Efter en årelang proces er der sat punktum i forhandlingerne om den europæiske vejpakke, der skal forbedre arbejdsvilkår for lastbilchauffører og sikre, at udenlandske chauffører aflønnes efter danske vilkår, når de kører med gods i Danmark.
– Med vejpakken har vi fået et bolværk mod social dumping. Vi lukker smuthuller i lovgivningen og sætter ind over for systematisk underbetaling af udenlandske chauffører. Det er en sejr for Danmark, siger Marianne Vind, S&D.
Også Nikolaj Villumsen, GUE, glæder sig over den indgåede aftale.
– Det er godt nyt for kampen mod social dumping på landevejene, at det efter hårde forhandlinger er lykkedes at få en aftale i hus. Den helt grundlæggende ændring bliver, at vi nu får slået fast at transport i Danmark skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er et stort fremskridt. Nu bliver det afgørende, at myndighedernes kontrol styrkes, så vi sikrer at reglerne overholdes, siger han.
Vejpakken har været undervejs siden maj 2017. EU-parlamentet vedtog den i april 2019, og tilbage i september godkendte det nyvalgte parlament den på ny. Siden da har repræsentanter fra EU-parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet siddet i trilogforhandlinger for at lande et kompromis.
FH og DA var på forkant
I Danmark indgik FH og DA allerede i foråret en aftale, der skal løse problemerne med underbetaling og dårlige arbejdsforhold for udenlandske chauffører. Forslaget går ud på, at udenlandske transportfirmaer skal dokumentere, at deres chauffører får en løn, der svarer til danske vilkår, når de kører i Danmark.
Nødvendigheden af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter blev i efteråret sidste år særligt tydeligt. Dengang afslørede 3F, hvordan filippinske chauffører boede i en slumlejr i Padborg under usle forhold, hvorfra de blev hyret af den danske vognmand Kurt Beier til cirka 15 kroner i timen.
– Sagen med underbetalte filippinske chauffører i Danmark har været en særlig udfordring for arbejdsmarkedets parter. De almindelige spilleregler for overenskomster er udfordret, når der er tale om en filippinsk chauffør i en polsk lastbil på en dansk landevej,
Dengang sagde Lizette Risgaard:
Sagen med underbetalte filippinske chauffører i Danmark har været en særlig udfordring for arbejdsmarkedets parter. De almindelige spilleregler for overenskomster er udfordret, når der er tale om en filippinsk chauffør i en polsk lastbil på en dansk landevej
Lizette Risgaard, formand i FH
Hun blev bakket op af administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad.
– Den nye aftale om udenlandske chauffører viser, at den danske aftalemodel virker. Vi ønsker naturligvis ikke at se flere sager med underbetalte chauffører fra udlandet. Derfor foreslår vi, at virksomhederne skal betale overenskomstmæssig løn, når de kører i Danmark. Situationen med udenlandsk vejtransport er helt særlig, sagde han.
Lønvilkår på godskørselsområdet har på grund af områdets særlige karakter været understøttet af lovgivning siden Danmark blev medlem af EU.
I EU er cirka fem millioner arbejdstagere beskæftiget inden for vejtransport.
Vejpakkens indhold:
- Samme løn for samme arbejde på samme sted: Chauffører skal fremover betragtes som udstationerede arbejdere fra første dag, når de kører cabotagekørsel. Det betyder, at en udenlandsk chauffør skal betales en dansk løn, når vedkommende kører med gods internt i Danmark, uanset hvor lastbilen er registreret, eller chaufføren er ansat.
- Opgør med skuffeselskaber: Brugen af skuffeselskaber bekæmpes ved at stille strengere krav til kørselsaktivitet i det land, hvor selskabet er registreret. For eksempel skal vognmænd have parkeringspladser ved deres virksomhed, og der stilles krav til, at lastbiler på internationale ture skal vende hjem oftere.
- Begræns cabotagekørsel: Reglerne for cabotagekørsel strammes – dvs. kørsel, hvor en udenlandsk chauffør har leveret varer fra sit hjemland til Danmark for efterfølgende at køre med varer i Danmark.
- Værdige forhold for chaufføren: Chaufførens lange, ugentlige hvil skal tages et andet sted end i førerhuset, og chaufførerne får ret til at vende hjem til deres hjemland oftere for at få et langt hvil.
- Stærkere kontrol: Kravene til automatisk kontrol i lastbilerne strammes, så det bliver nemmere at håndhæve reglerne.
- Færre undtagelser: Lette lastbiler omfattes også af reglerne. De har tidligere været undtaget.
