløftet går til udvalgte grupper med skæve vagter, har vi i fagbevægelsen arbejdet for, at faggrupper, der går i vagter sammen på samme arbejdstidsaftaler, får del i løftet.

Fordi det understøtter hverdagen, og fordi det er et vigtigt princip, at pengene bør følge opgaven. Det handler det om, at midlerne skal løfte hverdagen og opgaverne, som løses derude.

Det kommer blandt andet til udtryk i det aftalte løft af vagttillæg, som også kan komme faggrupper som f.eks. serviceassistenter, bioanalytikere og portører til gavn. For hvis sygeplejerskerne skal have et ekstra tillæg for at arbejde om natten, så skal de kolleger, de arbejder sammen med, også.

Det er sund fornuft og godt, at det bliver mere attraktivt for flere faggrupper at arbejde skæve vagter. I sidste ende handler det om at skabe en attraktiv arbejdsplads, så vi kan få løst de opgaver, som er helt afgørende for vores velfærdssamfund.

Intet er gratis

Den helt store opgave for fagbevægelsen har dog været at tæmme de krav om modydelser, som fulgte med pengene. For regeringen kom ikke bare med julegaver til de offentligt ansatte.

Jeg synes, at vi har fået høvlet de værste knaster af, men der er ingen tvivl om, at lønløftet kommer med en pris.

Udover de modydelser, som de enkelte faggrupper har måtte acceptere i form af f.eks. mulighed for længere vagter og øget fleksibilitet, så har den helt store knast været kravet om aftalt sammenkædning af de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger på FH’s område.

Kort forklaret betyder det, at de enkelte faggrupper ikke stemmer individuelt om deres overenskomst, men at de fleste store offentlige faggrupper stemmer sammen, som man i øvrigt kender det fra det private arbejdsmarked.

Det var ikke vores ønske, at der kom en sammenkædning ved overenskomstforhandlingerne i 2024 med i aftalen, men omvendt ved vi også, at trepartsaftalen og overenskomsterne i forvejen i høj grad var smeltet sammen i forhandlingsrummet, og at situationen allerede var særlig.

Når vores overenskomstafstemning bliver sammenkædet, så stiller det store krav til både arbejdsgiverne, som skal sikre reelle forhandlinger og gode resultater for alle grupper, men også krav til fagbevægelsen om at stå sammen og sikre, at hele fællesskabet kommer med.

Det har vi vist før, og det er vejen til at få sikret alle lønmodtagere gode lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Fremtiden er lys – både for lønmodtagerne og fagbevægelsen

Fagbevægelsen har i mere hundrede år bidraget til at løse svære samfundsudfordringer på en balanceret, retfærdig og solidarisk måde.

Trepartsforhandlingerne om løn var også svær, da kernen i forhandlingerne har været, at nogle grupper af offentlige ansatte vil få del i lønløftet, mens andre ikke fik. Lønløftet havde potentialet til at slå revner i vores fællesskab.

Det skete heldigvis ikke.

Det lykkes nemlig at lave en god aftale og holde sammen i fagbevægelsen, fordi vi på tværs af forskellige interesser og grupper havde fokus på den samfundsudfordring, som vi skulle løse. Og så er der heldigvis højt til loftet og plads til uenighed, uden at noget går i stykker af den grund. Det er jeg både stolt over og glad for.

Denne trepartsforhandling handlede primært om at løse nogle konkrete rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i den offentlige sektor på det kommunale og regionale område.

Men jeg er også bevist om, at vi stadig har udfordringer, vi skal løse. Bedre arbejdsmiljø, trivsel og mindre stress. Nærværende og faglig ledelse. At man får lov til at bruge sin faglighed. At vi har kolleger og tid nok.

Endelig vil jeg sige til alle offentligt ansatte, der ikke fik del i lønløftet, at vi nu går ind i overenskomstforhandlingerne for 2024, hvor jeg har en klar forventning om, at vi kan lande et godt resultat.

FH har fra start af sagt, at uanset hvem der får del i lønløftet, så er alle offentligt ansatte værdifulde og helt afgørende for, at hjulene kan køre rundt.

Vi står med medvind fra de private overenskomstforhandlinger i foråret, som sikrede et stærkt resultat og historisk store lønstigninger. Det forventer og regner vi med smitter af, når der igen skal gang i forhandlingsbordet til de offentlige forhandlinger.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men det ser positivt ud. Vi bliver klogere til foråret, når vi forhåbentligt har forhandlet en rigtig god aftale hjem. Så fremtiden ser bestemt lys ud.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark 29.12.23