”Militæret er trængt tilbage flere steder. Der har været massedesertering. Blandt andet stak 200 soldater af til Indien,” fortæller Maung Maung, formanden for den nu forbudte hovedorganisation CTUM (Confederation of Trade Unions of Myanmar), som har været Ulandssekretariatets partner i knap tyve år.
”Seks brigadegeneraler opgav deres kommando. Regimet dømte dem til døden,” fortæller Maung Maung fra sit hemmelige skjulested.
Maung Maung er eftersøgt af militærregimet og har mistet sit statsborgerskab, men han fortsætter en livslang kamp for fagbevægelsen i Myanmar, hvor militæret har hersket i over 60 år – med en demokratisk åbning (hvor militæret dog aldrig helt slap magten) fra 2012 til kuppet i 2021.
Ifølge Maung Maung anvender militæret den brændte jords taktik de steder, hvor det taber terræn mod oprørshæren, som i virkeligheden er sammensat af en række militser med udspring i Myanmars mange etniske grupper.
Taktikken er med til at forværre den humanitære situation, hvor 17,6 millioner mennesker har behov for nødhjælp.
Det bliver ikke bedre af militærets strategi med at bombe landsbyer. Oprørshæren gemmer sig i junglen og er mere en guerilla end en konventionel hær, og landsbyerne er som sådan ikke militære mål, men bombningerne er også med til at afskrække befolkningen.
Fagbevægelsen forbudt, arbejderne lider
Kaos og borgerkrig har rådet i Myanmar siden militærkuppet. Den folkelige modstand har været massiv og heroisk, men har også betydet mindst 4.000 døde og 20.000 fængslet.
Fagbevægelsen er nu forbudt, og mange af dens ledere er fængslet eller i eksil. CTUM har virket i årevis – også da organisationen var nødt til at være i eksil – og begyndte med den gryende demokratisering at organisere – især i fagforeninger på Myanmars mange tekstilfabrikker.
Der var fremskridt i form af forhandlinger om overenskomster og arbejdsvilkår, tillidsmænd, en mindsteløn blev indført og mægling blev en del af værktøjskassen. Danmark bistod i disse år til etableringen af mekanismer til konflikthåndtering.
Alt dette er nu fortid. I stedet er hundrede af tusinder af arbejdere i tekstilindustrien blevet fyret, og dem der arbejder, bliver underbetalt og har ingen rettigheder om arbejdstid, arbejdsmiljø eller overtidsbetaling.
Vrøvl og arbejdskonflikter bliver slået ned af udkommanderede soldater. Militæret har stærke økonomiske interesser, også i form af korruption, men er presset. Ifølge Maung Maung er Myanmars økonomi er på randen af kollaps.
Den danske model som fyrtårn
Selvom CTUM er afskåret fra at drive almindelig fagforeningsvirksomhed, lægger Maung Maung vægt på, at hovedorganisationen før kuppet havde nået en række resultater.
Alene at være registreret som faglig organisation kommer til at have betydning i fremtiden, fordi CTUM har legitimitet til at tale på vegne af arbejdstagerne, fortæller Maung Maung:
”Der er mange, der siger, at de repræsenterer arbejderne. Vi arbejder målrettet med medlemmer, der betaler kontingent. Vi arbejder med dialog og forhandling i forhold til arbejdsgiverne og ILO-standarder. Det gør de andre ikke,” siger Maung Maung.
Maung Maung fremhæver, at CTUM har en fordel, fordi man i flere år har arbejdet med elementer fra den danske arbejdsmarkedsmodel og tillidsmandsuddannelse.
”I virkeligheden kan man sige, at vi kører efter den danske model, selvom vi ikke har nogle relationer med arbejdsgiverne for tiden. Vi træner os selv i modellen, så vi er klar til fremtiden. Vi har en solid ramme at arbejde indenfor,” fortæller han.
Gamle metoder, nye medier
CTUM er med i arbejdet med at danne en slags skyggeregering, NUG (National Union Government), som prøver at blive Myanmars officielle talerør i stedet for militærregimet.
På det faglige område ønsker CTUM dansk og international støtte til at deltage i ILO’s årlige treparts-konference som godkendt fagforeningspartner.
Fakta
Siden militærkuppet den 1. februar 2021 er protesterne vokset i omfang i Myanmar – og det er den voldelige adfærd fra regimet mod den civilebefolkning også. Ulandssekretariatet samarbejder med Myanmars hovedorganisation CTUM (Confederation of Trade Unions in Myanmar). CTUM har været registreret som hovedorganisation siden januar 2015, men er efter kuppet blevet ulovlig.
Imens fortsætter det lange seje, fagforeningsarbejde, blandt andet med støtte fra Ulandssekretariatet og fagbevægelsen i Danmark. Det vil sige hvervning af medlemmer og tillidsmandsuddannelse.
CTUM har i tiden efter kuppet brugt netværk – både mund-til-øre og krypterede digitale medier – til at række ud til nye fagforeningsaktivister. Disse er så blevet trænet efter Ulandssekretariatets koncept, så de kan indgå i fagforeningsarbejdet i en fremtid, hvor militæret er væk. Man mødes hver anden uge, og alt dette traditionelle fagforeningsarbejde foregår online i lukkede systemer.
Maung Maung og formanden for industriarbejderforbundet Khaing Zar fortæller, at forholdene på arbejdspladserne i tekstilindustrien er fortvivlende.
Pres på fabrikkerne
Tekstilfabrikkerne eksporterer stadig til blandt andet Danmark, sagde Myanmars viceøkonomiminister på en messe i december.
Fabrikkerne er som regel underleverandører til store, internationale brands. Forsøg på at forhandle direkte med de store brands for derved at lægge pres på fabrikkerne i Myanmar for at forbedre arbejdsvilkårene har vist sig at være alt for farlige for fagforeningsledernes sikkerhed.
Imens hober sagerne om overtrædelser, vold og slavearbejde sig op på fabrikkerne. Men også offentligt ansatte som jernbanearbejdere, lærere og sygeplejersker er hårdt pressede – både dem, der har mistet deres arbejde, og dem, der er blevet tilbage på jobbet i sektorerne.
”Vi må erkende, at det er en svær situation, og vi hænger i med neglene. Men vi gør, hvad fagbevægelsen skal gøre. Vi organiserer,” siger Maung Maung.
