Selvom frikvarterer er indlagt i skoledagen, betyder det ikke, at lærerne faktisk får en pause.
En ny stor undersøgelse gennemført af fagbladet Folkeskolen blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening viser, at pauserne ofte bliver spist op af arbejde.
7 ud af 10 lærere må ofte bruge en del af spisepausen på arbejdsopgaver. Godt halvdelen har ifølge undersøgelsen ofte eller altid en spisepause på over 20 minutter, men hver femte lærer (22 procent) har sjældent eller aldrig den mulighed.
Når lærerne blev spurgt om, hvad der forhindrer dem i at holde en fuld frokostpause, topper eleverne listen. Forberedelse og kolleger følger som anden- og tredjepladsen.
Hver fjerde lærer eller børnehaveklasseleder svarer, at de sjældent eller aldrig har mulighed for at holde pauser ud over spisepausen. En tredjedel kan en gang imellem tage en pause, mens kun 42 procent svarer, at de ”altid” eller ”oftest” har mulighed for pauser i løbet af dagen.
LÆS OGSÅ: 4 ud af 10 lærere oplevet voldelig adfærd fra elever
Flere lærere beskriver i undersøgelsen, at arbejdsdagen ofte forløber uden mulighed for at drikke vand, gå på toilettet eller holde reelle pauser, fordi tempoet er højt og opgaverne står i kø. Det kan tage lang tid at finde rum til selv nødvendige private ærinder som fx lægebesøg.
Pauser og mental restitution finder ifølge lærerne primært sted i forberedelsestiden – og selv her er det vanskeligt at få ro.
Systemisk problem
De pressede pauser og arbejdsdage, hvor man konstant er på, har en klar pris. Otte ud af ti lærere og børnehaveklasseledere, der har svært ved at holde pauser, oplever, at det skader deres helbred fysisk eller mentalt. Kun ni procent oplever ingen helbredsmæssige konsekvenser.
Fakta
70%
… må ofte bruge en del af spisepausen på arbejdsopgaver
80%
…oplever negative helbredsmæssige konsekvenser af manglende pauser
25%
…af lærere og børnehaveklasseledere har sjældent eller aldrig mulighed for pauser ud over spisepausen
Tallene giver anledning til bekymring hos Danmarks Lærerforening:
”Det er voldsomt bekymrende, at så mange ikke føler, at de har tid til at holde pause,” siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, i en pressemeddelelse på folkeskolen.dk
”Vi ved, at pauser er vigtige for eksempel for at forebygge stress, og det er også godt for fællesskabet på arbejdspladsen, at der er plads til det kollegiale fællesskab, herunder at tale om noget, der ikke er arbejde.
Reglerne i arbejdsmiljøloven har det udgangspunkt, at pausen er en reel pause. Det skal høre til sjældenhederne, at man bliver forstyrret i sin pause, selv om man står til rådighed for arbejdsgiveren”, slutter han.
Undersøgelsen peger på et systematisk arbejdsmiljøproblem, hvor lærernes ret til hvile og restitution ikke bliver overholdt i praksis. Det er et tydeligt signal om, at skolernes daglige struktur og opgavepres skal tilrettelægges, så lærere både kan passe deres arbejde og deres helbred.
Nøgletal fra underøgelsen
Undersøgelsen peger på et systematisk arbejdsmiljøproblem, der kræver handling på skoleniveau. Lærernes ret til hvile og restitution bliver ikke overholdt i praksis
- 7 ud af 10 lærere bruger ofte en del af spisepausen på arbejde
- Godt 50 % har ofte eller altid en spisepause på over 20 minutter
- 22 % har sjældent eller aldrig mulighed for en spisepause på over 20 minutter
- 25 % af lærere og børnehaveklasseledere har sjældent eller aldrig mulighed for pauser ud over spisepausen
- 33 % kan kun indimellem tage en pause
- 42 % svarer, at de ”altid” eller ”oftest” kan holde pauser i løbet af dagen
- 80 % oplever negative helbredsmæssige konsekvenser af manglende pauser
- 9 % oplever ingen helbredsmæssige konsekvenser
Kilde: Pressemeddelelse på Folkeskolen.dk
