I tirsdags kom første del af en høring om mindsteløn fra Jobkommissær Nicolas Schmit. Det er et 14 sider langt dokument, der beskriver lønfastsættelsen på det europæiske arbejdsmarked, og som indirekte antyder, at selv om EU ifølge traktaten reelt ikke kan lovgive om løn, så kan EU godt lovgive om ting, der alligevel berører løn. Det har EU også gjort før, og tidligere har der også været givet garantier i andre sammenhænge, som senere viste sig ikke at være meget værd i EU-domstolen. Det er en blandt flere store knaster i forhold til europæisk lovbestemt mindsteløn.
For selv om Kommissæren gentagende gange har lovet og givet mundtlige garantier for, at den danske model ikke vil blive berørt af et direktiv om mindsteløn, så er det store spørgsmål, om det overhovedet er et løfte, der muligt for ham at indfri.
Der findes eksperter, som udtaler sig ud fra et juridisk perspektiv. Der findes eksperter, der udtaler sig ud fra et politisk perspektiv, og der findes eksperter, som udtaler sig ud fra erfaring og historie og et meget direkte kendskab til det danske arbejdsmarked. Det er dem, der udgør det danske arbejdsmarked. Det er arbejdsmarkedets parter.
Løn er til forhandling – ikke til lovgivning
Og her er budskabet ret klart.
– Det er stadig et nej tak til en EU-bestemt mindsteløn. Underbetaling i Europa ER et problem, men europæisk mindsteløn er ikke løsningen, siger næstformand Bente Sorgenfrey, FH.
Den bedste løsning til at opnå en løn, der kan sikre arbejdstagere i Europa en anstændig levestandard er overenskomstforhandlinger. I de lande, hvor lønnen fastsættes via forhandlinger, har det været den bedste løsning i de seneste 100 år, og det er stadig den bedste løsning.
Det er hverken Bente Sorgenfrey eller Danmark alene om at mene. De fleste reaktioner efter, høringsdokumentet blev sendt ud, er stort set enslydende.