Myanmars hovedorganisation: Corona må ikke misbruges til at fyre

Verden over rammer coronapandemien både menneskeligt og økonomisk hårdt. Men i udviklingslandene uden ordentlige sociale sikkerhedsnet og offentlige sundhedssystemer er situationen særligt sårbar.

Det gælder også i Myanmar, Kinas naboland mod sydvest, hvor tusindvis af medarbejdere gennem de seneste uger er blevet fyret på landets mange tekstilfabrikker, i turistindustrien og i transportsektoren.

Det er klart, at en ukontrollerbar epidemi rammer ekstra hårdt i udviklingslande som Myanmar, hvor der ikke er en stærk velfærdsstat og fagbevægelse, som vi kender det fra Danmark

BENTE SORGENFREY

Alene i den første uge af marts – før de danske myndigheder besluttede sig for at lukke de danske skoler og sende en stor del af de offentligt ansatte hjem – måtte 16 tekstilfabrikker i Myanmar lukke ned, angiveligt på grund af manglende forsyninger fra Kina, skriver avisen The Global New Light of Myanmar.

Den triste udvikling rammer ekstra hårdt i et fattigt land som Myanmar og bekymrer næstformand i FH og formand for Ulandssekretariatet, Bente Sorgenfrey.

Derfor er det helt afgørende, at de seneste års fremskridt for arbejdernes rettigheder i Myanmar ikke bliver trådt under fode under coronakrisen.” siger hun.

”Det er klart, at en ukontrollerbar epidemi rammer ekstra hårdt i udviklingslande som Myanmar, hvor der ikke er en stærk velfærdsstat og fagbevægelse, som vi kender det fra Danmark.

Har råd til at tage ansvar

Bente Sorgenfrey mener, at arbejdsgiverne i Myanmar fortsat har et ansvar over for deres ansatte under coronakrisen. Og at det er afgørende at holde fast i nogle af de fælles aftaler, der allerede er indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, så livsgrundlaget ikke smuldrer for Myanmars arbejdstagere.

Mange vil måske tænke, at arbejdsgiverne i et udviklingsland ikke har råd til at holde hånden under deres medarbejdere.

BENTE SORGENFREY

”Mange vil måske tænke, at arbejdsgiverne i et udviklingsland ikke har råd til at holde hånden under deres medarbejdere.

Men her er det altså vigtigt at huske på, at mange af Myanmars tekstilfabrikker forsyner vestlige modebrands med produkter, så i mange tilfælde bør der være råd til at agere ansvarligt.”

På nuværende tidspunkt er omkring 20.000 ansatte alene i tekstilindustrien blevet afskediget. Hovedorganisationen Confederation of Trade Unions of Myanmar (CTUM), der er samarbejdspartner for FH’s udviklingsorganisation.

Ulandssekretariatet, ser med stor bekymring på situationen og er i dialog med landets myndigheder og arbejdsgiverne om, hvordan man bedst kan hjælpe lønmodtagerne.

Mistanke: Vil virksomheder udnytte situationen til uretmæssige fyringer?

CTUM’s formand Maung Maung er dog samtidig bange for, at nogle virksomhedsejere vil benytte situationen til uretmæssigt at afskedige medarbejdere under dække af coronaepidemien.

Den pludselige lukning af visse fabrikker virker mistænkeligt, og det viser sig, at der er nogen virksomheder, der har genoptaget deres forretninger andre steder

Maung Maung

”Den pludselige lukning af visse fabrikker virker mistænkeligt, og det viser sig, at der er nogen virksomheder, der har genoptaget deres forretninger andre steder.

Vi er nødt til at få undersøgt, om fabrikkerne virkelig er påvirket af COVID-19, eller om de blot ønsker at opsige medarbejdere,” siger han til The Global New Light of Myanmar.

Ifølge Myanmars fagbevægelse kan det blandt andet være et ønske om at undgå at skulle forholde sig til arbejdstagerrettigheder og krav fra de fagforeninger, der i mange tilfælde er lokalt forankret på de enkelte fabrikker, der får fabriksejerne til at lukke fabrikkerne for at genopstå under et andet navn et andet sted.

Maung Maung understreger, at CTUM har forståelse for, at nogle virksomheder kan blive nødt til at lukke, hvis de ikke kan få adgang til basale materialer.

Men han opfordrer til, at regeringen og fagforeninger får mulighed for at undersøge, om det er den reelle årsag til hver enkelt nedlukning. Samtidig må de omfattede virksomheder agere transparent og ansvarligt i den svære situation, lyder opfordringen fra CTUM.

Ønsker hjælp fra det internationale samfund

Står det til den myanmarske hovedorganisation bør landets regering undersøge, om Myanmar kan få del i de bebudede lånepakker, som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) har bebudet er på vej for at holde hånden under den globale økonomi.

CTUM og øvrige dele af landets fagbevægelse er allerede i dialog med regeringen og arbejdsgiverne om håndteringen af COVID-19. Og hovedorganisationen bidrager også til at udbrede information om forholdsregler i forbindelse med coronavirus på en lang række fabrikker og industriområder.

”Arbejderne kan bidrage til dette under den nationale krise, og vi er klar til at gøre mere,” fastslår CTUM’s formand, Maung Maung i et indlæg i avisen The Global New Light of Myanmar.

Kæmper for løn til hjemsendte arbejdere

Under trepartsforhandlinger mellem Myanmars regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen er man blevet enige om en række tiltag, der skal afbøde de værste konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne har blandt andet haft held til at få nedsat indkomstskatten, mens fagbevægelsen har været med til at sikre, at syge medarbejdere fremover kan få 60 procent af deres løn udbetalt i op til et år mod de nuværende seks måneder.

Fagbevægelsen har desuden presset på for, at prisen på lokalt producerede basale fødevarer og medicin ikke stiger, og endelig kæmper fagbevægelsen for at sikre, at hjemsendte medarbejdere får den fulde mindsteløn udbetalt.

Arbejdsgiverne mener på den anden side ikke, at hjemsendte medarbejdere skal have så meget som én kyat – møntfoden i Myanmar – udbetalt, hvis de ikke kan arbejde.

Ligesom det er tilfældet på det danske arbejdsmarked, er arbejdsgiverne i Myanmar afhængige af erfaren arbejdskraft, som kan tage fat på den anden side af den nuværende krise

Bente Sorgenfrey

Opfordrer til at tænke langsigtet

Det er en meget kortsigtet tilgang, som udover at stille tusindvis af lønmodtagere i Myanmar virkelig dårligt, også kan ende med at ramme arbejdsgiverne, når coronakrisen forhåbentlig snart er overstået, mener Bente Sorgenfrey.

”Ligesom det er tilfældet på det danske arbejdsmarked, er arbejdsgiverne i Myanmar afhængige af erfaren arbejdskraft, som kan tage fat på den anden side af den nuværende krise. Derfor bør de være sig deres ansvar bevidst, selvom situationen er vanskelig,” forklarer hun.

​