Coronakrisen har vist, at behovet for en revision af budgetloven burde stå meget højt på den politiske dagsorden.
Det skyldes, at det nuværende stramme saldokrav på -0,5 pct. af BNP sætter en unødvendig grænse for muligheden for at føre aktiv finanspolitik i 2021.
I den nuværende situation er det ikke nødvendigvis behovet for hjælp, der afgør hjælpens størrelse. Det er det unødvendigt stramme saldokrav.
Jonas Schytz Juul
Det ville være acceptabelt, hvis det gældende saldokrav gav et retvisende billede af robustheden i de offentlige finanser. Men det er ikke tilfældet, og derfor er saldokravet en unødvendig stram spændetrøje. Som vi vel at mærke selv har valgt at tage på.
Ny beregning
En ny beregning af den retvisende størrelse af saldokravet, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, følger samme metode, som Finansministeriet bruger, men inddrager helt opdaterede tal til og med kriseåret 2020.
Den viser, at saldokravet fortsat kan lempes til -1 pct. af BNP, på trods af at vi gennemlever en voldsom økonomiske krise. Krisen påvirker med andre ord ikke muligheden for at lempe saldokravat. De offentlige finanser er fortsat robuste og sunde.
I den nuværende situation er det dog ikke nødvendigvis behovet for hjælp, der afgør hjælpens størrelse. Det er det unødvendigt stramme saldokrav.
Tydelig begrænsning
Det så man tydeligt, da regeringen præsenterede sit finanslovforslag i august 2020. Her var den aktive finanspolitik for 2021 tilrettelagt, så det strukturelle underskud netop svarede til saldokravet på -0,5 pct. af BNP. Hverken mere eller mindre.
Og det samme var tilfældet, da Finansministeriet i december 2020 opdaterede fremskrivningen af økonomien.
Her var det strukturelle underskud nedjusteret til 0,4 pct. af BNP. Derfor lægger Finansministeren nu op til, at der er rum til at øge midlerne i krigskassen med yderligere 2,4 mia. kr. Det svarer til en lempelse på 0,1 pct. af BNP, så det strukturelle underskud igen præcist rammer saldokravet.
Den begrænsning, som det stramme saldokrav giver, er dog ikke hensigtsmæssigt.
Det bør til enhver tid være muligt at føre en aktiv finanspolitik under økonomiske tilbageslag med frihed til at vælge det mest effektive instrument, når de offentlige finanser i udgangspunktet er sunde.
Varige efterslæb
Vi ved, at kriser giver varige efterslæb, hvis de får lov til at bide sig fast. Det handler derfor om at sikre finanspolitisk rum til at stimulere økonomien for at afbøde virkningerne af kriser.
I 2022 risikerer vi dog igen at stå i samme situation, da den strukturelle saldo på nuværende tidspunkt er skønnet til -0,3 pct. af BNP.
Det efterlader et meget lille rum til yderligere stimuli, hvis behovet skulle opstå. Et saldokrav på -1 pct. af BNP ville derimod give rum til at stimulere dansk økonomi med yderligere 11 mia. kr. i krisetider.
Ved en kommende revision af budgetloven er der således brug for at lempe saldokravet, så det matcher robustheden i de offentlige finanser. En anbefaling, der bakkes op af både De Økonomiske Vismænd og Nationalbanken.
Kun sådan er vi klædt bedst muligt på til at håndtere kommende kriser.
Indlæg bragt i Børsen 09.04.21