Loyale skatteydere hører næsten på daglig basis om skattesvindlere, der snyder fællesskabet for milliarder. Det handler om mangel på samfundssind og en rådden moral. Og det efterlader resten af samfundet med en ekstra regning, der er alt andet end rimelig. Problemerne er vidtrækkende og kalder på en oprustning i kampen mod skattesnyd.
Lizette Risgaard er positiv over, at statsministeren i dag fastslog, at regeringen vil bygge sin politik på et fundament af velfærd, tryghed og retfærdighed. Og så skal Danmark være et fyrtårn i klimakampen. Udmeldinger, som falder i god jord i FH.
Det stigende omfang af skattesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu efterlader en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller tilpasse udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skattesnyd er et sjældent fænomen.
De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Mindsteløn er en af de ting, der kan være vanskelige at finde frem til en fælles holdning til i den europæiske fagbevægelse. Men i den nye konstruktion med valg af fire vicepræsidenter bliver det måske lettere.
Det sker særligt i lyset af hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. EU vedtog for nyligt et direktiv om whistleblowing, der skal beskytte personer, som indberetter ulovligheder på en arbejdsplads.
Tirsdag d. 28. maj går flere hundrede fagforeningsaktive fra hele landet på gaden med et klart budskab: Stop uligheden – Styrk velfærden. De morgenfriske fagforeningsaktive vil opfordre danskerne til at stemme på partier og kandidater, som arbejder for lønmodtagernes dagsorden.
I fagbevægelsen har vi foreslået politikerne at ansætte 1000 flere medarbejdere i SKAT. Beregninger viser, at det vil kunne forbedre de offentlige finanser med over 5 mia. kr. frem mod 2025. Penge som kan anvendes direkte til velfærd.
I forhold til skat af techgiganter er det op til medlemslandene at presse på for at få dem til at betale skat. Men det er også nødvendigt med en fælles bund under selskabsskatten, og det skal vi også tale om på globalt niveau, siger Vestager.
Timeløn på 15 kroner, overnatninger på byggepladsen og madlavning i lastrum. Det er nogle af de konsekvenser af virksomheders spekulation i billig arbejdskraft fra andre EU-lande, der udgør den sociale dumping.