Under Coronakrisen har unge været udfordret i forhold til deres trivsel og faglige udvikling. Det gælder ikke mindst elever på erhvervsuddannelserne og studerende på de praksisrettede videregående uddannelser.
Mange har været hjemsendt fra erhvervsskolerne og fra deres praktikpladser. Undervisning er blevet aflyst og nødundervisning har ikke altid levet op til samme høje kvalitet som til hverdag. Derudover har hjemsendte elever måske slet ikke en praktikplads at vende tilbage til.
De unges mistede undervisning og hermed øgede risiko for at droppe ud af deres uddannelse påvirker ikke kun dem selv, men hele samfundet.
Utilstrækkelig aftale
Studerende på de praksisrettede videregående uddannelser fik med en aftale den 3. marts adgang til bl.a. ekstra undervisning. Men aftalen er kun rettet mod studerende på sidste år af deres uddannelse, og ikke mod dem, der kun lige er begyndt eller nået halvvejs.
Det er et problem. For omlægningen til digital undervisning under coronaepidemien har jo ramt alle studerende på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og maskinmesterskolerne – uanset hvor langt de er nået i deres uddannelse.
Risiko for at droppe ud
Resultatet af coronakrisen er således, at de hjemsendte elever og studerende er kommet bagud på deres uddannelse samtidig med, at de risikerer at miste væsentlige dele af deres pensum.
For selv om der er sket en stor udvikling inden for digital undervisning, kræver det nu engang praktisk træning, når man skal lære at reparere en bil, installere en vaskemaskine eller skifte forbinding på en patient.
De unges mistede undervisning og hermed øgede risiko for at droppe ud af deres uddannelse påvirker ikke kun dem selv, men hele samfundet. Vi har brug for, at de unge gennemfører deres uddannelse så de har de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Mangel på faglærte i fremtiden
Meget tyder på, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere med den rette erhvervs- og professionsfaglige baggrund i fremtiden.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det danske arbejdsmarked på længere sigt er i ubalance, og at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte, 24.000 personer med en kort videregående uddannelse og 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse i 2030.
Som samfund har – og får – vi derfor brug for alle de unge mennesker med en erhvervs- eller praksisrettet videregående uddannelser, som vi kan få.
600 mio. kr. til fagligt efterslæb og bedre trivsel
Der er derfor behov for at holde ekstra godt fast i de unge, når samfundet genåbner, så vi ikke risikerer at miste tusindvis af fremtidens faglærte, fordi de er kommet fagligt bagud, eller mistrives på deres uddannelse.
Derfor har FH foreslået, at der afsættes 600 mio. kr. til ekstra indsatser målrettet fagligt efterslæb og bedre trivsel på henholdsvis erhvervsuddannelserne og erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Midler, der ikke blot skal sikre, at færrest mulige unge falder fra deres uddannelse i kølvandet på coronaepidemien. Men også at vi klogest muligt imødegår den ubalance, som vi ser ind i på fremtidens arbejdsmarked.
Indlæg bragt i Børsen 21.05.21
