Marianne Vind: Mange ved ikke, at de er selvstændige

– Det må være en fejl, for jeg har jo ikke fødselsdag.

Det var Marianne Vinds første tanke, da en lykønskning tikkede ind som en SMS på hendes telefon den 27. juni i år – en måned efter, at hun ikke blev valgt ind i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, men i stedet måtte nøjes med en titel som suppleant.

– Den var fra min forgænger i HK, der gik på pension for otte år siden. Og så tænkte jeg, at lykønskningen måtte bunde i noget andet end min fødselsdag, og at Jeppe Kofod måske var blevet minister, men jeg nåede ikke at tjekke op på det, før den første journalist ringede, siger Marianne Vind, der den dag stadig var næstformand i HK/Privat.

Det finske formandskab har meget fokus på, at arbejdsmiljøet har stor betydning for væksten. Det blev jeg glad for at høre. Det er ikke kun os, der kalder til kamp mod stress.

Marianne Vind

Resten af hendes dag gik med opkald fra pressen om det nye embede som medlem af Europa-Parlamentet. Og derefter gik det stærkt. I Bruxelles var udvalgene nemlig allerede i fuld gang med at blive konstituerede, og der måtte Vind nøjes med at være med hos S&D over telefonen. Hun ønskede sig Beskæftigelsesudvalget og Transportudvalget. Og det var også dem, hun endte med at få. 

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for vækst

Til gengæld kunne hun ikke få kontor, medarbejdere og løn i de første måneder, fordi der manglede en formel afstemning i Folketinget, før hun kunne blive fuldgyldigt medlem. Og sæsonen for afstemninger var netop veget for sommeren i Folketinget. Derfor har hun i den første tid måttet klare arbejdet fra sidelinjen i parlamentet og uden en officiel e-mailadresse eller ansatte assistenter med e-mailadresser, computere eller telefoner.

– Det har selvfølgelig gjort alting ekstra kaotisk, men heldigvis kender jeg jo allerede sagerne ret godt fra min tid i fagbevægelsen. Et godt arbejdsliv har hele tiden været min hjertesag, siger hun. Så tiden er brugt på at lære de nye samarbejdspartnere at kende. Både i parlamentet og i netværket udenfor.

Todo-listen med sager, der skal beskytte den danske model og lønmodtagerne i Danmark såvel som i resten af Europa er både klar og lang.

Det psykiske arbejdsmiljø skal der tages hånd om. Og så de kræftfremkaldende stoffer. Lige nu har arbejdsgiverne syv år til at udskifte et farligt stof på arbejdspladsen. Det er jo helt absurd, når vi ved, at stoffet er skadeligt.

Marianne Vind

– Det finske formandskab har meget fokus på, at arbejdsmiljøet har stor betydning for væksten. Det blev jeg glad for at høre. Det er ikke kun os, der kalder til kamp mod stress. Det sker i hele Europa. Der er også en stigning i antallet af skader på bevægelsesapparatet. Meget af lovgivningen om arbejdsmiljø i Danmark er baseret på EU-direktiver.

Og der er brug for, at den bliver revideret. Så der skal vi have skubbet på. Det kommer jo ikke af sig selv. Det psykiske arbejdsmiljø skal der tages hånd om. Og så de kræftfremkaldende stoffer. Lige nu har arbejdsgiverne syv år til at udskifte et farligt stof på arbejdspladsen. Det er jo helt absurd, når vi ved, at stoffet er skadeligt. Vi skal også blive hurtigere til at få klarlagt, om et stof er skadeligt, siger Marianne Vind.

Atypiske ansættelser er blevet for typiske

Og så er der alle de arbejdstagere, der er i det, der populært kaldes atypiske ansættelser. Typisk er der tale om arbejdstagere, der bliver hyret ind som selvstændige. Det er både et problem i sig selv i forhold til at sikre arbejdstagerne tryghed og rettigheder i deres arbejdsliv, men det smitter også af på arbejdsmiljøet, mener det nye parlamentsmedlem.

– Hvis din kollega ved skrivebordet ved siden af dit har sit eget CVR-nummer og kan blive ”opsagt” med kun en dags varsel og i øvrigt ikke har adgang til rettigheder som eksempelvis den 6. ferieuge eller løn under barselsorlov, har du god grund til at blive bekymret og frygte, at du selv kommer i samme situation, selvom du er fastansat.

Kollegaen er jo billigere arbejdskraft, når han eller hun ikke har de samme rettigheder, og vedkommende løser formentligt præcis de samme opgaver, som du selv sidder med, siger Marianne Vind og uddyber:

– Og hvis man usikker på, om man har et job i morgen, er man automatisk mindre tilbøjelig til at protestere mod problemer med arbejdsmiljøet. Vi har svært ved at få løst de problemer, der er forbundet med det prekære arbejdsmarked i Danmark. Så det kan godt være, at det er lettere at starte med det på EU-niveau.

Det fører hende automatisk videre til et andet vigtigt punkt på todo-listen. Nemlig social dumping.

– Mange af de EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, ved ofte ikke selv, at de er selvstændige. Det går først op for dem, når de bliver bedt om at betale moms. Det er måske en lastbilchauffør, der bliver hyret af et firma til at løse en opgave, hvor han selv skal stille med en lastbil.

Det er først, når han kommer i kontakt med 3F, han opdager, at han ikke er ansat, men betragtes som selvstændig. Det samme gælder håndværkere på byggepladserne. De får noget, der ligner lønsedler, men det er det ikke. Og det skyldes, at de virksomheder, der har formidlet kontakten enten ikke helt ved, hvordan tingene fungerer i Danmark eller misbruger nogle ordninger og finder huller i systemet, siger Marianne Vind.

Et ID-kort vil være en gevinst for samfundet

Og her er løsningen ifølge Marianne Vind et ID-kort, der følger arbejdstagerne.

– Det tror jeg, vil luge lidt ud i det, der sker – i hvert fald i byggeriet og transportsektoren. På ID-kortet skal det fremgå, hvem der er din arbejdsgiver. I dag er det kontrakten, der skal angive den slags oplysninger, men det hænder ofte, at arbejdstagerne får en ny kontrakt hver måned. Det skyldes, at arbejdsgiverne så kan undskylde sig over for myndighederne med, at du er nyansat, og de derfor ikke lige helt har fået styr på forholdene – herunder skat.

Hvis du har arbejdet i Danmark i mere end 180 dage, skal du betale skat i Danmark, men det er jo svært at holde styr på, hvis din kontrakt altid kun er en måned gammel.

Et ID-kort kan ikke fornyes konstant på samme måde, som en kontrakt. Det er et simpelt værktøj, der også kaster en samfundsmæssig gevinst af sig, siger hun og understreger, at hun ikke har noget imod, at EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde, så længe de har de samme vilkår og rettigheder og betaler skat på lige fod med danske arbejdstagere.

Todo-listen er lang, og der er meget at tage fat i. Men noget af det, der står øverst på den handler om den nye Kommissionsformand Ursula Von der Leyens erklæring om at få indført en europæisk mindsteløn i løbet af sine første 100 dage som Kommissionsformand.

Det har Marianne Vind allerede skrevet et debatindlæg om i samarbejde med næstformand i FH og vicegeneralsekretær i EFS, Bente Sorgenfrey på altinget.dk.

Det handler kort fortalt om, at EU skal blande sig uden om mindsteløn i de lande, som eksempelvis Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter er stærke og selv kan forhandle sig til rette, og at der skal skabes rammer for samme mulighed for forhandlinger i de lande, der ikke allerede har dem.