Cheføkonom Jonas Schytz Juul: Coronakrisen har ramt arbejdsmarkedet skævt

I sidste uge viste offentliggørelsen af Danmarks Konvergensprogram med al tydelighed, at dansk økonomi – indtil videre – har klaret sig godt gennem krisen. Fremtidsudsigterne er trods alt lyse, og de offentlige finanser er sunde.

Men nedlukningen har ramt nogle hjørner af arbejdsmarkedet hårdt. Hårdere end de overordnede BNP- og arbejdsløshedstal umiddelbart antyder. Det gælder både selvstændige og lønmodtager. Også selvom nogle har haft travlt med antydninger om, at lønmodtagerne er gået helt fri af krisen.

I en endnu ikke offentliggjort surveyundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for FH, har vi set nærmere på, hvem der blev hårdest ramt under nedlukningen i 2020.

1 ud af 5 havde lavere lønindkomst i 2020

Stikprøven viser, at omkring hver femte person med lønindkomst oplevede lavere lønindkomst i 2020 grundet Covid-19. Opregnet svarer det til over en halv million mennesker, herunder både lønmodtagere og selvstændige.

Graver man et spadestik dybere, viser tallene endvidere, at ca. 30 pct. af de ufaglærte oplevede lavere lønindkomst.

Her var den tilsvarende andel blandt personer med erhvervskompetencegivende uddannelse under det halve. Og blandt de rigeste var det kun omkring hver tiende, der oplevede en nedgang i lønindkomsten. For de laveste indkomstgrupper var det omkring 30 pct.

Større fleksibilitet for højuddannede

Adspurgt til om man har oplevet fleksibilitet fra sin arbejdsgiver ift. fremmøde og arbejdstider, svarer kun hver femte ufaglærte ”i meget høj grad”. For personer med lang videregående uddannelse gælder det næsten halvdelen. En ret markant forskel, der illustrerer nogle yderligere skævheder på arbejdsmarkedet.

Tallene understreger, at det ikke bare var en lille brøkdel af lønmodtagerne, der blev ramt af coronanedlukningen. Tværtimod var det mange tusinde mennesker, der blev påvirket såvel direkte som indirekte. Og det gælder både lønmodtagere og selvstændige.

Ufaglærte og lavindkomstgrupper i skudlinjen

Det er en viden, som vi skal bruge til to ting.

For det første skal vi i den politiske genopretningsindsats have i baghovedet, hvem der blev hårdt ramt under nedlukningen.

Det er ikke kun selvstændige, der har oplevet tab. Det gælder også rigtig mange lønmodtagere, som står med et økonomisk efterslæb. Nogle har endda endnu ikke fundet et nyt job.

For det andet har coronakrisen bekræftet, at det er personer med korte/ingen uddannelse og lav indkomst, der er i skudlinjen, når kriser som denne rammer økonomien.

Der er med andre ord en ulighed i skyggen af den mere målbare ulighed i indkomster. Ufaglærte og lavindkomstgrupper skal leve med den største utryghed og konsekvenserne, når krisen rammer.

Fokus på de mest sårbare

Håndteringen af coronakrisen har vist, at det er i hele økonomiens interesse, at samfundet griber dem, der bliver hårdest ramt ved pludselige økonomiske tilbageslag.

Derfor er det også vigtigt, at den økonomiske politik har fokus på at understøtte de grupper, som også i fremtiden er mest sårbare. Det indebærer fx gode efteruddannelsesmuligheder, en aktiv beskæftigelsespolitik og et trygt økonomisk sikkerhedsnet.  

Indlæg bragt i Børsen 07.05.21