Mange foranstaltninger er taget på baggrund af risikoen for coronasmitten. Forbud mod større forsamlinger, aflysning af begivenheder, delvis lukning af arbejdspladser og stærke opfordringer til at blive hjemme.
Situationen har vidtrækkende konsekvenser for det enkelte individ og for samfundet som helhed.
Konsekvenserne er også store for den måde, vi udfører vores arbejde på. Mange danske arbejdspladser har haft mulighed for hjemmearbejde i nogen grad, men med ét er arbejdet i hjemmet nu blevet den primære arbejdsform for mange ansatte i både den private og offentlige sektor.
Vi står i en alvorlig situation, hvor det er helt afgørende, at personale og medarbejdere med kritiske funktioner har de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde
Bente Sorgenfrey, Næstformand i FH
Det har enorme betydninger for den opgave, lederne stilles overfor, og de redskaber de har til rådighed for at løse den.
Afgørende at fortsætte arbejdet – og ledelsen på afstand
Samfundet og dets arbejdspladser er lagt ned af coronavirussen. Baggrunden er selvfølgelig alvorlig.
Væksthus for Ledelse
Henrik Holt Larsen, professor ved CBS har for Væksthus for Ledelse skrevet artiklen ”Nærværende coronaledelse på distancen”, som er udgangspunktet for denne artikel.
Du kan læse artiklen “Nærværende coronaledelse på distancen” på Væksthus for Ledelse
Men den gode nyhed er, at vi stadig kan udføre mange funktioner i vores egne hjem – gennem ledelse på distance, som i disse tider er lige så udbredt som brugen af håndsæbe og -sprit.
Derfor er situationen også en mulighed for at afprøve det, som nogle frygter, andre elsker, og endnu flere er usikre på – nemlig distanceledelse og arbejde på distance i praksis.
”Vi står i en alvorlig situation, hvor det er helt afgørende, at personale og medarbejdere med kritiske funktioner har de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde.
Men det er også vigtigt, at vi så vidt muligt holder gang i landets andre arbejdsfunktioner – hvoraf en del kan udføres hjemmefra. Det kræver en særlig indsats fra lederne og medarbejderne, der skal tilpasse sig den nye situation, og som mange steder er tvunget til at lede på afstand”, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Hjemmearbejdets kedelige bismag
Hjemmearbejde giver store frihedsgrader – medarbejderen er herre i eget hus, bogstavelig talt, og kan typisk bestemme hvornår, og hvordan man arbejder inden for den ramme, der sættes af lederen.
Samtidig medfører hjemmearbejdet en mulighed og et behov for, at medarbejderen træffer beslutninger selv, fordi denne ikke lige kan vende sig om og spørge kollegaen eller chefen om råd eller vejledning. Den store frihed og ansvaret kan være berigende i de tilfælde, hvor medarbejderen kan leve op til ansvaret.
Men friheden har også en kedelig bismag, hvis man føler dårlig samvittighed, når man ikke arbejder. Særligt i disse tider, hvor mange er i mere eller mindre frivillig karantæne, og måske skal forholde sig til børn og familie i løbet af arbejdsdagen, kan det være vanskeligt at adskille arbejdsliv, fritid og privatliv.
Det kan give mistrivsel, og det er derfor vigtigt, at man som leder selv er god til at planlægge sit arbejde og er opmærksom på at bidrage til, at medarbejderen er bevidst om at adskille arbejdstid fra fx familietid.
Mennesket er et socialt væsen – også når det arbejder hjemme
E-mail, Skype og andre teknologiske løsninger er geniale til deling af viden, interaktion m.v. og selve redskabet, der muliggør ledelse på distance. Men den elektroniske kommunikation har en tilbøjelighed til at blive endnu mere kortfattet, flygtig og faktuel, end den nærværende ansigt-til-ansigt kommunikation.
Det betyder, at man som leder ofte kan komme til at overse, at medarbejderen eller modtageren kan opleve ret voldsomme følelser af usikkerhed, frustration, mismod eller lignende, særligt i disse vanskelige tider uden fortilfælde.
Det kan skyldes alt fra dårlig samvittighed, den enkelte kan være tynget af den store usikkerhed på hjemmefronten, den usikre tid efter coronakrisen eller endda frygte for eget job eller situationen på den anden side af krisen.
Psykologisk omkostning ved distancearbejde
Mennesker er også sociale væsener. Når mulighederne for at være sammen afskæres, enten frivilligt eller påtvunget, kan det resultere i ensomhed og isolation. Dette kan faktisk være en væsentlig psykologisk omkostning ved distancearbejde og -ledelse.
Som leder findes der ikke et værktøj, der kan bruges til at støtte medarbejdere, der reagerer negativt på den store usikkerhed, eller som tynges af den tvungne isolation.
Men en lille ting lederen kan gøre, er at legitimere, at de elektroniske medier også bruges til noget, som de ikke er så godt egnede til, nemlig smalltalk og ”snakken uden for dagsordenen”.
Spørg gerne, hvordan medarbejderne håndterer situationen, og om mere private ting som fx hvad status er for deres børn, om de selv frygter at blive smittet, hvordan de forestiller sig den nærmeste fremtid eller lignende.
Ensomheden kan måske dæmpes ved netop at legitimere uformel snak over Skype eller individuelle telefonsamtaler, hvor man ikke sidder på nåle for at tale om arbejdsopgaver.
E-mail og ”tekstroverte” medarbejdere
E-mails og anden informationsteknologi er uundværlige værktøjer i det moderne samfund, som viser deres genialitet i den aktuelle situation, hvor ledere og medarbejdere er spredt og typisk mere eller mindre isoleret i eget hjem.
Men e-mail, Skype m.v. skal stadig kun ses som et elektronisk supplement til den uformelle kommunikation, der foregår på en fysisk arbejdsplads. Denne mangler, når man kun kan kommunikere virtuelt, og det åbner store faldgruber.
Det skrevne ord er anderledes end det talte sprog, bliver stående, kan lettere såre og misforstås af modtageren og kan ikke trækkes tilbage. Derfor er det i disse tider særlig vigtigt, at du som leder er omhyggelig med indholdet, tonen og teksten mellem linjerne i de e-mails, du sender ud.
Der skal meget lidt til, før budskabet støder eller misforstås, og det får man som afsender (især leder) måske slet ikke at vide. I den nuværende situation skal alle være ekstra forsigtige, når de sender tekst af sted, for modtageren er sandsynligvis også bærer af utryghed, frustration og mismod over coronavirussens indtog.
Dynamikken ændres ved skriftlig kommunikation
Den elektroniske kommunikation byder dog også muligheder for den gruppe af medarbejdere, der kan betegnes som ”tekstroverte”. Det er den gruppe medarbejdere, der bruger skriftlig kommunikation som en rambuk og et skjold på samme tid.
De kan formulere sig knivskarpt, nuanceret og overbevisende, og derfor får de ofte følgere, som siger: ”Ja, dét er jeg helt enig i”. J
Jo mere dette sker, jo mere kommer de til at påvirke beslutninger og ledelsesprocesser. Ord er magt, og de mestrer det.
Det tankevækkende er, at de ”tekstroverte” ofte er tilbageholdende eller ligefrem generte til daglig. De kan ofte virke usikre i mundtlig kommunikation og bliver dermed typisk undervurderet og overset. Som leder skal du være opmærksom på, at den skriftlige kommunikation ændrer dynamikker og arbejdsforhold, også medarbejderne imellem.
Læs mere om ledelse på afstand
