Myanmar

1300 DRÆBT SIDEN KUPPET: Militæret angriber etniske landsbyer og befolknings desperation får risikoen for en egentlig borgerkrig til at rykke nærmere i Myanmar. Fagbevægelsen sammenligner situationen på landets fabrikker med moderne slaveri og opfordrer fortsat til omfattende internationale sanktioner.

Smitten med Covid-19 stiger hastigt i Myanmar, også på tekstilfabrikkerne, hvor hygiejneforholdene er stærkt kritisable. Både militæret, arbejdsgiverne og de internationale brands har et ansvar, lyder det fra landets industriarbejderforbund. ”Militærets håndtering af pandemien er under al kritik, men når heller ikke arbejdsgiverne overholder de indførte restriktioner, gambler de med arbejdernes liv", siger Bente Sorgenfrey

Kvindelige tekstilarbejdere var blandt de første til at protestere mod militærkuppet i Myanmar. Som formand for landets industriarbejdere har 35-årige Khaing Zar spillet en vigtig rolle i deres organisering siden fagbevægelsen blev lovlig i 2012. Hun startede selv som mindreårig på en fabrik under det forrige militærregime og frygter for arbejdernes vilkår under endnu et militærstyre. Ulandssekretariatet har interviewet Khaing Zar om situationen i Myanmar

Efter kuppet er mange af Myanmars arbejdere blevet fyret, fordi de har deltaget i protesterne eller er medlemmer af en fagforening. Med en fagbevægelse under pres er der brug for de internationale brands til at sikre arbejdernes rettigheder, lyder det fra formanden for Myanmars industriarbejdere

MINDST 126 DRÆBTE: ”Man kan ikke adskille militærets ”business” fra militærets brutalitet”, lyder det fra generalsekretær i den internationale faglige sammenslutning ITUC, som opfordrer til boykot af militæret og støtte til fagbevægelsen. "FH’s samarbejde, støtte og solidaritet med arbejderne i Myanmar er vigtigere end nogensinde,” siger Bente Sorgenfrey