Sølle 58 kr. i timen og til gengæld en arbejdsdag på 12 timer. Sådan var forholdene for 19 medarbejdere hos en underleverandør til et byggeprojekt i Københavns Kommune sidste år.
Eksemplet er bare ét ud af de 224 tilfælde af social dumping, som kommunen afdækkede blandt sine leverandører i 2018. Samtidig har kommunen sikret en efterbetaling på i alt ca. 3,2 mio. kr. til underbetalte medarbejdere – svarende til knap 15.700 kr. til hver underbetalt medarbejder.
Fx endte de 19 medarbejdere på det københavnske byggeprojekt med at få efterbetalt i alt ca. 1,55 mio. kr. efter flere måneders underbetaling. Det er det største enkeltbeløb i kommunens indsats mod social dumping.
Metoden med en målrettet indsats overfor mistænkelige leverandører lover godt for den fremtidige indsats mod social dumping. Vi håber, at København kan inspirere andre offentlige bygherrer
Arne Grevsen, næstformand FH
Større gevinst end forventet
De mange kontante resultater er sikret af kommunens nye, interne indsatsteam, som blev nedsat i starten af 2018.
Kommunen har for nylig gjort status over indsatsen – og resultaterne er over al forventning: Der blev fundet snyd i over 70 procent på de udvalgte arbejdspladser.
”Vi forventede en forbedring – men er overraskede over, at gevinsten er SÅ stor! Vi taler jo om offentlige byggesager med store, respektable samarbejdspartnere. Men i leddene under hovedleverandøren findes der en del snyd og sjusk”, fortæller David Salomonsen, chef for Kommunens CSR-afdeling, som kontrolteamet hører under (CSR: Corporate Social Responsibility = Samfundsansvar).
FH: Bør inspirere andre offentlige bygherrer
I Fagbevægelsens Hovedorganisation er man begejstret for Københavns håndfaste måde at bekæmpe social dumping på.
“Københavns indsats viser, at de fine ord i klausulerne kun kommer til deres ret, når der også sættes ind med håndfast kontrol. Metoden med en målrettet indsats overfor mistænkelige leverandører lover godt for den fremtidige bekæmpelse af social dumping. Vi håber, at kommunens indsats kan inspirere andre offentlige bygherrer,” siger Arne Grevsen, næstformand i FH.
Går målrettet efter de mistænkelige
Den høje score på 70 procent skyldes en målrettet indsats: Først rykker teamet ud til alle større arbejdspladser og en del af de mindre. Derefter gennemfører de dokumentkontrol hos de arbejdspladser, som de ved første besøg fandt mistænkelige. Tidligere, da indsatsen bestod af tilfældige stikprøvekontroller, blev der kun afsløret snyd i fem procent af sagerne.
Tanken er, at kræfterne bruges mest effektivt ved at gå målrettet efter de mistænkelige. Samtidig undgår man unødig forstyrrelse af de gode virksomheder med ordentlige forhold.
Så store er overtrædelserne
Størrelsen på overtrædelserne spænder fra ganske små beløb til mange tusinde kroner. I 33 sager sidste år underbetalte virksomheder medarbejderne med over 25.000 kr., som senere er efterbetalt.
42 tilfælde blev en medarbejder snydt for under 500 kr. – typisk ved helt korte ansættelser ned til nogle få timer eller dage.
Det er især de fysiske kontrolbesøg, som Københavns Kommune har oprustet på. Her tager syv-otte personer fra teamet ud på arbejdspladser for at tjekke for mistænkelige tegn.
Ansatte løber væk
Tegnene kan være mere eller mindre iøjnefaldende, fx at de ansatte ikke bærer arbejdstøj, men arbejder i deres egne udslidte joggingbusker. Det kan også være, at der ikke er taget hånd om elementær sikkerhed, som fx sikkerhedshjelme og afskærmning på stilladser. Eller det kan være, at de ansatte udviser en undvigende adfærd, når teamet møder op. Eller simpelthen løber væk!
”Vi ved lidt om, hvor vi skal lede. Oplagte brancher er nedrivning, murerarbejde og rengøring. Og byggepladser, hvor der er travlt op til afslutningen af et projekt. Medarbejdere, der er ansat som vikarer eller udstationeret for en udenlandsk virksomhed, er også i risikozonen,” fortæller David Salomonsen.
Erfaringen er, at risikoen generelt stiger, jo længere ned i leverandørkæden, man kommer. I en konkret sag blev reglerne fx først overtrådt helt ude i fjerde led af underleverandører.
Folk skal ikke være bange for at miste jobbet
Uanset hvor meget og hvordan leverandørerne har fusket med reglerne, bliver de i første omgang ikke strittet ud.
”De ansatte skal ikke være bange for at miste deres job. Men vi kræver altid en efterbetaling af virksomheden! På den måde får vi penge til at betale højere løn til de ansatte, der er blevet underbetalt,” siger David Salomonsen.
ID-kort for alle medarbejdere
Seneste skud på stammen i Københavns Kommunes kamp mod social dumping er et pilotprojekt, hvor alle medarbejdere skal have et ID-kort.
Kortet skal scannes, inden medarbejderne går ind på arbejdspladsen. Systemet, som er udviklet af Oslo Kommune, skal prøves af i en toårig periode med start i efteråret 2019. Modellen er netop nu ved at blive tilpasset danske forhold og skal som det første prøves af på udvalgte byggepladser.
Frank Jensen: Indsatsen skal gøres endnu mere målrettet
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) er glad for de stærke resultater, og vil bruge dem til at sætte barren endnu højere.
“De stærke resultater viser, at indsatsen er ekstremt effektiv. Ikke alene har vi afdækket rekordmange tilfælde af social dumping – vi sikrer også, at virksomhederne rent faktisk retter op på forholdene. Nu skal vi bruge erfaringerne til at gøre indsatsen endnu mere målrettet, så vi fortsat giver kamp til stregen til de virksomheder, der fusker og løndumper, ” siger Frank Jensen
Sådan gør de
Når en leverandør udpeges til at blive nærmere undersøgt, bliver der sat en gennemgående person fra teamet på sagen. Vedkommende sørger for at have grundigt kendskab til overenskomsterne på området – og beder derefter leverandøren om dokumentation for fx løn, timer, feriepenge, pension, arbejdsskadeforsikring, kvitteringer for indbetalinger til skat osv.
Leverandøren får en frist på fem dage til at skaffe dokumentationen. En god begrundelse for ikke at kunne nå det, godtages som regel.
Men hvis leverandøren ikke vil fremskaffe dokumentationen – eller måske slet ikke svarer – får vedkommende varsel om en dagbod. En dagbod ligger typisk på 0,5 procent af hele entreprisen.
Eksempelvis vil dagbod for byggeri af en ny skole på 200 mio. kr. således ligge på 100.000 kr. pr dag.
Kommunen kan få pengene hjem ved ganske enkelt at trække i betalingen til leverandøren.
FAKTA om Københavns indsats mod social dumping
Københavns Kommune har siden 2011 sat ind mod social dumping med klausuler i sine kontrakter. I 2014 hyrede man et eksternt bureau til at kontrollere arbejdsforholdene hos kommunens leverandører. Bureauet fandt snyd med løn, arbejdstid mv. i fem procent af kontrollerne.
Den 1. januar sidste år oprustede kommunen: Man skippede det eksterne bureau og oprettede sit eget interne indsatsteam – som afslører snyd og fusk i hele 70 procent af kontrollerne.
Kommunen har gjort status over indsatsens første år. Årsrapporten for 2018 viser bl.a. at indsatsteamet i 2018 gennemførte 569 kontroller – heraf er de 240 fysiske besøg på byggepladser, i kantiner og andre kommunale arbejdspladser. Resten er såkaldte dokumentkontroller, hvor medarbejderes lønsedler og ansættelseskontrakter ses efter i sømmene.
I alle afsluttede sager (98 procent) har teamet sikret tilbagebetaling til de medarbejdere, der er blevet snydt for løn. I alt har Københavns Kommune i 2018 krævet en tilbagebetaling på 3.183.310 kr.
Når indsatsteamet finder tegn på social dumping, vil kommunen først gå i dialog med arbejdsgiveren og give mulighed for at bringe orden i forholdene. Sker det ikke, kan kommunen kræve, at der betales en bod. I sidste ende kan kommunen opsige kontrakten.
Indsatsteamet har også etableret en hotline (3366 7010), som man kan ringe til, hvis man oplever eller har mistanke om social dumping.