Corona og COVID-19: Nyheder, debatindlæg og analyser om coronakrisen. Se også FH-coronavejledning vi vejledning i Trepartsaftalen
Vores samfund har brug for alle de unge mennesker med en erhvervs- eller praksisrettet videregående uddannelser, som vi kan få. Derfor foreslår FH, at der afsættes 600 mio. kr. til at sikre, at færrest mulige dropper uddannelsen i kølvandet på coronaepidemien.
Titusindvis af hjemsendte elever og studerende i praktiske fag er kommet bagud på deres uddannelse på grund af coronaen. For hvordan lærer man at reparere en bil, installere en vaskemaskine eller skifte forbinding på en patient, når man sidder bag sin computerskærm derhjemme? FH foreslår derfor, at der afsættes 600 mio. kr. til at rette op på det faglige efterslæb på erhvervsskolerne og på erhvervsakademi- og professionsbachelor uddannelserne.
Nedlukningen har ramt nogle hjørner af arbejdsmarkedet hårdt. En ny undersøgelse viser, at ca. 30 pct. af de ufaglærte oplevede lavere lønindkomst i 2020. Blandt de rigeste var tallet 10 pct. Denne markante forskel illustrerer nogle af de skævheder på arbejdsmarkedet, som bør tænkes ind i den politiske genopretningsindsats.
Efter et par måneder med stigende ledighed kommer der igen flere i arbejde i takt med den gradvise genåbning. Desværre er vi endnu ikke ude af krisen. Der er stadig over 25.000 flere ledige, end før pandemien brød ud. Dertil er langtidsledigheden steget i næsten et år, hvilket øger risikoen for, at krisen får varige konsekvenser”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.
Landets kommuner brugte næsten tre milliarder kroner mindre på velfærd i 2020, end de havde budgetteret med. Det viser netop offentliggjorte regnskabstal.
Virksomhederne får i overvejende grad besat deres stillinger, men rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet nærmer sig tiden før corona med væsentlige brancheforskelle. For at sikre virksomhederne mere kvalificeret arbejdskraft er der derfor brug for fokus på uddannelser.
Samarbejdsnævnets hjemmeside har netop lanceret en række inspirationstemaer om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, som alle virksomheder med og uden samarbejdsudvalg frit kan trække på.
En ny beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at saldokravet fortsat kan lempes til -1 pct. af BNP, på trods af at vi gennemlever en voldsom økonomiske krise. Det kalder på en revision af det nuværende stramme saldokrav på -0,5 pct. af BNP, som sætter en unødvendig grænse for muligheden for at føre aktiv finanspolitik.
Gabet mellem en månedsløn og dagpengesatsen er nu så stort at vores fælles arbejdsløshedsforsikring ikke længere udgør et solidt sikkerhedsnet hvis man mister jobbet. Det er ikke kun et problem for de ledige, som i mange, mange år har betalt til a-kassen. Det handler også om fundamental tryghed for dem, der er i arbejde, og om arbejdsgivernes mulighed for også i fremtiden hurtigt at kunne hyre og fyre.
Et år er gået siden statsminister, Mette Frederiksen første gang lukkede landet ned for at holde coronaepidemien i skak. Lige nu giver vaccinerne os et håb om, at der er lys for enden af corona-tunnelen. Men vi må ikke glemme, at der stadig venter et stort arbejde med at få økonomien og beskæftigelsen tilbage på sporet.