Sikkerhedssituationen for ledere og fagligt aktive i Myanmars fagbevægelse, som siden militærkuppet i februar har arbejdet og levet i skjul, er de seneste måneder blevet kraftigt forværret. 

Militære tropper angriber og gennemsøger på næsten daglig basis landsbyer for regimemodstandere, som er flygtet ud af storbyerne og de militærkontrollerede industrizoner. 

Senest er mindst 30 personer, herunder et medlem af det nu opløste parlament, blevet arresteret i landsbyen Lay Kay Kaw i staten Karen på grænsen til Thailand. Det skriver det uafhængige burmesiske medie Irrawaddy. 

Den internationale støtte er afgørende for, at befolkningens kan tro på en demokratisk fremtid. Vi opfordrer derfor Udenrigsminister Jeppe Kofod til, at regeringen tager sagen op i EU og arbejder for at forstærke sanktionerne over for militærstyret Myanmar

BENTE SORGENfREY

Lay Kay Kaw har siden kuppet i februar været et populært tilflugtssted for strejkende arbejdere og andre deltagere i den civile ulydighedskampagne, herunder et antal aktive medlemmer i fagbevægelsen. Hovedorganisationen CTUM er derfor meget bekymrede for deres medlemmers sikkerhed.

Militæret har dræbt flere end 1300 civile siden kuppet

Angrebet på landsbyen er det syvende siden september og bare et af mange lignende angreb fra militærets side.

Dagen inden blev en anden landsby, i Saigaing-regionen i det nordvestlige Myanmar, belejret af regimets tropper, og 100 huse skulle angiveligt være brændt ned. Og et tredje sted i landet, i Mandalay-regionen, savner man stadig 10 personer efter en landsby dér blev angrebet i sidste uge.

Siden kuppet har militæret i alt dræbt flere end 1300 og arresteret flere end 8000. Knap 2000 er eftersøgt af militæret.

Desperation kan få folk til at gribe til våben

For fagbevægelsen i Myanmar og den fredelige modstand mod militæret er udviklingen stærkt bekymrende. 

Flere af de ramte landsbyer er kontrolleret af etniske grupper, som i årtier har kæmpet en væbnet kamp for selvstændighed. Angrebene viser, at militæret er klar til at eskalere den kamp.

Samtidig er fagbevægelsen bekymret for, at de væbnede etniske grupper i stigende grad vil tiltrække især unge, som har mistet troen på strejker og fredelige demonstrationer som modstand mod militærdiktaturet. 

Ifølge IMF er landets BNP faldet med 18 procent i 2021. Millioner af mennesker har mistet deres job, priserne på fødevarer stiger, og der er akut mangel på kontanter. 

Formand for Myanmars industriarbejderforbund Khaing Zar har tidligere forklaret, at den kritiske økonomiske situation tilsat en daglig risiko for at blive offer for militærets våben, gør folk desperate. Civilbefolkningen har derfor mere end nogensinde brug for det internationale samfunds støtte.

Sanktioner er det bedste alternativ

Myanmars fagbevægelse opfordrer derfor fortsat til omfattende økonomiske sanktioner mod Myanmar, herunder en opsigelse af EU’s handelsaftale Everything but Arms, der giver Myanmar adgang til det europæiske marked. 

Uden en demokratisk regering, er der ikke nogen arbejderrettigheder. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet ligner moderne slaveri

Khaing Zar

Til spørgsmålet om hvorvidt sådanne sanktioner ikke vil ramme den i forvejen trængte civilbefolkning for hårdt, forklarer Khaing Zar, at alternativerne – et langvarigt militærregime og/eller en borgerkrig – vil være værre for landets arbejdere.

Det vil betyde et endegyldigt farvel til deres rettigheder og fagbevægelsens mulighed for at forbedre vilkårene på det allerede nu lovløse arbejdsmarked. 

Situationen ligner moderne slaveri

Som repræsentant for bl.a. tekstilarbejderne er hun i tæt kontakt med ansatte på landets fabrikker, som i mange tilfælde fortsat er åbne, selv om situationen er ekstremt usikker for de ansatte.

Hun modtager mange sager om arbejdsgivere, der udnytter situationen og ignorerer arbejdernes rettigheder og overenskomster. Der er også flere sager om muligt tvangsarbejde.

Jo hurtigere vi kan få demokratiet tilbage i Myanmar, jo hurtigere kan vi få en sund og sikker tekstilindustri med kvalificeret og kompetent arbejdskraft

KHAING ZAR

”Uden en demokratisk regering, er der ikke nogen arbejderrettigheder. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet ligner moderne slaveri,” har hun sagt i et interview med IndustriALL, den internationale faglige sammenslutning på industriens område.

”Jo hurtigere vi kan få demokratiet tilbage i Myanmar, jo hurtigere kan vi få en sund og sikker tekstilindustri med kvalificeret og kompetent arbejdskraft,” skriver hun og formanden for Myanmars hovedorganisation Maung Maung derfor i en fælles opfordring til EU og de multinationale selskaber om at afbryde alle forretningsforbindelser til Myanmar.

Opfordringen støttes af den internationale fagbevægelse anført af IndustriALL.

Bente Sorgenfrey: Vigtigt at støtte fagbevægelsens kamp

For Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og formand for Ulandssekretariatet, er den seneste udvikling en påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at støtte Myanmars fagbevægelse.

”Den internationale støtte er afgørende for, at befolkningens kan tro på en demokratisk fremtid. Vi opfordrer derfor Udenrigsminister Jeppe Kofod til, at regeringen tager sagen op i EU og arbejder for at forstærke sanktionerne over for militærstyret Myanmar.”

U-lande