Efter et år med nedlukninger, nye retningslinjer og hjemsendelser har der ophobet sig en pukkel af uløste opgaver i det offentlige. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige ledere fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Undersøgelsen er foretaget i FH’s panel af offentlige ledere, som tæller bl.a. afdelingssygeplejersker, skoleinspektører, socialchefer og daginstitutionsledere.
Toplederne må på banen og hjælpe lederne i frontlinjen med at prioritere opgaverne. Ellers vil der være en stor risiko for, at frustration og utilfredshed fra borgerne lagrer sig ude på de enkelte arbejdspladser hos medarbejdere og nærmeste ledere
Hele 70 procent af dem svarer, at coronakrisen har betydet, at mange opgaver ikke er blevet løst – og at det vil kræve ekstra ressourcer fremover at få afviklet puklen. Kun 17 procent er uenige eller helt uenige i spørgsmålet/udsagnet.
Opgavepuklen
Listen over ophobede opgaver i det offentlige er lang og spænder vidt. Bare et mindre udpluk:
- Patienter, der har fået udskudt operationer
- Manglende opfølgning på trivsel og sociale problemer hos sårbare og udsatte børn
- Læringstab blandt skoleelever, som har haft svært med at motivere sig selv ved fjernundervisningen
- Pukkel på ekspeditioner i Borgerservice
- Manglende visitering til beskæftigelsesforløb
- Færre forebyggende hjemmebesøg blandt ældre
- Genopbygning af relationer og fællesskaber i fx skolefritidsordninger
- Forældre til børnehavebørn, der ikke har haft evalueringssamtale med personalet i et år.
Toplederne må på banen og prioritere
Opgaverne har især hobet sig op i kommuner og regioner og i mindre grad på det statslige område.
43 procent af de statsansatte ledere er helt enige eller enige i, at coronakrisen har opbygget pukler. Det samme gælder for hele 70 procent af de kommunale ledere og for 82 procent af lederne i regionerne – dvs. at der især er opbygget store opgavepukler på sygehusene.
Disse opgavepukler bør institutionslederne have hjælp af de øverste ledere til at prioritere, mener næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
”Toplederne må på banen og hjælpe lederne i frontlinjen med at prioritere opgaverne. Ellers vil der være en stor risiko for, at frustration og utilfredshed fra borgerne lagrer sig ude på de enkelte arbejdspladser hos medarbejdere og nærmeste ledere”, siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
Coronakrisen har kostet dyrt
Mange offentlige organisationer har haft – og har stadig – merudgifter til opgaver med at håndtere coronakrisen. Det kan fx være daginstitutioner og skoler, der har været nødt til at ændre de fysiske rammer til mindre grupper af børn/elever. Det kan være udgifter til ekstra mandskab til at spritte af, gøre rent, til at corona-teste og til at opsætte ekstra håndvaske af afspritningsstationer osv.
Kompensation for coronaudgifter
Kommuner og regioner fik hhv. 3,6 mia. og 6,8 mia. til coronaudgifter i 2020. For 2021 er den foreløbige kompensation til kommunerne 1,4 mia. kr. og til regionerne 1,7 mia. kr. En stor del af kompensationen dækker udgifter til indkøb af værnemidler, testkapacitet, smitteopsporing mm.
Pengene er ikke nået frem
Men ifølge FH’s undersøgelse er kompensationen, som kommuner og regioner har modtaget fra staten, (foreløbig) ikke fuldt nået ud på de enkelte institutioner som fx skoler, daginstitutioner, sundhedshuse, genoptræningscentre, hospitalsafdelinger osv. I hvert fald ikke i et omfang, så lederne har mærket nogen forskel i hverdagen: Kun 12 procent af lederne i den offentlige sektor har oplevet, at deres arbejdsplads fuldt ud har fået dækket de corona-relaterede merudgifter.
”Kommunal- og regionsbestyrelser må sørge for, at den kompensation, som kommuner og regioner har fået for coronaopgaver, også kommer helt ud at virke på institutionsniveau”. Det siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
Underforbrug skal afhjælpe pukkel
Hun peger på, at kommunerne ville have langt bedre muligheder for at komme opgavepuklerne hurtigt til livs, hvis de kunne overføre de penge, der blev til overs på sidste års budgetter.
FH har allerede gennem en årrække foreslået, at kommunerne får lov til at overføre et års underforbrug til næste år. I dag har kommunerne nemlig ikke lov til flytte penge mellem to regnskabsår.
I 2020 brugte landets kommuner samlet 2,9 mia. kr. mindre på velfærd, end de havde budgetteret med. De penge burde kommunerne have mulighed for at bruge på bl.a. genopretning af trivsel og faglighed og opgavepukler efter corona, mener FH.
”Kommunerne har allerede afsat pengene til velfærd. Så frem for at ende i kommunekassen vil underforbruget på de 2,9 mia. kr. bl.a. kunne bruges til at indhente opgavepukler til gavn for borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.
Medarbejdernes efter- og videreuddannelse sat på hold
Coronakrisen er også gået ud over medarbejdernes efteruddannelse på mange offentlige arbejdspladser. Et stort flertal på 70 procent af de offentlige ledere svarer, at ansatte har fået udskudt deres efter- og videreuddannelse – og at denne pukkel vil kræve ekstra penge, når krisen er overstået.
De udskudte uddannelser og kurser skyldes bl.a. nedlukning hos uddannelsesudbyderne.
”Det er så vigtigt, at efteruddannelsen af medarbejderne ikke får et knæk pga. af corona. Efteruddannelse er helt central for, at medarbejderne kan drive udviklingen af den offentlige sektor, så den kan matche de stigende krav, som sektoren møder”, siger Bente Sorgenfrey.
Fakta om undersøgelsen
Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med indsamling af data i marts/april 2021. Baseret på i alt 630 svar fra offentlige ledere fra FH’s Lederforum:
Læs hele analysen ”Ledernes vilkår under coronakrisen, delrapport 2, maj 2021”.
FH’s Lederforum samler lederne på tværs af FH’s medlemsorganisationer og er fælles talerør for over 40.000 ledere i den offentlige og private sektor.
