EU åbner døren på klem for Ukraine og Moldova

Europa-Kommissionen har i denne uge præsenteret sin årlige udvidelsespakke, der giver en detaljeret vurdering af situationen og fremskridtene i ti lande, der enten allerede er eller kan blive EU-kandidatlande.

For første gang nogensinde er Ukraine, Moldova og Georgien blandt landene.

”I FH hilser vi Kommissionens opfordring om at starte udvidelsesforhandlinger med de to lande velkommen. Det drejer sig om at sikre freden i Europa. Men det er vigtigt, at EU også husker at sikre den rette balance mellem arbejdstagerrettigheder og den frie bevægelighed.

Vores arbejdsmarked er ændret markant siden udvidelsen med de østeuropæiske lande, og i Danmark er der en voksende gruppe af arbejdstagere, som ikke længere får danske løn og arbejdsvilkår. I den grovere skala er organiseret kriminalitet på arbejdsmarkedet også et stigende problem.

Det er vigtigt, at EU får styr på de problemer, før EU også åbner for den frie bevægelighed af arbejdstagere fra de to lande”, siger næstformand Flemming H. Grønsund, FH.

For at blive medlem af EU, skal et land først udnævnes som kandidatland officielt. Udnævnelsen betyder dog ikke, at der formelt set er forhandlinger i gang om deres tiltrædelse til EU.

Hvis først de formelle forhandlinger går i gang, starter en længere proces om at sikre, at kandidatlandet lever op til tiltrædelseskriterierne (Københavnskriteriene), som f.eks. at have implementeret al gældende lovgivning, retsakter og domstolsafgørelser i EU-retten nationalt, før landet reelt kan blive medlem.

Ukraine og Moldova har gjort betydelige fremskridt mod et eventuelt EU-medlemskab

Rådet udnævnte Ukraine og Moldova som EU-kandidatlande i juni og juli 2022.

I udvidelsespakken, der blev præsenteret i denne uge, opfordrer Kommissionen Rådet til at igangsætte formelle forhandlinger med Ukraine og Moldova, for at de på sigt potentielt kan tiltræde EU-samarbejdet.

Opfordringen skal ifølge Kommissionen ses i lyset af de resultater, som de to lande har opnået, samt deres igangværende og fortsatte bestræbelser på at leve op til Københavnskriteriene.

I Kommissionens pressemeddelelse om udvidelsespakken, bliver den ukrainske regering og det ukrainske parlament rost for at gøre betydelige fremskridt mht. at opfylde trinnene i Kommissionens udtalelse til Ukraines ansøgning om EU-medlemskab.

Moldova har gjort sig umage

Det gælder bl.a. etableringen af et transparent udvælgelsessystem af dommere til den ukrainske forfatningsdomstol og revisionen af landets juridiske styringsorganer, samt en generel tilpasning til EU-retten.

Kommissionen påpeger også, at Moldova har gjort sig store bestræbelser for at efterleve de trin, Kommissionen har opsat i sin udtalelse til landets ansøgning om EU-medlemskab.

F.eks. har Moldova gennemført en større retsreform, øget bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, samt øget beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.

• Europa-Kommissionens pressemeddelelse om Udvidelsespakken 2023: 2023 Enlargement package (europa.eu)

Det er nu op til de nuværende 27 medlemslande af EU at blive enige om, hvorvidt de vil følge Kommissionens opfordring om at igangsætte formelle udvidelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Det forventes at komme på dagsordenen på det kommende Rådsmøde i december 2023.

En endelig beslutning om landenes medlemskab skal dog uanset hvad tage udgangspunkt i Københavnskriterierne og dermed implementeringen af EU-retten.

Alle kriterier skal være efterlevet til fulde af de to lande, før de kan blive medlem af EU. Det gælder alt fra EU’s regler om arbejdsmiljø, ligestilling og arbejdskraftens frie bevægelighed til EU’s regler om konkurrence samt forbruger- og databeskyttelse.

Kommissionen præsenterer landerapporter om nuværende og fremtidige kandidatlande

Udover Kommissionens fokus på Ukraine og Moldova, består udvidelsespakken desuden af i alt ti landerapporter for Montenegro, Serbien, Albanien, Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Tyrkiet – og for første gang nu også Ukraine, Moldova og Georgien.